Projekt sund skole

Et godt undervisningsmiljø handler blandt andet om at involvere og engagere eleverne aktivt i undervisningen – også når det gælder fysisk aktivitet og velbefindende.

Det sker bedst ved at gribe de idéer og behov, der kommer fra elever og lærere. Undervisningsmiljøet skal være i øjenhøjde og vedkommende. På Silkeborg Tekniske Skole greb man idéer fra elever og lærere, koblede dem med nogle faglige tilgange og vupti: processen med at skabe et sundt og sjovt undervisningsmiljø var sat i gang.

”…En del af værkstedet er ryddet, og gulvet er klar til kamp. Tømrerdrengene danner hurtigt fire hold, og der bliver diskuteret taktik, mens læreren forsøger at skitsere reglerne i hockey, inden den første kamp sættes i gang. Hold C og D spiller først, og stemningen bliver hurtigt intens. Svedlugten blandes med den ellers så herlige duft af træ i værkstedet. Der tegner sig hurtigt et billede af turneringens vinder, men det ændrer ikke på kampgejsten. Der bliver gået til den. En halv time senere er værkstedet igen klar til tømrerundervisning, hvor profilpladerne og spærene fylder det meste af gulvet.  Drenge fortsætter til undervisning, nu med fornyede kræfter og energi - specielt hold C går med et lille smil på læben…”

”…Den første udfordring er overstået! At komme i alt udstyret er en præstation i sig selv. Iklædt benskinner hjelm, skøjter, albue- og brystbeskytter forlader drengene forventningsfulde omklædningsrummet. Poul Lübbert skitserer reglerne på isen. ”Disciplin er nøgleordet i ishockey – intet lykkes uden den”, og Poul fortsætter ”Vi starter med opvarmning og styrkeøvelser, som er yderst vigtigt.” Lydniveauet stiger, da drengene kommer på isen. Størstedelen skøjter derudaf - enkelte falder på isen med et grin, men der bliver kæmpet. En af udfordringerne er at smide sig ned på maven og efterfølgende rejse sig op igen, alt imens man er i bevægelse fremad. Næste øvelse er en test i, om drengene behersker kropstaklinger. God fart på skøjterne, ned og støtte på det ene knæ og op igen. Pouls tilbagemelding til holdet – ”godt kæmpet, men I har endnu ikke teknikken til taklinger.” Kropstemperaturen stiger og ingen fryser længere. Holdet fortsætter pasningsøvelser og afleveringer…”

Undervisningsmiljø by action!
Idrætseksemplerne er en del af de sundhedsfremmende initiativer, som Silkeborg Tekniske Skole har arbejdet på siden august 2009. Idræt på skemaet, breaks i undervisningen med fysisk aktivitet og morgenmadsordning. De overordnede mål er at skabe et godt undervisningsmiljø, hvor der er fokus på en god og sund hverdag. Det er vores opfattelse, at en del elever falder fra uddannelsen på grund af personlige problemer, dårlig trivsel og lavt selvværd. Erfaringer fra forløb på andre skoler viser, at der kan være en sammenhæng mellem kost, motion, trivsel og indlæring.

En række sundhedsambassadører på skolen, som repræsenterer de forskellige brancheskoler, giver inspiration og idéer til, hvordan man kan arbejde med sundhed som almendannelse og gennem initiativer og aktiviteter påvirke adfærden blandt elever på erhvervsuddannelserne. Baggrunden er undervisningsmiljøvurderingen, som blev gennemført i maj 2009 blandt 500 elever på Silkeborg Tekniske Skole og Djurslands Erhvervsskoler. Den viste, at 30-40% af skolernes elever ryger, og kun 40-50% får morgenmad hver dag.

Strategien er derfor, at vi vil lægge større vægt på idrætslige aktiviteter, som kan højne elevernes motivation og indlæringsevne samt skabe et undervisningsmiljø, der giver sundere elever. Det er måden at tænke kroppen ind i undervisningen på, som skal have et løft. Med kurser og inspiration for underviserne, håber vi på at kunne motivere til at inddrage det i deres undervisning. Det er vigtigt for os, at underviserne er med på idéerne, og at de føler, det giver mening i undervisningen. At indføre idræt på skemaet vil blot være en ledelsesbeslutning, men skal initiativerne være en del af uddannelserne, skal vi løfte i flok.

De tre eksempler herunder er alle eksempler på måder, hvor vi forsøger at skabe bedre læringsforudsætninger. I et forsøg på at skabe ejerskab inddrages både elever og undervisere i processerne og aktiviteterne. 

 

 

Morgenmad
Sunde vaner er vigtige for, at eleverne kan få et ordentligt udbytte af undervisningen og fastholdes i uddannelsen og på længere sigt forebygge livsstilssygdomme. Klasserne på grundforløb får gratis morgenmad, så alle elever får et ordentligt morgenmåltid inden timerne starter. Morgenmaden serveres i kantinerne, og man bruger 15 minutter på at spise den samtidig med, at dagens program gennemgås og beskeder gives videre. Der lægges lige så stor vægt på at fremme det sociale fællesskab på holdet, som at de alle spiser den mad, der bliver serveret.

Reglerne for ordningen er klare:

• Vi starter og slutter morgenmaden fælles
• Hvert hold sidder sammen
• Fraværsregistrering ved morgenbordet
• Vi går fælles til undervisningen, uden pauser undervejs

Erfaringerne lyder fra elever og lærere, at det er en god start på dagen. Energidepoterne bliver fyldt op, og der er mere ro omkring undervisningen op ad formiddagen. Eleverne er mere koncentrerede og mere oplagte til undervisningen. Det påvirker selvfølgelig deres indsats – og mindsker på sigt risikoen for frafald.


Aktivitetsbane
Mange erhvervsskoler har få eller slet ingen sportsfaciliteter, og derfor arbejder vi i øjeblikket på en aktivitetsbane på et af vores udearealer. Elevrepræsentanter fra brancheskolerne har været samlet i en fokusgruppe for at lave en brainstorm for indholdet af aktivitetsbanen. Princippet har været at få åbnet for alle de vilde idéer, for så derefter at få dem ned i arbejdshøjde. Eleverne har virket meget begejstrede, og vi tror på, at det er med til at skabe ejerskab i projektet. Det er tydeligt, at deres engagement stiger i takt med, at de får deres idéer frem og udfører dem i praksis. De bliver samtidigt også mere indstillet på den fysiske træning, som aktivitetsbanen har til formål at skabe en ramme omkring. 

Oplevelsen har også været, at de unge, som har det sværest med idræt, nu i højere grad kan se sig selv ind i og som en del af de fysiske aktiviteter. Desuden har byggeriet med forhindringsbanen været en faglig udfordring for tømrerlærlingene, hvor de har fået lov til at bygge noget, som skal blive på skolen permanent. En anden sideeffekt har været det gode samvær og de sociale relationer, som byggeriet har bragt med. Arbejdet adskiller sig fra den normale undervisning, hvor karakter, test og eksamen er hverdag. 

Vores målsætning er:

• at skabe mulighed for et elevprojekt med ejerskab og motivation
• at skabe flere muligheder for fysisk aktivitet i og uden for undervisningen
• at lave aktivitetsbaner som de forskellige brancheskoler (Byg og anlæg, Malerskolen, Auto og industri og HTX) har været med til at bygge.

En fokusgruppe har været samlet for at komme et skridt videre i at konkretisere tingene. En del af forhindringsbanen er bygget og er ved at blive monteret, og næste etape er på tegnebrættet. Fra HTX har en gruppe af elever udviklet en reaktionsbane, som udfordrer eleverne i at nå ud til lysdioder, som skal slukkes. På den måde er der både tale om et samarbejde på enkelte hold og mellem hold på tværs af brancheskoler. Og der er fortsat gang i processen med aktivitetsbanen.

Fysisk branchekatalog
Alt for ofte hører vi om folk, som må stoppe med at arbejde på grund af arbejdsskader. Vi vil som skole gerne være med til at give vores elever indsigt i, hvad der fysisk kræves i deres kommende arbejde, og hvad de kan gøre for at passe på sig selv. Derfor har vi lavet et udkast til test af deres fysiske niveau i samarbejde med fysioterapeuter, som har den faglige ekspertise på området. De skal komme med ideer til træning, som kan styrke lærlingene til det arbejde, de skal udføre.

Et forløb kunne se sådan ud:

1. Fysioterapeuter iagttager eleverne i værkstedet i starten af deres skoleperiode (10 uger).
2. Fysioterapeuter kommer med kommentarer til elevernes arbejdsstillinger og idéer til træningsøvelser, som kan styrke deres krop.
3. Eleverne tester deres fysik. 
4. Underviserne motiverer lærlingene til at arbejde med øvelserne hver dag. Det kan være opvarmning inden arbejdet starter eller øvelser fra fysioterapeuterne i løbet af dagen.
5. I slutningen af de 10 ugers skoleforløb kommer fysioterapeuterne igen og evaluerer med lærlingene om forløbet.

Desuden vil vi gerne kunne bruge forløbet til at argumentere for, at det er vigtigt, at vi på hovedforløbene også gør noget for at hjælpe lærlingene til et sundere liv. Projektet skal være en integreret del af undervisningen og må ikke være tidskrævende, da det ofte er svært at finde mere undervisningstid på uddannelserne. Men vi håber på, at mestrene og de faglige udvalg i højere grad vil kunne se fordelene i at sætte lærlingenes sundhed på dagsordnen. 

Undervisere og elever skal involveres
De beskrevne projekter har kørt fuldt ud på de lange grundforløb i Byg og anlæg og delvist på andre brancheskoler. Det har været en succes både på frafaldsprocenten, som er faldet, og på det sociale samvær på holdene, der er styrket. Vores erfaringer viser, at nøgleordene i tiltagene om sundhedsfremmende initiativer er involvering af undervisere og elever. Det har været helt centralt, at idéer og initiativer i høj grad kommer fra dem selv. For undervisere er det vigtigt at kunne se det oplagte formål ved og den konkrete effekt af at inddrage fysisk aktivitet eller bruge 15 min. af undervisningen på morgenmad. Det er underviserne, som har den primære kontakt med eleverne og dermed også ansvaret med at planlægge aktiviteterne.

Når eleverne inddrages i processerne skaber det en masse positiv energi på holdene, som kan løfte projekterne højt. Det påvirker deres faglige forankring og motivation og kan være med til at underbygge deres faglige identitet.

Projekterne stiller krav til en tovholder, som kan balancere mellem elevernes idéer, lærernes pædagogiske krav og planlægning samt de fagfaglige retningslinjer, som skal overholdes for at nå de faglige mål. Det er samtidig også en spændende proces, hvor man har fingeren på de unges puls – med et forsøg på at gøre pulsen til et aktiv i et skabende og sundt undervisningsmiljø.