Papirløs undervisning i gymnasiet

Hvis vi skal have flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, skal skolen afspejle det omkringliggende samfund. 

Drengene vil have gadgets, interaktive tavler og anden ny teknologi - og varierede læringsstile. Pigerne kan og vil også gerne være med! Og lad for alt i verden være med at spærre adgangen til sociale medier som Facebook, Twitter og lignende, men inddrag dem i stedet i undervisningen! Rører vi det hele rundt i undervisningsmiljø-gryden, og har fokus på et godt undervisningsmiljø, får vi elever, der lærer mere.

Når eleverne i 1c på Rødkilde Gymnasium i Vejle griber ned i skoletasken, er der kun en PC, ingen papirer, ingen bøger, intet penalhus, men en computer hvor alt er tilgængeligt, noter, bøger, opgaver og afleveringer. Der er fokus på læringsmidler, læringsstile og dermed ikke mindst på undervisningsmiljøet, som er så vigtigt, hvis forudsætningen for at lære skal være optimal.

- Det med at gå i en papirløs klasse har overgået mine forventninger i høj grad! Det er en hel ny måde at gå i skole på, og jeg føler, at jeg har mere overskud til at fuldføre det 3 år lange forløb her på skolen, Elev i 1C.

Projektet
I foråret 2010 gik vi på Rødkilde Gymnasium i gang med et projekt om e-readers. Vi tænkte, at en elektronisk gadget kunne lokke flere drenge til gymnasiet, og vi havde erfaret, at i julen 2009 blev den gammelkendte bog passeret af den elektroniske bog som den foretrukne gave af de to under træet i de fleste lande i Europa. Vi kontaktede nogle forlag for at høre, om de ville sponsorere os med undervisningsbøger som e-bøger. Både Systime og Gyldendal bakkede op om projektet. Det lykkedes os ikke at skaffe midler til at indkøbe e-læsere til en klasse og deres lærere, og derfor blev projektet skrinlagt.

Forlaget Systime vendte dog tilbage nogle måneder senere, og præsenterede os for ideen om at lave forsøget alligevel, men med fokus på deres i-bøger, hvor eleverne skulle bruge deres almindelige computer i stedet for en e-læser. I-bøgerne er et spændende nyt undervisningsmiddel, der kan det samme som en almindelig bog plus noget mere, en blanding mellem en e-bog og en hjemmeside. I i-bogen kan man udover at læse, skrive noter og løse opgaver også besvare selvevaluerende tests, som kan guide eleven videre til nye opgaver, der understøtter det eleven er svagest i. Man kan se filmklip, høre lydklip og kommunikere med bogens forfatter.

I virkeligheden blev forsøget et bedre koncept end vores første plan, fordi i-bogen kan så meget mere end en e-bog, og med computeren centralt placeret, kunne vi køre forsøget fuldt ud som en papirløs klasse.

Formål
Vi ville undersøge om kombinationen af indlæringsmetoder understøttende både det visuelle (tekst og billeder) og det auditive (mp3 filer, pod cast) via brug af i-bøger mm. giver en stejlere indlæringskurve for eleverne. Dette er selvfølgelig svært at måle, men undersøgelsen åbner for dialog. Vi har lignende studieretninger, og alle lærerne oplever i sagens natur at arbejde både papirløst i 1C og med konventionelle bøger i deres andre klasser. Lærerne gør sig på tilsvarende vis nyttige erfaringer med forskellige undervisningsmidler.

Vi vil gerne forsøge at fremme et godt og nyt undervisningsmiljø, der både tager afsæt i og udbygger de unges nysgerrighed og erfaringer med at bruge ny teknologi som en nøgle til aktiv læring. Herigennem har vi også fokus på at mindske frafald og tilmed tiltrække elever, særligt drenge, som vi har færrest af. Netop ny teknologi understøtter muligheden for alternative og supplerende indlæringsmetoder, og samtidig taler den ny teknologi nok særligt til drengene.

Æstetik og udstyr

Rent æstetisk har vi sat strøm i bordene, så man ikke skal se på, at ledningerne flyder på gulvet fra de mange computere i klassen. Fysisk handler det selvfølgelig også om at undgå, at nogen falder i de mange ledninger. Derudover har vi placeret klassen i samme lokale i langt de fleste af deres timer. En del af vores elever kommenterer i vores elevtilfredshedsundersøgelse, at de synes, de bevæger sig for meget rundt. Konklusionen bliver måske, at faste klasselokaler er en målsætning, hele skolen skal arbejde hen imod. Endelig har klassen fået et lokale uden formiddagssol, så de ikke bliver generet af solen i skærmene.
Der bliver snakket meget om udfordringen ved at læse fra skærmen hele tiden. De fleste elever svarer dog, at det ikke er et problem. Med en e-læser omgår man problemerne, fordi man her bruger nogle skærme med en opløsning man kalder e-ink. Vi overvejer at arbejde hen imod at udstyre eleverne med en e-læser. Konkret har vi spurgt forlaget Systime, om nogle af teksterne kunne læses op for at afhjælpe eventuelle synsgener. Det kunne så samtidig tilgodese endnu en læringsstil.

Vi har fokus på, at eleverne ikke skal sidde gemt bag skærmene hele tiden, ja faktisk bliver de ofte bedt om at lukke låget ned, så de kan følge med på tavlen eller i et gruppearbejde. På Rødkilde Gymnasium har vi SmartBoards i alle lokaler, og på interaktive tavler kan noter produceres sammen og gemmes til senere brug. Har eleverne brug for noterne eller brug for at skrive videre på noterne, kan de hente dem på deres pædagogiske platform. 

Rent socialt

Socialt har det betydet, at nogle drenge har fået rollerne som dem, der kan løse de tekniske problemer. Man kunne sagtens forstille sig, at de drenge ikke havde fået samme sociale status, hvis de ikke havde haft mulighed for at brillere med deres it- kompetencer. Vi må konstatere, at flere kompetencer kommer i spil, og dermed har flere elever muligheder for at være med i sociale sammenhænge. I det hele taget er eleverne meget dygtige til at hjælpe hinanden med at løse de praktiske problemer, der opstår, når mange systemer og maskiner mødes. Eleverne udvikler altså et socialt fællesskab om at løse diverse praktiske problemer.

I gruppesamarbejde har vi fokus på, at eleverne ikke skal sidde bag en skærm hele tiden, men at man skiftes til at være referent, og på den måde være sammen på samme måde som man er i ikke-papirløse klasser.

Mindre at slæbe på

Man skal ikke underkende, at eleverne sparer rigtig mange kilo over et treårigt forløb. Vi vurderer, at eleverne sparer i omegnen af et par ton over 3 skoleår, eller 600 skoledage, hvis tasken vejer mellem 3-5 kilo mindre om dagen, når de kun har en PC med.  Hvis man samtidig er opmærksom på, at eleverne kommer op og strækker sig indimellem, så de ikke bliver slidt i nakke og skuldre, får vi studenter med bedre studiemiljø og dermed bedre fysisk helbred. Derudover slipper eleverne over stressfaktoren i forbindelse med, om de nu har husket de mange forskellige bøger, som de skal bruge hver dag.

 

 

Hvordan går det?

Efter at klassen har været sammen i et halvt år, må vi konstatere, at det går rigtig godt. Der er et pædagogisk innovativt samarbejde lærerne imellem og imellem lærerne og eleverne. Meget er nyt for lærerne, men i samarbejde med hinanden og med stor støtte fra Systime, læres der hele tiden nyt. Der er en høj moral omkring konceptet, eksempelvis mente en elev i en idrætstime, at han ikke kunne løbe orienteringsløb med et papirkort, da han jo gik i den papirløse klasse!

Vi oplever også, at det allerede smitter af på resten af skolens lærere og elever, opgaver bliver udelukkende afleveret og rettet elektronisk i klasser, der ikke er papirløse. Opgaveark og gruppearbejdssedler mv. bliver kun lagt op i klassers lectio og ikke delt ud som kopiark i almindelige klasser. Elever uden for klassen efterspørger muligheden for at skifte til klassen efter studieretningernes oprettelse efter jul.

Vi evaluerer selvfølgelig løbende på klassen, og vi har til lejligheden spurgt nogle elever om, hvad de synes er godt og dårligt ved at gå i den papirløse klasse.

Hvad er godt ved at gå i den papirløse klasse

- Det er enormt fedt at vi kan holde styr på alle vores bøger og altid har dem med, det er nemt at skrive noter og nemt af aflevere, Jakob.

- Hvis man ikke kan finde sine ark, kan man altid bare downloade nogle nye, Martin.

- Man har en større lyst til at skrive noter til sine tekster, for det tager overhovedet ikke så lang tid, og det er meget nemmere. Jeg plejede ikke at skrive noter før, men det er jeg begyndt på nu. Desuden er der nogle fag, hvor man bare lærer bedre ved brug af en computer, Nicolai.

- Jeg er også rigtig glad for de få ibøger, vi har fået indtil videre, hvor matematikbogen er den, vi bruger mest. Det er bare så smart, at man kan skrive sine noter lige under opgaverne, Tine.

- Det er helt klart overvejende positivt at være papirløs. Jeg føler mig rigtig heldig over at være kommet i denne klasse. Jeg synes egentlig i det store hele, at det fungerer så godt at jeg ikke tænker over, at det at være papirløs er et helt nyt projekt. Alle skoler skulle have sådan en klasse, Cecilie.

Hvad er svært ved at bruge computeren hele tiden

- Der kan være nogle tekniske ting ved computeren, som nogle gange kan sætte ens tålmodighed på prøve. Specielt når man ikke er en haj til computere. Men den eneste måde man kan blive bedre til det, er jo at prøve sig frem og lære af hinanden, Cecilie.

- Jeg har personligt brug for, en gang i mellem at skrive ting ned på et stykke papir - især i matematik. I matematik forstår jeg det tit bedre, hvis jeg selv for lov til at skrive tingene ned. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at vi ikke var totalt papirløse, men det er bare personligt, Martine.

- Fx i matematik er det irriterende at man hele tiden skal skifte frem og tilbage mellem matematik i-bogen og et word-dokument, hvis man nu laver en aflevering, Ulrikke.

- Det er nemt at gå på andre sider f.eks. Facebook. Når man ser andre gøre det, bliver man selv fristet, Alberte.

Papirløst undervisningsmiljø

I forsøget er der fokus på læringsmidler, læringsstile, arbejdsformer og ny teknik, men i sidste ende handler det også om undervisningsmiljø. Forsøget er med til at sætte vores undervisningsmiljø i perspektiv og til debat. Hvilke forskellige undervisningsmiljøer tilbyder vi på vores gymnasium? Hvordan kan vi bruge ny teknologi til at skabe anderledes undervisningsmiljøer, der på en ny måde kobler faglig læring med elevernes egne teknologiske medier og samtidig udfordrer os pædagogisk, men i høj grad også i forhold til indretning, de fysiske rammer og æstetik, måder at samarbejde på, forskellige læringskompetencer, elevinddragelse osv.?

Det er ikke sikkert, at fremtiden byder på rene papirløse klasser, men jeg er sikker på, at alle i højere grad kommer til at arbejde, som man gør i 1c på Rødkilde Gymnasium i Vejle. Det er klart, at der er udfordringer, men som i alle andre undervisningssituationer evaluerer vi, lærer, udvikler og forbedrer vi os. På længere sigt tror jeg, at når man på denne måde er i stand til at tilgodese flere læringsstile, når man i højere grad kan differentiere undervisningen, og når man møder eleverne i den digitale verden, hvor de i forvejen befinder sig, så sikrer man også flere og bedre studenter. Kan man samtidig forbedre undervisningsmiljøet, tror jeg, at eleverne lærer mere og dermed kommer ud med en studenterhue med flere og bedre kompetencer.