Madkultur i multietniske daginstitutioner i Danmark

Fokus i denne artikel er madens betydning i daginstitutionen, når daginstitutionen er beliggende i et såkaldt multietnisk boligområde og har børn og forældre, der kommer fra 25 forskellige lande.

Her får begrebet madkultur for alvor en særlig betydning, da mad og måder maden tilberedes på, hvornår der spises, og hvordan der spises, netop er et af de områder, som forbinder mennesker til et specifikt geografisk land og med en kultur med særlige traditioner, skikke og vaner. Men mad og madkultur er også en måde at blive anerkendt på og inkluderet i daginstitutionens fællesskab mellem børn og voksne og børn imellem.

Daginstitutionen i et multikulturelt samfund

Fra min forskning i en lang række daginstitutioner rundt omkring i Danmark ved jeg, at der er stor forskel på daginstitutioner afhængigt af deres fysiske og geografiske beliggenhed. Således er der daginstitutioner, som slet ikke har børn og forældre, der kommer fra andre lande i verden og har bosat sig i Danmark, mens atter andre institutioner har 85 % af deres børn, hvis forældre og måske også ældre søskende, som kommer fra mange forskellige steder i verden.

At nogle daginstitutioner har børn og forældre, som kommer fra mange forskellige steder, og som af mange forskellige grunde har bosat sig i Danmark, sætter især de traditionelle forståelser af mad og madens betydning under et særligt pres i daginstitutionen og kalder på, at pædagogerne er opmærksomme og åbne over for forskellige kulturers traditioner og højtider, som meget ofte er tæt forbundet med indtagelse af mad. 

Mad og pædagogik i en multikulturel daginstitution

Mad er jo som bekendt ikke noget, der udelukkende er forbeholdt familiens måltider i hjemmet. Når børn er i daginstitution hver dag – ofte mellem 6-8 timer – indtages flere af dagens måltider således i vuggestuen og i børnehaven. Det kan både være morgenmad, formiddagsfrugt, frokost og eftermiddagsfrugt såvel som mad, der serveres ved særlige lejligheder og arrangementer, som daginstitutionen afholder.

Netop i en daginstitution beliggende i et såkaldt multietnisk boligområde har jeg tilbragt meget af min tid i forbindelse med et forskningsprojekt og har således fulgt både børn og pædagoger såvel som forældre i hverdagen. I denne institution er pædagogerne meget bevidste om mad og madens betydning for både børn og forældre. Denne bevidsthed handler især om en indsigt i, at mad er tæt forbundet med kultur, etnicitet og religion, men også til samvær og følelsen af at høre til og dermed være inkluderet i fællesskabet.

I denne daginstitution følges en lang række kulturelle og religiøse traditioner, der søger at inkludere alle nationaliteter i daginstitutionen. Således afholdes der både julearrangement, påske, fastelavn og Eid i hverdagens pædagogiske markeringer af traditioner og religiøse højtider. Størstedelen af disse højtider er, udover deres rituelle og/eller religiøse islæt, tæt forbundet med indtagelse af mad. Således fortæller pædagogerne, at de afholder fester i daginstitutionen kun for kvinder og børn og pædagoger, hvor der spises, danses og leges. Kvinderne medbringer mad fra deres forskellige lande, og alle spiser sammen i fællesskab. På samme tid fejres også julemåneden med advent, julefortællinger og mad, der traditionelt er forbundet hertil. På denne måde handler mad og madkultur også om pædagogik og måder, hvorpå pædagogikken tilrettelægges i en multikulturel daginstitution. Børn og forældre deltager i disse arrangementer ofte med stor glæde, da daginstitutionen i dette boligområde også opleves som et sted, hvor børn og forældre kan være uanset etniske og religiøse tilhørsforhold. Maden, uanset om den laves i daginstitutionens køkken eller medbringes af forældre, bidrager til at bringe pædagoger, forældre og børn sammen i et fællesskab og bidrager til at skabe en oplevelse af fællesskab.

At alle børns madkultur og traditioner inddrages i daginstitutionens hverdag og pædagogik, sætter fokus på, at inklusion foregår på mange områder i hverdagen. At blive anerkendt for sit særlige oprindelseslands sæder og skikke, vaner og traditioner kan medvirke til at skabe inklusionsfremmende processer i daginstitutionens pædagogik og hverdagen mellem voksne og børn, og børn imellem. Mad og madkultur er således langt mere end blot det at få noget at spise eller at være optaget af sund mad. Mad og madkultur i en multietnisk daginstitution, hvor alle børns madtraditioner inddrages, kan åbne for børns oplevelse af at høre til med egne traditioner og skikke, også selvom disse ikke er de samme som andre børns.