Planternes og virkelighedens magiske univers
Af Søren Ejlersen
Kære Danmark Hvor bliver jeg forunderligt glad og begejstret, når det udgydes, at der ikke skal skrives flere rapporter, før de, der er skrevet, er anvendt i praksis, og de positive findings simpelt er implementeret i virkelighedens samfund.
Forskning, evidens og dokumentation er væsentligt, men der skal være balance. Balance i den energi, der bruges på at skrive og gøre. Skrivefokusset er nok en kende for overvægtig i disse tider.
Statisk elektricitet
Et nyt samfund tak. Er selv næsegrus af beundring og forundring, når jeg møder pædagogerne i et miljø med 1000 decibel, 14 børn, der spørger om noget på samme tid, og 4 der har tisset i bukserne. Overskud er, hvad landets pædagoger må have, siden de kan arbejde i dette inferno af unger, der interagerer. Men gennemsnittet af de bygninger, børnene befinder sig i, er nedslidte, har et dårligt indeklima og beskedne asfalterede omgivelser. Jeg tror på, at børn skal væk fra statisk elektricitet, uorganiske materialer og dårligt indeklima. De skal have plads til armbevægelser og plads til at gemme sig, hvis de har brug for det.
Børn skal fare vild
Børn skal møde virkeligheden. Det er ikke nødvendigvis særlige radikale forandringer, der skal til eller ekstremer som skovbørnehaver, hvor børn sågar er ude i frostvejr. Men børn skal som minimum have muligheden for at klatre i et træ. Og gerne nogle høje nogle tak. Børn skal kunne ånde, have ro, blive væk og føle sig fundet igen. Og børn skal møde virkelighedens samfund.
Vi skal involvere forældrene, så der bliver overskud til de fine oplevelser. Autenticitet er et af tidens buzzwords - men det er nu godt nok. En af de opdagelser, DPU gjorde i evalueringen af skolehaveprojektet Haver til Maver, var, at det at møde voksne, der brænder for og er gode til noget helt specifikt, var slående fængende for børnene. Når børnene kommer i kontakt med virkeligheden ude på en gård og oplever gartnere, kokke og naturkyndige vækkes deres nysgerrighed, og de lærer en masse.
Duften af mad og sanser
Børn som voksne har brug for at få stimuleret sanserne. Ud over at sikre de organiske materialer i bygningerne, har vi brug for at vække og udvikle børnenes sanser. Duften af mad kommer ikke gennem centrale fødevaresystemer. Så hvis ikke børnene selv skal have deres madpakker med, skal maden laves der, hvor den spises. Det bedste er nok en både-og-løsning, hvor forældrene tager deres del af ansvaret og laver en del af børnenes mad. Institutionerne kan så understøtte dette, så alle børn får noget godt at spise. Dagens råkost, skrællede gulerødder, frugt, nødder og groft brød burde være inden for rækkevidde for ethvert barn. Planter og dyr bør være indlysende elementer at have i nærheden af børn. Således synes det oplagt at have høns, der lægger æg i alle institutioner, fritidshjem m.m. Listen af blomster, højbede, hønsebure, frugttræer, udekøkkener, som er oplagt i børns nærvær, er uendelig. Til eksempel koster det ca. 80 mio. kr. at fjerne alle tjørnebuske på landets folkeskoler og erstatte dem med frugttræer, som kan forsyne alle landets skoler med frugt i 3 mdr. pr år. En af årgangene kunne blive æbleambassadører og sikre frugtlogistikken. Og gæt en gang, om det tjener sig selv hjem på både sundheds og frugtkontoen…
Mod
Det eneste, det kræver, er lidt mod. Mod til at skabe forandringen og forankringen lokalt. Mod fra borgmesteren, kommunaldirektøren, de sundhedsansvarlige og institutionslederne. En smule omrokering af budgetter fra skrivearbejde til æble- og gulerodsbudgetter, og vi er i mål. Fredensborg kommune er et glimrende eksempel på dette. I fællesskab har vi nu de sidste 7 år haft alle folkeskoleelever igennem Haver til Maver, hvor de har haft skolehaver i undervisningstiden og endvidere lært at lave mad af det, de dyrker. I Kokkedal har vi lavet ”Institutionshaven”, hvor 5 institutioner sammen har et mikrogartneri og køkken, de kan bruge, når de har tid og lyst.
Se video om Haver til maver i Børnehusene i Kokkedal
I Vejle er dagplejere gået amok, og de fleste af dem har højbede, som de passer sammen med de små gartnere. Der er masser af gode eksempler, og vi skal alle hjælpe med at kopiere de bedste og samtidig udvikle nye. Der skal også findes mod til at tage børnene med. De færreste børn har erfaringer med at være med i køkkenet. Det kan være, de voksne mener, de har haft deres børn med, men det nytter ingenting, hvis børnene oplever, at de har stået i et hjørne med en sløv kniv og en enkelt gulerod. Tag nu børnene med ind i kampen.
Tro på individet
Enkeltpersoner kan vende et hav. De, der har modet, skal gå foran. Politikere, ledere, pædagoger, ildsjæle og ja selv børn ved jeg kan skabe forandring. Det er i modets mekka, at skibet kan vende.
For nylig mødte jeg Marie fra Skotland, der begyndte at blogge om den dårlige skolemad. Viralt eksploderede trafikken, medierne fik bevågenhed, skolelederen forbød Marie at blogge, hvilket gav en ekstrem pressebevågenhed. Resultatet er, at en 9-årig er ved at ændre skolemaden i Skotland, samtidig med at besøgende på hendes blog donerer penge til sultne afrikanske børn, så hun nu bespiser 14.000 sultne afrikanske børn. Fat modet, skab forandring, find den nye opskrift. Tro på individet og gør noget selv.
Utrolighed og tryghed
Jeg tror på, at børn skal opleve og have masser af tryghed. Tryghed hver dag. Samtidig skal de opleve det utrolige, som de aldrig glemmer. Et banalt eksempel var, da min datter på 6 år og hele hendes klasse kom på tur her på Krogerup. Da vi gik igennem skoven fra stationen imod gården, lå der små hvedebunker på stien. Jeg stoppede op og fortalte en voldsom historien om den store trold, der havde stjålet al vores korn, og spurgte, om de ville hjælpe med at fange den, da kornet var vores mad. Tre børn græd straks, og resten var pænt skræmte resten af vejen igennem skoven. Da vi efterfølgende sad i grøntsagsmarken og plukkede blomster, indfandt trygheden sig igen. Dagen fortsatte på samme måde med bål, flyvende grøntsager, store maskiner og masser af mudder. Her måneder efter besøget kan de huske gårdbesøget, som var det i går, og jeg tror, jeg er den eneste forælder, hvis navn de alle kan huske.
Planter er magiske
Essensen af det hele er, at det bør handle noget mere om planter, jord, ild og vand. Børn skal opleve verden ude fra naturen, fra markerne og køkkenerne. Giv dem et mikrodrivhus, lidt vand, en stangbønne og lad den vokse med børnene ind i himmelen. Lad dem opleve de skarpeste knive, det kogende vand og lad dem være med, når der høstes og laves mad. Det lyder simpelt, og det er det også. En hverdag hvor forældre støtter og giver et par dage af deres liv som supportere for at få dette til at ske. Læg pres på politikere og kommunernes budgetter, så bevægelsen er klar. En bevægelse imod en mere naturlig og velsmagende hverdag.
En god investering
En mild og venlig henvisning til stort set al forskning i området konkluderer på alle måder, at vi som mennesker, barn som voksen, har brug for sansernes stimulans. Planternes og naturens terapeutiske virkning på os. Forskning i damp, stress og alverdens menneskelig ubalance siger entydigt, at en relation til naturen er positiv. Og den læring, der samtidig implementeres i os, er gedigen.
Vi bliver simpelthen gladere og sundere.
Læs også
Evaluering på Haver til Mavers effekter