Skab rum i fællesskab

Som voksne fagpersoner, der på den ene eller anden måde arbejder med børne- og undervisningsmiljø, har vi et ansvar for 
at inddrage børn og unge i beslutninger omkring deres dagligdag.

Inddragelse og medbestemmelse er relevant i forhold til alle aspekter af børne- og undervisningsmiljøet og dermed i høj grad også aktuelt i forhold til de fysiske rammer, som børn og unge opholder sig i mange timer hver dag.

De fysiske rammer kan være en rigtig god indgangsvinkel til at involvere børn og unge i deres dagligdag. Det er ofte meget håndgribeligt at diskutere og sætte ord på de fysiske rammer: Er her rent eller beskidt, pænt eller slidt. Hvordan virker farverne i rummene? Hvordan føles materialerne på vægge og gulv? Hvordan virker indretningen og funktionerne, samt hvordan føles lys, lyd og luft? Der er masser at tage fat på.

Både i praksis og formelt har børns og unges medindflydelse på de fysiske rammer i børnehave og skole stor betydning. Børn og unge har unikke erfaringer og meninger om deres nærmiljø – erfaringer og meninger, som er forskellige fra voksnes. Det betyder helt konkret, at ved at inddrage børn og unge i de ændringer, der eksempelvis skal ske med deres skole, fritidsordning, klub eller andet, bliver resultatet og tilfredsheden med processen og resultatet langt større, når de er med hele vejen. Samtidig får de unikke oplevelser med at få reel indflydelse. Børns og unges deltagelse i planlægning og forbedringsprocesser indebærer således positive muligheder, men det er også en demokratisk rettighed.

Hvordan kan børn og unge bidrage i forhold til de fysiske rammer?

For eksempel blev en gruppe 4. klasseselever udstyret med kameraer og skulle som led i en registreringsøvelse tage billeder af noget, der fungerer godt på deres skole, samt noget der ikke var så godt. Alle billederne skulle de efterfølgende selv sætte ord på. 

Der kom mange interessante observationer tilbage. Nogle ville åbenlyst også kunne være lavet af voksne, men flere handlede ikke kun om de fysiske rammer, men også om den måde man var sammen på i og omkring rammerne. Bl.a. havde skolen tidligere samme år fået lavet en ny svingbane på vejen ud for skolen, så man som forældre nu sikkert kunne aflevere børnene i skolen uden at stoppe al trafikken på vejen. Her skulle forældrene holde i to spor, og børnene kunne nu sikkert komme ind og ud af bilerne og ind på skolen.

Børnene havde taget billeder af denne svingbane og skrevet ”livsfarlig”. De kan ikke se hen over bilerne og er simpelthen bange for ikke at blive set af de andre biler i svingbanen, når de skal fra bilen over til skolen.

Ovennævnte er et eksempel på en teknisk løsning, der sikkert lever op til de forskrifter og standarder, som findes på området, men der er ikke taget højde for dem, der dagligt skal bruge anlægget og føle sig trygge.
En ting er, at vi som voksne kan sætte os ned på knæ, når vi skal forsøge at indfange en børnesituation, men vi er stadig voksne og har vores faglighed og erfaringer med, og derfor skal vi spørge ind til børnenes meninger. Men det er vigtigt, at den inddragelse vi som voksne tilbyder, er reel
for børn og unge. Vi skal sørge for, at det bliver en ligeværdig proces, hvor vi tør give slip, sørger for der er tid nok og sikrer, at der gives plads og tages hensyn til deres perspektiver og holdninger.

Medbestemmelse som fag
Der er mange muligheder for at koble et konkret projekt om medbestemmelse i
de fysiske rammer til flere fag i skolen og mange læreplanstemaer i børnehaven. Det betyder konkret, at det ikke behøver at være noget ”ekstra” at involvere børn og unge, men at det kan kobles til det faglige arbejde, som i forvejen foregår. Eksempelvis kan man i samfundsfag diskutere, hvorfor det ser ud, som det gør i nærmiljøet? Hvem bestemmer, hvordan det skal se ud, og hvordan kan man være med til at påvirke det? I matematik kan man arbejde med registreringer, opmålinger og tegninger. I billedkunst og sløjd kan man arbejde med form, arkitektur, design og æstetik. Man kan også arbejde med materialer og deres anvendelsesmuligheder. Fælles for alle fagene er, at konkrete, virkelighedsnære processer kan være med til at øge læringsglæden.

Som voksne professionelle kan vi blive meget bedre til at inddrage og hjælpe børn og unge mere aktivt, så deres stemme bliver hørt, og vi kan alle lære af, hvordan de ser deres hverdag i børnehaven, fritidsordningen eller skolen. Det er dem, der er eksperterne på deres liv og deres oplevelser.