Mindre fravær gennem et godt undervisningsmiljø

”Det er bedst, når alle er her” lyder sloganet for Børne- og Undervisningsministeriets kampagne i efteråret 2011. Kampagnen sætter fokus på at skabe mindre fravær i skolen og på ungdomsuddannelserne. Netop fællesskab, samhørighed, social identitet og trivsel er vigtige faktorer i et godt undervisningsmiljø.

Fravær kan have mange årsager, både legitime og illegitime. En legitim forklaring på fravær i skolen er sygdom, hvorimod det ikke er tilladt at udeblive fra skolen, fordi man ikke kan møde til tiden, ikke har lavet lektier, ikke har lyst, ikke føler sig parat eller velkommen, er bange for ikke at være god nok osv. Balancen mellem de legitime og illegitime forklaringer er dog hårfin. For hvis man oplever at være socialt udstødt eller på anden vis føler sig totalt umotiveret eller ligegyldig, er det jo tegn på en grundlæggende mangel på trivsel og negativ identifikation med livet i skolen. Og det er her, undervisningsmiljøet kommer ind i billedet. Som elev i skolen (her grundskole og ungdomsuddannelser) har man ret til at have det godt, til at trives, at lære og at udvikle sig inden for nogle sunde og sikre rammer, fysisk, æstetisk og psykisk.  Det siger undervisningsmiljøloven. Men én ting er loven, en anden ting er praksis. Hvad er det gode undervisningsmiljø i praksis?

Det gode undervisningsmiljø
Det gode undervisningsmiljø er forskelligt fra skole til skole og mellem skoletyper. Det er i sig selv et strategisk, demokratisk og pædagogisk anliggende at sætte en lokal retning på et godt undervisningsmiljø, forstået som en skolekultur, der både er indlejret i vægge, historiske og politiske vilkår, faglige og pædagogiske videnstraditioner osv., men også konstant formes af de lærere, ledere, elever og forældre, som til enhver tid udfylder skolens rum. Strategisk fordi skolens ledelse skal gøre sig klart, hvad et godt undervisningsmiljø betyder lige netop på denne skole, og hvordan man organiserer en praksis, der løbende skaber et godt undervisningsmiljø. Demokratisk fordi det handler om at involvere, at lytte og inddrage så mange som muligt i arbejdet for et godt undervisningsmiljø, især at give elevernes stemme plads samt engagere dem. Pædagogisk fordi undervisningsmiljøet tager sit udgangspunkt i kerneydelsen på skolen, nemlig at skabe gode undervisningsforhold for alle elever – og her er de pædagogiske holdninger, kundskaber og metoder helt afgørende at bringe i spil på en systematisk og åben måde med fokus på, hvad der virker, for hvem og under hvilke betingelser. 

Et undervisningsmiljø, der mindsker fravær handler om…
At skabe mindre fravær gennem et godt undervisningsmiljø handler helt konkret om at fokusere på nogle grundlæggende mekanismer i skolens undervisningsmiljø:

• Det sociale fællesskab og trivsel
• Identifikation og perspektiv
• Motivation i undervisningen
• Opfølgning og vejledning
• Fysiske og æstetiske rammer.

Lad os kigge nærmere på de enkelte mekanismer, som DCUM har identificeret gennem undersøgelser og samtaler med elever fra både grundskoler og ungdomsuddannelser.

Det sociale fællesskab og trivsel
Uanset om man går i grundskolen eller er i gang med en ungdomsuddannelse, indgår man som elev i et socialt fællesskab – eller flere – på skolen. At være en del af et socialt fællesskab giver trivsel, glæde og relationer, som er med til at skabe oplevelser, samhørighed, identitet, selvforståelse osv. At være en del af et socialt fællesskab betyder også, at man sætter sig selv og sine kundskaber, relationer osv. på spil. Man vover lidt af sig selv ved at give og tage i fællesskabet – og dermed er man en del af noget, der er større end en selv. Fællesskabet er mere end den enkeltes anliggende, fordi man selv bliver fortolket og defineret ind i de forskellige sammenhænge, der udspiller sig i skolens fællesskabsrum. Elever imellem og elever og lærere imellem. Fællesskabet handler nemlig om normer, værdier og kultur, der skabes i de relationer og daglige begivenheder, der sker i og mellem undervisningen. Og et fællesskab kan også ekskludere gennem attituder, sprog, alliancer, adfærd og handlinger. Et socialt fællesskab, der inkluderer nogle ved at foragte, nedvurdere og ekskludere andre, er udtryk for et dårligt undervisningsmiljø med usikkerhed, social angst og mangel på trivsel som følge. Hvis man ikke trives i fællesskabet, er risikoen for fravær forøget. 

Identifikation og perspektiv
Det er også vigtigt, at den enkelte elev identificerer sig med sin position og rolle som elev og kan se perspektiver og forandringer. Hvad betyder det? Jo, fx skal det være klart, hvilke forventninger der er til eleverne, hvordan de bliver lyttet til og inddraget i forskellige aktiviteter, herunder især forventninger og ansvarlighed hvad angår elevernes læring og faglige progression, men også hvad angår det sociale liv, en demokratisk deltagelse samt håndtering af forskellige problemstillinger, der naturligt opstår i løbet af et langt skoleliv. Det kan handle om, hvordan lektier håndteres, hvordan konflikter håndteres – både personlige, sociale og faglige, samt hvordan fravær håndteres. Er det fx pinligt og ydmygende at komme i skole, hvis man ikke lever op til forventningerne og spillereglerne? Hvad er konsekvenserne af at bryde regler? Både klar og meningsfuld kommunikation mellem skole og elever er vigtigt. At den enkelte elev kan forstå sin position og håndtere de udtalte som uudtalte spilleregler samt se perspektiver og muligheder giver en stærkere identifikation med skolen. Stærkere identifikation er også anledning til at forpligte sig og at engagere sig med mere og mere ansvarlighed – også i forhold til at møde op og deltage i skolelivet. Mangel på identifikation og perspektiv øger altså risikoen for fravær.

Motivation i undervisningen
En varieret, inspirerende og involverende undervisning, der foregår i øjenhøjde med eleverne er med til at skabe motiverede elever. Undervisningen skal fagligt og pædagogisk – ud over at matche curriculum – også udfordre pædagogisk vanlig praksis med mulighed for at prøve forskellige, kreative og mangfoldige undervisningsformer. Undervisningen skal nemlig motivere til både individuel og fælles læring. Det betyder, at undervisningen ikke altid kan fungere efter standarder og vaner. Undervisningsdifferentiering og samarbejde mellem lærere og et pædagogisk personale er et must for at skabe motiveret undervisning med motiverede elever. Man kan sige, at det igen handler om at skabe både trivsel, identifikation og perspektiver for den enkelte elev i et forpligtende og givende fællesskab. At blive set, hørt, engageret og respekteret for den, man er og den indsats, man yder, er helt afgørende for elevernes motivation i undervisningen. Demotiverende undervisning, der diskvalificerer eleverne er udtryk for mangel på respekt for eleverne, for faglig udvikling og et nødvendigt samarbejde i personalegruppen. Konsekvensen er demotiverede, ligegyldige elever, der kan finde på at boykotte undervisningen og deres egen læringspotentiale. Er det bedre at blive væk fra skolen?

Opfølgning og vejledning
Hvis en har elev problemer, ikke trives, klarer sig dårligt fagligt eller socialt, har en elev mange fraværsdage eller ikke er nærværende i undervisningen, så er det vigtigt, at personalet omkring eleven, klassen, holdet, følger op med det samme, de ser problemet. Den enkelte elev skal opleve at være ønsket, set, hørt, savnet som en nødvendig del af fællesskabet og de faglige aktiviteter i skolen. Derfor er der – afhængigt af situationen – ofte behov for i hvert fald en individuel opfølgning og opmærksomhed på, hvorvidt der også skal følges op i fællesskabet. En individuel opfølgning på fx fravær betyder at snakke med eleven med det samme. Afhængigt af fraværsmønster og elevens alder kan det også betyde at inddrage forældre i opfølgningen. For elever i udskolingen eller på ungdomsuddannelser kan opfølgningen suppleres med en tilgængelig og alsidig vejleder eller anden person, der kan vejlede fagligt/uddannelsesmæssigt, personligt og socialt. Som ung på ungdomsuddannelserne har man selvfølgelig mere ansvar og skal ikke længere have samme pædagogiske opmærksomhed, men det betyder ikke, at alle elever er voksne, modne og afklarede. Mange unge har stadig brug for en voksen vejleder, man kan betro sig til og få vejledning i livets mange problemstillinger og forhold. Der er mange valg, man hele tiden skal træffe, og det kan være ret uoverskueligt. Hurtig og smidig opfølgning samt tilgængelig vejledning er med til at minimere fravær og skabe et miljø med muligheder.

Fysisk og æstetisk miljø
Det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø er med til at understøtte trivsel, forpligtende adfærd og fællesskab, identifikation og oplevelsen af ’min skole’, hvor der er fysiske rum til forskellige formål. Et godt fysisk miljø handler også om lys-, lyd- og luftmiljø, ligesom det handler om plads, ergonomi og indretning. Æstetik handler om at sanse og opleve smukke og vedkommende rum, hvor man som elev kan være i gang med forskellige aktiviteter. Rum og indretning kan fx understøtte uformelle fællesskaber som hygge, bevægelse, ungdomsmiljø eller formelle fællesskaber som fælles undervisning, makker- eller gruppesamarbejde. Et dårligt fysisk miljø, fx et generende støjmiljø eller dårlig udsugning, kan være årsag til træthed, irritation og manglende koncentration. Det kan igen betyde, at man går hjem med hovedpine, sløjhed og en følelse af at være uoplagt og udmattet. På samme måde kan et ligegyldigt æstetisk miljø forårsage ligegyldighed i måden at bruge skolens rum, lokaler og udstyr på. Elever skal inddrages i en vedkommende og ansvarlig brug af lokaler og udstyr, som der værnes om af alle parter. På den måde understøtter det fysiske og æstetiske miljø en skole, hvor der er rart at være. Det kan – sammen med de andre faktorer – være med til at modvirke elevernes fravær og fremme nærvær og engagement.