Masser af succes

Det er ikke første gang, de bliver fremhævet for at kunne noget helt særligt. På IBC International Business College i Aabenraa er der ved at være trængsel på trofæhylden, og nu kan de endvidere smykke sig med Undervisningsmiljøprisen 2010. For en målrettet indsats, som har startet en bølge af engagement og initiativer i skolens sociale miljø, for et gennemtænkt og varieret fysisk undervisningsmiljø og for reel elevindflydelse med mulighed for at påvirke skolehverdagen.

Skolen med de hundrede VIP’er

Skal prisen fejres, burde det ikke være noget problem at få stablet en fest på benene, da IBC Aabenraa har en række elevudvalg, der arbejder med forskellige sider af det sociale miljø. Skolen har – foruden sit elevråd – et festudvalg, et arrangementsudvalg, og så forresten også lige et ekstraudvalg, der står for ’noget med foredrag’, som Emil Jensen fortæller. Han har været elevrådsformand siden januar 2010 og er desuden medlem af bestyrelsen for IBC’s tre skoler, hvor han som eneste stemmeberettigede elev repræsenterer ca. 2000 elever.

- Nej, vi har ingen problemer med manglende engagement i de sociale aktiviteter her, siger Mette Andersen, som er rektor på IBC Aabenraa.

Fra skolens side husker man at værdsætte elevernes indsats og engagement.

- For eksempel afholder vi en gang om året en VIP-middag for de elever, som har været aktive i skolens elevråd og forskellige udvalg – og sidste gang drejede det sig om cirka hundrede elever.

”Vores IBC-kultur”

IBC er en forholdsvis ny konstruktion. I 2004 fusionerede de merkantile uddannelsesinstitutioner i Kolding, Fredericia, Middelfart og Aabenraa, og International Business College tilbyder således en bred vifte af handelsuddannelser. Siden fusionen har skolen i Aabenraa, hvor de fleste elever går på enten HG eller HHX, arbejdet systematisk på at skabe og understøtte et godt skolemiljø.

- Traditionelt har man jo nok ikke gået ret meget op i de sociale aspekter af skolemiljøet på handelsskolerne – den slags lod man gymnasierne om. Men vi havde et klart ønske om at få skabt en god kultur, både fra de ansattes side og fra eleverne, fortæller Mette Andersen. 

- Det var tydeligt, at eleverne lige fra starten gerne ville engagere sig i at få skabt noget nyt her. HHX’erne sammenligner sig ofte med gymnasieeleverne, og vores elever var meget opsatte på, at vi skulle have en lige så aktiv kultur omkring det sociale. Det skulle bare være på vores egen måde. Det skulle være ”vores IBC-kultur”, siger hun.

Aktiv indsats for en åben kultur

HHX-koordinator Mette Andreassen står blandt andet for skolens kvalitetsarbejde og for kontakten til elevråd og –udvalg. Hun har sit kontor lige ved siden af en af de små oaser, hvor eleverne holder af at trække sig tilbage for at arbejde eller snakke privat.

- Jeg sidder bag den her glasvæg, men tit ænser de ikke, at jeg er her, så jeg er uden tvivl den, der ved mest om, hvad der rører sig blandt eleverne, smiler hun. Hvem der er kærester, hvem der har problemer, og hvilke emner der er på den uofficielle dagsorden.

- I begyndelsen af hvert skoleår holder vi to dages camp i en spejderhytte. Her konstituerer eleverne sig i elevråd og udvalg, de udarbejder årsplan, udvælger indsatsområder og koordinerer de forskellige udvalgs arbejde. Og så er der selvfølgelig socialt samvær i udvalgene – og på tværs af dem.

Det med at arbejde på tværs er i det hele taget noget, IBC prioriterer højt. Skolen lægger vægt på at have en åben kultur, hvor man arbejder på tværs af årgange, linjer og uddannelser, selvom det af og til kræver en ekstra indsats. HHX og HG har fælles elevråd.

- Der ligger helt klart nogle modsætningsforhold, som jævnligt træder frem. Men så tager vi udfordringen op. Det kræver et aktivt stykke arbejde at opbløde skellet mellem uddannelserne, siger Mette Andersen.

 

 

Engagement smitter

Seneste trofæ - klar til ophængning

Hverken elevrådsformand, rektor, HHX-koordinator eller Poul-Flemming Øgendahl, som er uddannelseschef for IBC Aabenraas erhvervsuddannelser, har en entydig forklaring på skolens store succes. Men de er enige om, at lydhørheden over for eleverne spiller en væsentlig rolle.

Som en del af den faste procedure for kvalitetsarbejdet kommer resultaterne af skolens undervisningsmiljøvurderinger ud i klasserne, hvor eleverne sammen med deres kontaktlærere diskuterer, hvad der kan gøres anderledes, og om der er specifikke problemer for enkelte grupper på skolen.

At eleverne i høj grad oplever deres forslag implementeret, er helt sikkert også noget af det, der har været med til at placere IBC Aabenraa som topscorer i elevtilfredshed. Tre år i træk er skolen blevet kåret som Årets Kvalitetsskole af sit netværk af konkurrerende uddannelsessteder. 

Bliver man ikke mæt af priser og hædrende omtale? Eller doven?

- Nej! Siger Mette Andersen med stor overbevisning.

- Vi arbejder bevidst med at have en god skole. Og selvfølgelig er det lettere, når man har medvind. Engagement smitter, et godt studiemiljø og et godt arbejdsmiljø forstærker hinanden. Vi har skabt en positiv udvikling, men det betyder stadig ikke, at tingene kommer af sig selv.

Smukke rammer holder længere

Går man en tur rundt på IBC, støder man konstant på små og store arbejds- og opholdssteder, hvor elever slapper af og småsnakker, læser alene eller arbejder i grupper. Der er sofaer, bordpladser, barstole og høje borde, hvor man også kan vælge at arbejde stående. Interiøret er indbydende, og der er påfaldende ryddeligt de fleste steder. 

Lounge i kælderen

- Jo bedre rammerne er, jo bedre bliver der også passet på dem, siger Poul-Flemming Øgendahl. 

- og så handler det også om at vise respekt for eleverne og deres arbejdsplads. Så kommer der også respekt den anden vej, tilføjer Mette Andersen.

Det kunne tyde på at der er noget om snakken. I kælderen har eleverne deres eget rum, som de selv har indrettet i rødt, hvidt og sort, og med fladskærms-tv og læderhjørnesofaer som ser dyre ud.

Det var de også, siger Mette Andersen. Men det var godt givet ud. De er flere år gamle, og de ser stadig ud som nye. Før var rummet møbleret med nogle gamle sofavrag, og her var altid rodet og ulækkert. Nu bliver der passet godt på tingene, og folk roder ikke så meget.

- Nej, tilføjer Emil Jensen. Vi har et bødesystem for manglende oprydning, men det har aldrig været i brug.