Natur, udeliv og science



Natur, udeliv og science er et tema, som rummer rig mulighed for leg, læring og udvikling. Mangeartede naturoplevelser skaber grundlag for børns forståelse af deres omverden og en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål samt en interesse for og en viden om naturen.
Formål med naturoplevelser
Naturen kan danne ramme om nogle af de øvrige temaer i læreplanerne, og spiller desuden fint sammen med arbejdet med børnemiljøvurderingen og eventuel miljøstyring.
Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal børn i dagtilbud have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de skal udvikle respekt for natur og miljø.
Når børn færdes ude udvikles deres krop og sanser samtidig med, at deres nysgerrighed og følelsesregister udfordres.
Naturoplevelser danner grundlag for
- At børnene udvikler respekt og forståelse for naturen
- At børnene oplever fortrolighed og glæde ved at være i naturen.
- At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden.
- At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø.
Ligeså mangfoldig, naturen er, ligeså mangfoldige metoder kan der bruges, til at inddrage naturen i hverdagen.
Fokus på temaer
Eksempler på tematiske projekter
Træ fra mange vinkler
Besøge en planteskole; se et træ blive fældet; besøge et savværk; lave papir; bygge mejsekasser i træværkstedet; se mejserne spise de dyr, der ellers ville have spist træet.
Fra jord til bord til jord via kompost
Så radisefrø, spise radiserne, samle toppene sammen og kompostere dem, så næste hold radiser i jord, der blandes med komposten. Desuden samle forskellige frø i naturen og få dem til at spire. Se, hvilke planter, der kommer op, og hvilke dyr, der spiser dem. Kan vi spise dem?
Vilde og tamme dyr
Besøge et landbrug, en dyrepark og/eller en dyrehave. Er dyrene nuttede, farlige eller flotte? Spiser de kød eller planter – og hvor finder de det? Spiser de forskelligt sommer og vinter?
Se på små dyr under barken på væltede træer og dem, der spiser vores radiser. Er de søde, ulækre eller flotte? Lave et terrarium til dem, finde ud af hvad de spiser og hvordan de bevæger sig. Kan vi bevæge os på samme måde som en snegl, en edderkop, en frø, en larve eller sommerfugl?
Bygge mejsekasser og fodre fugle om vinteren. Lave kompost og fodre orm. Kan de lide plastikposer og øldåser?
Vand fra dråbe til hane eller is
Hvad sker der med vandet fra vi har vasket hænder eller drukket det, til det løber ud i åen og havet? Besøge et rensningsanlæg og et vandværk. Se på krible-krable-dyr i et vandhul, - hvilke dyr kan lide at bo i rent og beskidt vand? Er der noget skidt, vi ikke kan se? Samle regnvand, besøge en erhvervsfisker og selv tage på fisketur. Måle, hvor meget vand, der bruges, hvis man lader det løbe, mens man børster tænder. Er det mere, end det, der kan være i et krus?

Optegn besøgssteder i lokalområdet
Et kort over sit nærområde kan være et godt redskab. På kortet kan man indtegne gode besøgssteder, og sætte fotos op, der dokumenterer aktiviteterne. Fotos giver mulighed for en fælles refleksion med børnene på et senere tidspunkt.
Kortlæg netværk
En mappe, hvor erfaringer med de forskellige besøgssteder og adresser på de fagpersoner, man inddrager, kan også være en god idé. Måske arbejder en af forældrene på vandværket eller genbrugspladsen eller museet er lukket om mandagen.
Det kan de voksne gøre
De voksne kan bidrage og være med til at berige børnenes naturoplevelser ved at:
• Skabe trygge rammer med plads til fordybelse
• Indkøbe fagbøger om det, børnene møder, og som kan holde til lidt af hvert
• Selv være engageret og nysgerrig
• Lytte, samtale og fortælle
• Introducere nye lokaliteter, aktiviteter og fænomener
• Skabe rum til at bearbejde erfaringer gennem leg og kreativ udfoldelse.
Det er vigtigt, at forældrene er orienteret, så børnene er hensigtsmæssigt påklædt, og at deres proviant er praktisk pakket.