Spring til indhold

Samhørighed via venskabsordning

header image
Af Trine Kjær
billede
SMPige_Ipad.jpg

På Hellevad Skole i Rødekro Kommune har en særlig venskabsordning mellem skolens store og små klasser fungeret de sidste fem år. Det skaber en rolig og tryg skolestart for de yngre elever og en ansvarsfuld holdning hos de ældre elever. Da venskabsordningen skaber samhørighed, er den forebyggende overfor mobning.

På Hellevad Skole skal børnene være ude i frikvartererne. 4. kl. leger kædetik i et af de områder, der er forbeholdt de store fre 4.-7. kl.

Alle skal være ude i frikvartererne på Hellevad Skole. Der bliver leget i huler og kroge, der bliver spillet fodbold og leget kædetik og meget meget andet. Børnene fordeler sig på boldbanerne, i skolegården og på den skønne naturlegeplads, der er anlagt rundt om skolen. Der er plads til alle, og de legende børn udstråler glæde og harmoni. Og selvom legende og boldspillende børn råber til hinanden og kommer med begejstrede og mindre begejstrede udbrud, så er der en fornemmelse af ro og af, at tingene hviler i sig selv. En af grundene til den milde stemning er skolens særlige venskabsordning.

På besøg i femte klasse

Som femteklasseselev er man én af dem, der tager imod de nye børnehaveklasser, viser dem rundt på skolen og hjælper dem i den første tid. De tager også på gåtur rundt i Hellevad, hvor de øver færdselsreglerne sammen med de små. Hvad synes eleverne i femte klasse om venskabsordningen?

- Det er godt, at man kan vise dem fra børnehaveklassen, hvad de kan lave i frikvartererne, siger én af drengene.

- Jeg synes, at det er godt, at man lærer at tage sig af hinanden, og det er sjovt at vise de små, hvordan de skal gøre tingene, siger en anden.

I klassen er der bred enighed om, at man også selv skal lære at sige til, hvis man ikke har lyst eller tid til at være sammen med børnehaveklassebørnene, og man skal lære at sige det på en pæn måde.

I børnehaveklassen

Børnene i børnehaveklassen vil gerne bruge meget tid sammen med deres større venner. Nogle vil gerne være sammen med de store fra femte klasse i alle frikvarter, og alle sætter stor pris på den hjælp, de får. De fortæller, hvordan de til deres fødselsdag går sammen med deres skoleven til købmanden, og køber slik eller andre lækkerier til klassen. Også børne-haveklasselærerinden Pia Jessen er begejstret:

- Det er trygge børn, som starter her i børnehaveklassen, og det betyder meget for, hvordan dagligdagen forløber. Det er så dejligt den første skoledag, hvor de børn, som skal starte i skole, løber deres skoleven i møde. Nogle gange er det næsten som om, at forældrene bliver helt overflødige, for børnene har allerede en kontakt, som er spændende og som hellere end gerne vil hjælpe og vise rundt, siger hun.

elev

"Jeg synes, at det er godt, at man lærer at tage sig af hinanden, og det er sjovt at vise de små, hvordan de skal gøre tingene"

Tredje klasse: Overgangen mellem at være de små og være de store

I tredje klasse har børnene et pusterum. De er ikke skolevenner for andre klasser, men de har heller ikke en ældre skoleven. Det mener børnene i tredje klasse er helt ok. Det er fint med en pause. Men det er helt sikkert, at de glæder sig til, at det er dem som skal modtage skolens nye børnehaveklasser og til den rolle at være den store og mest ansvarsfulde. Allerede i tredje klasse besøger de børnehavebørnene i børnehaven og leger med de børn, som de senere skal være skolevenner for. De har ikke på dette tidspunkt fået tildelt en personlig skoleven, det sker først i fjerde klasse, hvor samværet mellem skolebørnene og børnehavebørnene også udvides.

Klasseslæreren for 3. klasse fortæller:

- Det er fint med et friår i perioden mellem at have en skoleven og være en skoleven. Det år bruger børnene til at forberede sig til at være de store, og de går og glæder sig til, at det er dem, som skal hjælpe de små, siger hun.

Skolens ældste elever: Syvende klasse

Syvende klasse er skolens ældste klasse, og med det at være de ældste følger der naturligt et vist ansvar. Eleverne er tilhængere af ven-ordningen og de har lært meget ved at være rollemodeller for de små. Deres egne ord for hvad de her lært er tålmodighed, hjælpsomhed, og det at sige fra på en pæn måde, når de små vil være sammen med én hele tiden. Netop det, at de små nogle gange vil være for meget sammen med én, nikker alle i klassen genkendende til.

- Netop derfor er det så vigtigt, at de store har områder både inde og ude, hvor de kan være i fred for de små, siger klasselærer Birgitte Yde.

Et af de seneste tiltag i skolegården er en afdeling, som de store har for sig selv. Desuden kan 4.-7. klasse som et særligt privilegium bruge elevrådskælderen og gymnastiksalen i det store frikvarter om vinteren. Denne ordning styres af elevrådet.

Fællesskab og ansvarlighed

Det var skoleinspektør Birte Kjems, som kom med det oprindelige udspil til venskabsordningen. Det udspil er så blevet diskuteret og arbejdet videre på.

- Det gælder om at bruge hinanden, for på den måde udvikles tingene. Vi vil gerne have, at børnene også bliver bedre til at bruge hinanden, og føler et ansvar overfor sig selv og deres skolekammerater. Det kan give dem en større følelse af fællesskab, siger Birte Kjems.

Det er også for at styrke fællesskabet, at mobiltelefoni ikke er tilladt – heller ikke i frikvarteret.

- Hvis man taler i telefon eller skriver sms’er, så er man ikke hundrede procent til stede – man fravælger dem, man er sammen med, idet man har opmærksomheden et andet sted, fortæller Birte Kjems.

Venskabsordning og styrkelse af fællesskab handler om holdninger, om at præge holdninger og om at lære børnene ansvarlighed. Det er for eksempel børnenes opgave at planlægge, forberede og holde skolefest, men det er også deres ansvar, at rydde op næste morgen. Alle børn deltager i arbejdet og det giver anledning til endnu engang at samles om et projekt. Og børnene på Hellevad Skole er vant til at tage fat, for fire gange om året gør de hovedrent på skolen. I den forbindelse er det vigtigt at få meldt ud, at beslutningen ikke er taget for at drille børnene, men for at lære dem ansvarlighed overfor fællesskabet og de rammer, der er stillet til rådighed.

Læs mere om digital mobning i DCUMs rapport "Hvordan har du haft det på internettet i dag?"

Læs mere