Rum for læring med både krop og hoved

At kunne vælge og skifte imellem kropslig bevægelse og intellektuel fordybelse, i det fælles og i det personlige rum antages at være afgørende parametre for at lære og at trives i skolen. Det er udgangspunktet for et netop afsluttet pilotprojekt på Peder Lykke Skolen på Amager.

De foreløbige resultater viser at en vekselvirkning mellem forskellige læringsformer, læringssteder ude og inde, brug af kroppen og muligheden for at vælge, har en positiv effekt på motivation og social adfærd. Projektet udføres som et indledende casestudie i det tværfaglige forskningsprojekt Arkitektur, Pædagogik og Sundhed (APOS), som er et samarbejde mellem Center for Idræt og Arkitektur og Danmarks Pædagogiske Universitet.

Det er en tidlig vintermorgen ved otte tiden. Eleverne i 1.x er begyndt at hænge deres jakker op i garderoben udenfor klasseværelset. Nysgerrigt sniger de sig ind i det nyindrettede klasseværelse uden stole og borde, med to farverige huler ved vinduet og et stort rødt cirkelformet tæppe i midten.

Kun de orange og røde lyskæder midt på tæppet lyser rummet op. Inden længe er fire piger i gang med en dans omkring lyset. Glade eksperimenterer de med dansen, alt imens flere støder til, eller søger ind i hulerne for at snakke eller sidde stille for sig selv. Et kvarter senere er alle ankommet, dansen er standset og alle har uden opfordring sat sig på det runde tæppe.

Afventende kigger børnene ind i det ”glødende” lyshav, som sad de omkring et lejrbål. En dag med nye og eksperimenterende udfordringer er i gang. 1.x har fået besøg af to tværfaglige forskere.

Fakta
Projektet udspringer af et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitet, Program for Miljø- og Sundhedsuddannelse og Kunstakademiets Arkitektskole, Center for Idræt og Arkitektur.

Det udføres af cand. pæd. Birgitte Justiniano og arkitekt maa Winie Ricken, i form af to treårige ph.d. projekter som forløber frem til april 2008.

Der er tilknyttet en netværksgruppe til projektet med repræsentanter fra forskellige forskningsinstitutioner, kommuner, skoler og erhvervsliv.

Pilotprojekt
Det tværfaglige forskningsprojekt APOS, som er finansieret af Fonden Realdania og Aase og Ejnar Danielsens Fond, forløber over tre år. Projektet sigter mod at opnå viden om, hvordan pædagogiske strategier og arkitektoniske indretninger i samspil kan fremme børns trivsel og kompetence udvikling i skolen.

Pilotprojektet på Peder Lykke Skolen indledtes i december med observationer af undervisning og rammer i henholdsvis 1.x og 7.u. Efterfølgende blev både ”læringsformer” og ”læringsrum” udfordret i en tre dages workshop med hver af klasserne. Workshoppen bestod på første dagen af forskellige øvelser, som viste elevernes aflæsning af uderum og tilgang til undervisning med både ”krop og hoved”.

De næste to dage blev nye fysiske indretninger afprøvet i samspil med forskellige måder at lære på. Trods sne og kulde blev der etableret fysiske og pædagogiske læringsrum, der med udgangspunkt i en fælles base, arbejdede med: Fordybelse, kropslig udfoldelse og værkstedsaktiviteter.

I forhold til projektets brede positive sundhedsbegreb var det vigtigt at få belyst hvordan undervisning, som på forskellig vis inddrager kroppen, kan give positive input til børn og unges tilgang til at lære. Det var også vigtigt at få belyst hvordan elevernes mulighed for selv at træffe valg hænger sammen med deres ”handlekompetence” og trivsel.

 

 

Samspil eller konflikt i rum og adfærd
Den indledende morgensituation i 1.x, viser hvordan børn reagerer umiddelbart og spontant på fysiske indretninger. I nye situationer aflæses rummets udfoldelsesmuligheder intuitivt, samtidigt med at en eventuel voksenforvaltning af rummet afkodes.

Især i forhold til de mindste børn, som har en meget kropslig indgang til det fysiske rum, kan der let opstå konflikter imellem, hvad rummet lægger op til og den pædagogiske forvaltning af rummet. På Peder Lykke Skolen var det tydeligt at bemærke i de indledende observationer, hvor svært det var for 1.x at sidde stille på stole ved borde mange timer dagligt.

De umiddelbare reaktioner på den nye møblering viste tydeligt, at det runde tæppe med de røde og gule lyskæder i midten signalerede fællesskab, leg, dans og samling, mens hulerne blev brugt til at trække sig lidt væk alene eller sammen med en ven. Det var også muligt blot at stå og betragte de dansende eller at opsøge en af de voksne i åbningen mod fællesrummet.

Det forandrede rum og den nye læringssituation, indeholdt tydelige opdelinger og klare valg imellem det fælles rum i bevægelse, det personlige rum til fordybelse, muligheden for blot at iagttage eller at søge voksenkontakten. Børnene indtog rummet umiddelbart og uden interne eller eksterne konflikter om adfærd. Rummet støttede umiddelbart den pædagogiske hensigt.

Dæmpet belysning og cirkelformet tæppe skaber en fælles base.

Om kropslig indtagelse og valg af rum

Det at skabe varierede rum er ikke ensbetydende med, at skabe steder som børn og unge har et tilhørsforhold til. I 7.u på Peder Lykke skole viste eleverne, gennem en stillet opgave, de steder i uderummet som de anså som henholdsvis det bedste mødested, det bedste sted at lære eller være alene, mv.

For både drenge og piger galt det, at det var mindre afgrænsede rum som de fandt mest attraktive at opholde sig i. Bænke eller anden form for siddemulighed var vigtigt. Muligheden for udsyn, som f.eks. to drenge som havde fundet et ”sted” på skolens omkransende mur synes også at spille en rolle.

Legen og hukommelsen om forskellige lege på forskellige steder igennem skoletiden havde også indflydelse på valg af steder. For eksempel trappen, hvor man om vinteren kunne kælke nedad og stedet hvor en omkransende mur, et tag af træer og et sænket gulv skabte rammen om forskellige lege. De unge gav dog samtidigt tydeligt udtryk for, at der manglede gode steder at være i uderummet.

På andendagen var nogle af de ”udvalgte” bænke blevet betrukket med farvede nålefiltstæpper og plaider lå fremme til at varme i kulden. Nogle elever fra 8. klasses elever indtog straks stedet og fortalte i et hastigt interview om deres drømme om ”slang out“ steder. Steder hvor unge kan hænge ud og snakke, og hvor der er varme, bløde sæder, farver og musik.

Et andet sted i uderummet blev fire hængekøjer, ophængt omkring fire træer, indtaget med jubel og begejstring. Indenfor blev et grupperum forvandlet til et indendørs ”slang out sted” med dæmpet belysning, oppustelige flydere, tæpper og musik. Det blev hurtigt et eftertragtet sted både til afslapning og hyggesnak, men også til dans og leg med hulla hop ringe. Det sidste tog drengene overraskende meget del i og i det afgrænsede intime rum forgik store konkurrencer.

Under den eksperimenterende workshop var udvalgte rum blevet til de unges udvalgte steder. Den øgede signalværdi, muligheden for at bruge af kroppen og selv at vælge rummet, synes at øge stedernes potentiale for de unge.

Midlertidigt "slang-out" sted for de store elever.

Uderummets potentiale 
Den tre dage lange workshop i 1.x forgik fortrinsvis udenfor. Eleverne blev blandt andet sat til på forskellig vis at lege og eksperimentere kropsligt med store gymnastikbolde. En anden øvelse gik ud på at finde egnede steder i uderummet, hvor man med en bog og en medbragt oppustelig stol kunne fordybe sig i læsning.

Børnene var opdelt i forskellige hold og mens resultater på regnestykker blev ”hoppet” frem et sted, blev bogstaver fundet og sat sammen til nye ord i en konkurrerende skattejagt et andet sted. Selvom workshoppen forløb på den koldeste tid af året, åbnede det op på nye perspektiver på, hvordan undervisningen i højere grad kan udnytte de tilstødende rum udenfor.

En del aktiviteter som ellers traditionelt ville forgå i klassen, blev mulige efter etablering af et sted, som med sejloverdækning og tæpper på bænke gav signal om ophold og base. ”Etableringen af et sted ude, hvor hele klassen kan opholde sig samlet, gør det let for mig at se, hvordan jeg kan flytte nogle aktiviteter ud”, udtalte klasselærer Lone Hansen undervejs i workshoppen.

På Peder Lykke Skolen, som er en åben plan skole fra 70érne, er klasselokalets muligheder for ekstra arbejdspladser allerede udvidet til det tilstødende fællesrum. Men muligheden for i højere grad at inddrage det tilstødende uderum åbnede sig først undervejs i projektet.

Undervisningen ude gav eleverne mange forskelligartede oplevelser og en større mulighed for at udfolde sig kropsligt. De bevægede sig ivrigt og glade rundt udenfor, hvor støjen fra klasselokalet synes at være aftaget adskillige decibel. De sanselige indtryk med den kolde sne og fællesskabet omkring den varme kakao gav højt humør og lyst til at lære mere for de fleste.

Børnene i 1.x indtog uderummet med bolde, dannede ord af fundne bogstaver i skattejagt og fandt egnede steder til fordybelse i bøger. 

Indretning og bevidst brug af læringsrum
Et interessant perspektiv i projektet er spørgsmålet om, hvor stor effekt ændringer i indretning og bevidsthed om rummets læringsmæssige muligheder kan give på sigt. Lone Hansen, klasselæreren i 1.x, var så begejstret for den eksperimenterende indretning i workshoppen, at hun ikke kunne gå tilbage til klasselokalets vante indretning.

Det store runde tæppe på gulvet og en af hulerne er blevet, samtidigt med at der er skabt plads til stole og borde i en ny opstilling. Der er også blevet plads til et par ekstra arbejdspladser langs den bagerste væg, som hurtigt viste sig at være en populær valgmulighed for børnene at søge fordybelse ved under arbejde i bøgerne.

Katederet er blevet flyttet ud til siden og det er blevet mere naturligt for underviseren, at stå på det cirkelformede tæppe eller gå omkring de runde borde. Den meget entydige fokus mod tavlen er således blevet brudt til fordel for fokus mod forskellige steder i rummet, afhængig af aktivitet. Dagen starter stadig på gulvet på det cirkelformede tæppe.

Men Lone Hansen har en drøm. En drøm som går ud på at få skabt en indretning, som understøtter at læring kan foregå med fire samtidige værksteder i klasselokalet. På illustrationen er det forsøgt at visualisere drømmen om det differentierede klasselokale. Udnyttelse af hjørner og endevægge til sidepladser, opholdtrappe og hule, giver sammen med to vinkelformede fleksible vægge muligheden for, at fire grupper kan arbejde uforstyrret og uafhængigt af hinanden.

Børnene viste i workshoppen at de var gode til at arbejde sammen i grupper og at lære på forskellige måder. Klasselæren observerede færre konflikter og da hun under den sidste evaluering spurgte eleverne om hvad de havde lært, svarede de, at de både havde lært at lytte bedre, arbejde sammen, måle op, bruge kroppen og læse en arbejdstegning.

---

Om artiklens forfatter

Winie Ricken er arkitekt MAA og Ph.d. stud. på Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole.