Mange gode erfaringer med heldagsskole

Fra 2003-2009 har tyskerne brugt 30 milliarder kroner på at danne heldagsskoler, og det har givet perspektivrige resultater. De seneste Pisa-undersøgelser  viser, at Tyskland nu er rykket op fra den nederste tredjedel til at score lidt over gennemsnittet i læsning, matematik og naturfag. Den sociale mobilitet er vokset, og elever og forældre er generelt glade.

Kommunernes lockout af lærerne er blevet kædet sammen med regeringens ønske om at indføre en heldagsskole. Regeringens forslag er, at en skoleuge for de ældste elever fremover skal omfatte 37 timer.

Forslaget støder på modstand fra hovedsagelig to fronter. Nogle lærere frygter, at deres øgede tilstedeværelse på skolen skal finansieres ved, at de får mindre forberedelse, og nogle forældre er bekymret for, at deres børns fritidsjobs og -liv vil forsvinde med indførelsen af en længere skoledag. Oppositionen har reageret lidt forskelligt på signalerne. Venstre vil skære to timer af ugens længde, så den lander på 35 timer, mens De Konservative helst ikke  vil en heldagsskole overhovedet.

Ligeledes sidestilles begreberne heldags-og helhedsskole i debatten og i de politiske udspil. Det gøres med en vis ret.
Heldagsskolen er ikke en bestemt kvantitativ størrelse. Som den praktiseres i rigtig mange lande er hovedformålet at skabe en sammenhængende dag for børn og unge mennesker med fokus på læring. Fremfor at have skolegang fra kl. 08-14.00 for derefter at gå i SFO eller fritidsklub resten af eftermiddagen, som vi kender fra Danmark, så omfatter heldagsskolen netop hele dagen, og der opereres ikke med et særskilt fritidstilbud.
Til gengæld sigtes der mod at variere læringsaktiviteter og undervisning gennem samarbejde mellem lærere og pædagoger, skabe samarbejde med fritids-og sportsklubber og inddrage andre læringsmiljøer end klasseværelserne. De sidste forhold vedrører begrebet helhed. Man kan derfor ikke forestille sig en heldagsskole uden helhed, men man kan i princippet godt arbejde  med en helhedsorienteret skole, uden at den skal vare hele dagen.

Så vidt selve debatten, men hvad ved vi egentlig om heldagsskolernes betydning for børn og unge menneskers faglige og sociale læring? Kort fortalt så er heldagsskolen kun en ramme.

Hvis eleverne skal lære mere, så kræver det et gennemtænkt pædagogisk indhold gennemført af kvalificerede professionelle.
Med andre ord er indholdet heldigvis det afgørende. Når det er sagt, så ved vi faktisk en del om, hvorvidt selve heldagsrammen er hensigtsmæssig. Det skyldes, at heldagsskoler er meget almindelige mange steder i Europa og USA. Her kan der udledes mange positive konsekvenser af heldagsskolen, men også udfordringer. De mest omfattende og veldokumenterede undersøgelser findes i Tyskland.

For en del år siden lå Tyskland relativt langt nede på Pisa-ranglisten og andre internationale målinger. I 2003-2009 brugte tyskerne 30 milliarder kroner på at danne heldagsskoler, og det har givet perspektivrige resultater. De seneste Pisa-undersøgelser viser, at Tyskland nu er rykket op fra den nederste tredjedel til at score lidt over gennemsnittet i læsning, matematik og naturfag, selv om der stadig er langt til Sydkorea og Finland i toppen. De 30 milliarder kroner er hovedsagelig gået til at renovere og udbygge eksisterende skoler, så antallet af heldagsskoler nu er på ca. 8.400.

De ekstra skoletimer giver faglig bonus. Antallet af elever med størst faglige vanskeligheder er markant mindre hos dem, der følger aktiviteterne om eftermiddagen. I de frivillige heldagsskoler, hvor eftermiddagens program kun er et tilbud, går hele 8,4 procent af eleverne en klasse om, fordi de fagligt ikke er stærke nok. Dette tal er derimod kun på 1,4 procent på de skoler, hvor det er obligatorisk at fortsætte efter  frokost.

De tyske undersøgelser har set på den sociale adfærd hos eleverne i heldagsskolen kontra de andre skoler. Her er der også sket en forandring til det bedre. Aktiviteterne om eftermiddagen medvirker til at skabe mere engagerede elever, der deltager i sociale projekter, og som er mere ansvarlige over for andre. Flere steder oplever man også mindre vold og hærværk på skolerne.

Jo mere tid eleverne bruger i heldagsskolen, jo bedre klarer de sig fagligt på en række områder. Det er dog ikke sådan, at heldagsskolerne udklækker superelever på stribe, der på alle fronter overhaler kammeraterne i de traditionelle grundskoler.
Først og fremmest følger de fleste tyske skoler ikke den sydeuropæiske tradition for at køre traditionel undervisning hele eftermiddagen. Flere timer er altså ikke lig med mere katederundervisning eller »røv-til-bænk«, som det så populært hedder herhjemme.

De tyske elever får mere undervisning, men de får ikke bare fyldt på og fyldt på. Mange skoler bruger eftermiddagstimerne til at arbejde med leg og læring, der stimulerer mange typer intelligens - den boglige, fysiske eller sociale. Overgangen til heldagsskolen har skabt en fremgang i karakterer, dog ikke sådan at eleverne fra heldagsskolerne scorer voldsomt meget højere end dem fra halvdagsskolen, når de står på målstregen og er færdige med skolen.

Men, og det er et vigtigt men, den tyske, pædagogiske forskning viser en bedre og hurtigere udvikling af karaktererne i heldagsskolen. Det betyder forenklet, at eleverne har bedre muligheder for at udvikle sig. Hvis man begynder i skolen med at være fagligt meget svag, har man langt bedre muligheder for at forbedre sig i heldagsskolen. Sammenligninger mellem forskellige tyske skoleformer viser, at karakterkurven stiger mere for heldagsskolens elever fra 5. til 9. klasse.

Resultaterne viser også, at heldagsskolerne skaber større social mobilitet end de traditionelle skoler. I Tyskland betyder forældrenes uddannelse og situation meget for, hvordan eleverne præsterer. Specielt for børn med indvandrerbaggrund.
Her er sammenligningen med Danmark oplagt. Også herhjemme har vi store udfordringer forbundet med det at bryde med den negative sociale arv. Den tyske heldagsmodel er en motor for store sociale løft, da skolerne skaber rammer om eftermiddagen, hvor især de ressourcesvage elever høster fordele af de ekstra timer.

Det interessante ved de tyske undersøgelser er, at de også omfatter egentlige tilfredshedsmålinger blandt elever og forældre.
Uden opbakning fra forældre og elever, er der ikke mange skoleudviklingstiltag, der virker. Tyske forældre og elever er generelt glade for heldagsskolen. Forældrene siger, at den har en positiv afsmitning på familielivet, især for de ressourcesvage.

Forældre er generelt tilfredse med, at skolen har længere åbent. Mange føler sig lettede over, at de ikke skal passe børnene om eftermiddagen, så de i stedet får mulighed for at studere eller arbejde. Forældrene føler en større støtte fra heldagsskolen, fordi deres børn får mere hjælp med det faglige. Det forbedrer klimaet i familien, og der er færre konflikter om lektierne.

Også eleverne er generelt tilfredse. Noget af det skolestof, som de tidligere syntes var tørt, gøres mere spændende inden for heldagsskolens rammer, fordi lærerne også bruger andre læremidler end bøger.
Alle disse positive resultater gælder dog ikke over hele linjen.

Tyskland er ikke i mål. Heldagsmodellens succes varierer meget mellem skolerne. Resultaterne afhænger af, hvor godt de 16 delstater og de lokale skolers ledere og lærere formår at arbejde med den nye skoleform.
En af udfordringerne er de store omvæltninger i strukturen for personale og elever, når skoler går fra halve til hele dage, og mange nye timer skal fyldes ud med indhold. Men med hvad og hvordan? Det viser sig, at ledelse og personale for ofte famler sig frem i organiseringen af elevernes programmer.

For at en heldagsskole kan lykkes med at fylde de ekstra timer med kvalitet, er det afgørende, at personalet arbejder tættere sammen end i dag. Forklaringen er, at mange lærere ikke kan arbejde fra klokken 8 til 16 hver dag, og derfor bruger mange tyske heldagsskoler medarbejdere udefra til eftermiddagsprogrammet.

Det kan være pædagoger og personale fra fritidsklubber. Men ofte arbejder skole-og fritidsmedarbejdere ikke sammen om programmerne for formiddagen og eftermiddagen. Det går ud over kontinuiteten og ikke mindst kvaliteten i skoledagene.
Hvad kan vi bruge de tyske erfaringer til? Heldagsskoler er ikke så meget et spørgsmål om et bestemt antal timer, men mere om det pædagogiske indhold, man putter i dem. Det kræver investeringer i såvel bygninger som lærere, pædagogers og lederes kompetenceudvikling. Ikke mindst lederne skal stå i spidsen for en helt ny organisering samt skabe nye samarbejdsrelationer.

Følgelig skal de understøttes massivt, hvis det skal lykkes. Sidst, men ikke mindst, så tager det tid. I Tyskland har man i over ti år arbejdet med projektet.

Artiklen er oprindeligt bragt i Weekendavisen fredag d. 12/04/2013.