Mobning: EUD-elever kender ikke deres rettigheder

DCUM har spurgt 1342 erhvervsskoleelever om deres oplevelser med  mobning og fællesskaber på skolen. Undersøgelsen viser, at kun cirka halvdelen af eleverne vil tale med en ansat på skolen, hvis de oplever mobning, krænkelser eller lignende. Derudover peger undersøgelsen på, at de fleste elever ikke kender til skolens trivselsarbejde og arbejde med at forebygge mobning.

Undersøgelsen viser også, at kun ca. 10% af eleverne kender  Den Nationale Klageinstans mod Mobning, der blev oprettet i 2017. Instansen er elevernes mulighed for at klage, hvis de oplever, at skolen enten ikke anerkender en mobbesituation, eller ikke gør tilstrækkeligt for at forhindre mobning.

Elevformand: Det sociale bør spille en større rolle

I en kommentar til undersøgelsen giver formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) Maja Mørk sit bud på hvorfor størstedelen af eleverne ikke kender til skolens antimobbearbejde og elevernes klageadgang. Hun svarer, at det delvist skyldes,  at eleverne ikke er blevet informeret, og at informationsopgaven først og fremmest ligger hos skolerne. I første omgang i folkeskolerne og i anden omgang hos erhvervsskolerne, når eleverne starter der. 

I forhold til at så få elever ville tale med en ansat på skolen, hvis de føler sig krænket eller mobbet, og at de i øvrigt ikke finder mobning relevant, peger Maja Mørk på, at eleverne primært har fokus på, om de lærer det de skal på hovedforløbet, og at det sociale samvær dermed ikke spiller så stor en rolle. Her pointerer hun at mange skoleforløb er så korte, så man kan se en ende på det, og derfor udholder eventuelle krænkelser og mobning. Hun vil dog samtidig ønske, at der kom mere fokus på antimobbeindsatser og gode fællesskaber. Blandt andet fordi det sociale samvær har større betydning nu hvor grundforløbene er blevet længere.

 

 

Hvis vi vil understøtte, at eleverne søger hjælp og klager, når de oplever mobning, krænkelser og lignende skal det være lettere at komme i kontakt med lærere og vejledere tilføjer Maja Mørk. Det skal ikke være så akavet at klage. Hun fremhæver afslutningsvis, at de mange skiftende lærere igennem uddannelse gør det svært at have en tæt tilknytning til en lærer.

Eleverne har rettigheder

Eleverne har en lovsikret ret til et godt undervisningsmiljø, hvor de ikke bliver krænket, mobbet eller lignende. De har med andre ord krav på et uddannelsesforløb hvor man ikke blive hånet, nedgjort eller udelukket fra fællesskabet. Denne ret sikres desuden af handlepligter målrettet skolenhvilket fremgår af undervisningsmiljøloven.

Hvis eleverne oplever, at skolen ikke anerkender en mobbesituation, ikke gør tilstrækkeligt for at forhindre mobning eller på anden vis ikke opfylder handlepligterne i loven, så kan de klage til skolen og få deres klage behandlet. Hvis det ikke hjælper har eleverne mulighed for at klage til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, der som øverste myndighed kan træffe endelige afgørelser i sagerne.

Fra individuelt til fælles ansvar

I DCUM undersøgelsen ses også en tendens til at eleverne opfatter det som den enkeltes ansvar at sige fra overfor mobning og deltage i sociale fællesskaber, og denne tendens er problematisk. Den enkelte elev skal ikke bare ’tage sig sammen og klare det’, for det handler ikke bare om den enkelte elev. Det handler om fællesskaberne. Mobning udspringer bl.a. af uhensigtsmæssige gruppedynamikker, som skal adresseres og håndteres i fællesskab og hvor løsningerne skal findes i indsatser målrettet fællesskaberne. Og her spiller både eleverne og skolen vigtige roller.

Men først og fremmest er det vigtigt, at erhvervsskoleleverne bliver bevidste om, at de rent faktisk har nogle rettigheder når det handler om det psykiske undervisningsmiljø -herunder mobning. Og at det ikke er forbundet med hverken skam eller svaghed at stå frem og gøre brug af disse rettigheder.

DCUM har i den sammenhæng en en vigtigt oplysningsopgave liggende foran sig. Som statsligt videnscenter er det vigtig at vejlede og rådgive effektivt om hvordan skolerne bedst kan arbejde med undervisningsmiljøet ude i praksis. Men det er samtidig en opgave som skal løses i samarbejde med erhvervsskolesektoren, skolerne  og eleverne.

Det handler om god trivsel på erhvervsuddannelserne, og dermed handler det om alle de ting vi gerne vil have: Gode fællesskaber, faglig stolthed, øget rekruttering og  mindre frafald.