Særligt fokus på handleplaner i elevrådet

På Støvring Gymnasium er eleverne meget aktive i arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen. Det er to elever og en repræsentant fra ledelsen, som står for at udarbejde undervisningsmiljøvurderingen, og så har elevrådet en helt særlig opgave med at lave uddybende handleplaner og føre konkrete tiltag til forbedring af undervisningsmiljøet ud i livet. Et velfungerende, ambitiøst og aktivt elevråd baseret på ansvar, tillid og økonomisk opbakning fra ledelsen har gjort en kæmpe forskel for, at eleverne trives og har sammenhold på tværs af klasser og årgange.

Støvring Gymnasium har ønsket at involvere eleverne stærkt i arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen og konkrete forbedringer i undervisningsmiljøet for at skabe løsninger, som i videst muligt omfang tilgodeser elevernes ønsker og behov. Som metode arbejder Støvring Gymnasium med gennemarbejdede handleplaner for elevrådsarbejdet. Handleplanerne bevirker, at de udfordringer, der dels opleves i det daglige, og som UMV’erne peger på, bliver diskuteret, beskrevet og taget hånd om med helt konkrete mål, handlinger og deadlines. Handleplanerne er et konkret arbejdspapir, elevrådet følger op på for et år ad gangen.

Det kendetegner elevrådets handleplaner, at de:

• er styrende for elevrådets arbejde
• bliver udviklet og revideret for et skoleår ad gangen

Elevrådets organisering

Elevrådet består af to klasserepræsentanter fra hver klasse. Klasserepræsentanterne står for at afholde klassemøder i de enkelte klasser.

Deres opgave er beskrevet i handleplanen:” På første klasserådsmøde for de nye 1.g’ere skal der været en repræsentant med fra elevrådet, der har siddet med tidligere”.

Alle elevrådsmøder er åbne, så selvom man ikke er klasserepræsentant, kan man deltage i møderne, fx hvis man har et særligt spørgsmål, eller der er noget, man gerne vil vide mere om. Det gælder generelt på skolen, at alle kan være aktive i de forskellige udvalg.

Ved hvert møde sender formandskabet en sms ud om det kommende elevrådsmøde, hvilket bevirker, at fremmødet er større og ’ejerskabet’ derved øges.

Formandsskabet for elevrådet består af formanden og næstformanden. Formandskabet tiltræder ved et nyt kalenderårs begyndelse, altså midt i en handleplans cyklus. Det nye formandskab har på den måde noget at begynde perioden med, fordi de starter der, hvor det andet formandskab slap. At formandskabet følger kalenderåret sikrer, at 3. g’erne frigøres til den sidste eksamensslutspurt, samtidig med at der er en naturlig indslusning af nye elever.

Gevinsten er, at der ved et skoleårs start er et etableret formandskab, der kan tage teten og sætte elevrådsarbejdet godt i gang.

I en handleplan står der: ”Formandsskabet går rundt i alle 1.g klasserne og informerer om elevrådets arbejde. Dette gøres i starten af året.” 

Eksempler på konkrete handlinger iværksat af elevrådet

Handleplanerne for elevrådets arbejde opstilles på mange forskellige niveauer, men fælles for planerne er, at de skal styrke gymnasiet på tværs af 1., 2. og 3.g’erne.

Uddrag fra handleplan: ”Som udgangspunkt ønskes arrangementer på tværs af studieretninger. Disse arrangementer skal have fokus på at skabe et socialt bånd på tværs af årgange gerne med faglige aktiviteter. Dette aftales yderligere med lærere og ledelse”.

I det følgende beskrives eksempler på, hvordan dette punkt i handleplanen udmøntes i praksis.

Udvalget FAF

Gymnasiet har et udvalg kaldet Frivillige Aktive Fællesskaber, FAF, og her er der hentet inspiration i det amerikanske skolesystem. I FAF tilbydes der eksempelvis mulighed for volleyball, kreativ skrivning, rollespil og mange andre temaer i fritiden. FAF sørger for, at der er adgang til lokaler, og udvalget koordinerer specielle ønsker fx til særlig volleyballtræning. Alle elever har mulighed for at foreslå aktiviteter, som FAF kan facilitere. FAF har endvidere et kreativt hold, som fx sørger for, at der en dag i december er sat materiale frem, så alle kan klippe julepynt til skolens juletræ og lokaler.

”Ve- og Vel”- udvalg

”Ve- og Vel”-udvalget er et udvalg med særfokus på at værne om elevernes trivsel. Udvalget besættes – som alle andre udvalg – ved første elevrådsmøde efter sommerferien. ”Ve-og Vel”- udvalget tager bl.a. initiativ til at arrangere  forskellige ”forundringsdage” i løbet af året. Forundringsdagene har som mål skabe skoledage, der ikke ligner alle andre dage. Udvalget har et særligt flag ”forundringsflaget”, og når dét om morgenen er hejst i skolens flagstang ved gymnasiets indgang, så ved eleverne, at der denne dag sker noget særligt. Eksempelvis har udvalget været klædt ud som nisser og været rundt i klasserne med pebernødder. Udvalget laver også en julekalender, der er videofilmet, og hvor nye afsnit vises til gymnasiets fællesamlinger. Fællessamlinger afholdes hver tirsdag og fredag i 10-pausen.

Udvalget har taget initiativ til en dag, hvor alle mødte i jakkesæt på en særlig udvalgt dag, og de sørger generelt for, at eleverne i øvrigt har det rart i klasserne fx ved at dele slik ud.

Temadag

At ledelsen og lærerne vil og tilbyder en kultur, der giver ansvar og tillid, ses ved, at eleverne hvert år arrangerer en temadag. Den kommende temadag har temaet ”Det gode liv” og tilrettelægges af temadagsudvalget. Ledelsen bevilliger penge til dagen ud fra de aktiviteter der planlægges og sidste år lå udgiften på ca. 75.000 kr. På temadagen er der workshop og foredrag med forskellige eksterne eksperter, og det faglige indhold er af høj kvalitet, så eleverne kan arbejde videre med den nye viden i undervisningen. Støvring Gymnasium oplever, at denne form for arrangementer giver et større ejerskab og fællesskab, end hvis pengene var brugt på eksempelvis underholdningsarrangementer.

De fysiske og æstetiske omgivelser

Rammerne på gymnasiet understøtter arbejdet mod hierarkier og for et godt undervisningsmiljø med høj elevtrivsel. Det betyder eksempelvis noget, at der er plads til, at alle elever kan samles.

Jens Nielsen der er rektor på gymnasiet siger: ”Arkitekten har tænkt sig godt om”.

Gymnasiet råder over et stort areal med sofaer og mange hyggekroge. Her kan stort set alle elever opholde sig samtidigt. Det giver en god samhørighed, at det sociale sker i et fællesområde og ikke ude på gangene eller i de enkelte klasser.

Udfordringer for lærerne, ledelsen, TAP’erne og eleverne

At prioritere elevdemokratiet kræver, at ledelse og lærer bakker op. Når der eksempelvis mangler ’lopper’ til det planlagte loppemarked, hvor overskuet går til den sociale cafe ”For

Hjerterummet” (en aalborgensisk cafe for hjemløse) så træder også rektor til og kører ud og henter lopper.

Det kan også være en udfordring for det tekniske servicepersonale at sige ”ja” til, at der afholdes loppemarked i en weekend, i frygt for hvordan gymnasiet vil se ud mandag morgen. Men hvis eleverne møder tillid og et ”ja”, så kommer der som regel noget godt ud af det.

Ofte er det de samme elever, der trækker læsset, derfor er det vigtigt at indbyde så bredt som muligt. Og hvis gryden skal holdes i kog er det vigtigt med synlighed, sms’er og reklame for hvor ’fedt’ det er at være aktiv.

Gevinsterne

Ved sammenligning af de to sidste undervisningsmiljøvurderinger, som gymnasiet har lavet ses tydeligt, at italesættelse og nedfældede handleplaner har betydning for trivsel og undervisningsmiljø, og at 1.g’erne føler sig godt modtaget og integreret. Kort sagt trivslen er i top. Gymnasiet har en fornemmelse af, at måden hvorpå de arbejder elevinddragende og på tværs af klasser, er med til at bevare en høj fuldførelsesprocent.

Oversigt over metoden og processen

Formål:

• Styrke elevrådet
• Motivere og fastholde elever gennem elevdemokrati
• Bekæmpe hierarkier. 

Årshjul for elevrådets arbejde:

August/september:

• Afholdelse af valg og nedsættelse af elevråd. Det eksisterende formandsskab faciliterer og forbereder valget
• Det nye elevråd udarbejder en handleplan for elevrådets arbejde i det kommende skoleår. Handleplanen tager udgangspunkt i forrige skoleårs handleplan og dermed laves der naturligt en opfølgning, samtidig med at der er mulighed for at arbejde videre med flere punkter fra sidste skoleår. Handleplanen tager også afsæt i UMV’en.

• Ved skoleårets første elevrådsmøde besættes udvalg
• Elevrådet tager på ”ryste-sammen” hyttetur
• På første klassemøde for de nye 1.g’er deltager en tidligere repræsentant fra elevrådet

Årsskiftet:

• Formandsskabet (formand og næstformand) udskiftes. Det nye formandsskab består ikke af 3.g’ere. De ”frisættes” herved til den sidste eksamensperiode.

Januar:

• Det nye formandsskab fortsætter med elevrådets handleplan

Løbende igennem skoleåret:

• Afholdelse af elevrådsmøder
• Opfølgning og sparring på de forskellige udvalgs arbejde

Krav:

• Ledelsen, lærerne og det teknisk administrative personale er sparringsparter på de forskellige projekter og arrangementer
• Tillid og tro på at eleverne kan bære projekter
• Høj synlighed og højt kommunikationsniveau fra elevråd og øvrige udvalg fx gennem sms’er, opslag eller Lectio, som led i at højne deltagelse og ejerskab.
• Medejerskab og engagement fra eleverne