Kreativitet og viden

Vores første viden kom fra Kundskabens Træ, og træets løvkrone var den første skolebygning. I hvide togaer vandrede Platon og hans filosoffer under de smukke plataner. De skoler, der blev bygget som templer med søjlegange og høje trapper, skulle minde os om, at viden kommer fra Gud. Den står til og med over kongen.

 

Denne artikel bringer en samtale med Ole Juhl, lærer og tidligere leder af Dansk Center for Undervisningsmiljø, og
Nils-Eric Sahlin, filosof og aktiv på Lunds Universitet med specialinteresse i kreative miljøer.

---

I Folkeskolen var der soverum og køkken en etage over. Skolen var som et hjem, og læreren - eller lærerinden skulle vi måske hellere sige - var altid hjemme. Uanset hvilken skole, der er tale om, så borgede en fast og tydelig arkitektur for et trygt og uforanderligt samfund.

I 70’erne ville man skabe en ny skole. Man ville helst rive de gamle skolebygninger fra sidst i 1800-tallet og fremefter ned, men nu er holdningen begyndt at svinge igen. Nu ser man mere generelt en værdi i disse gamle bygninger med spor af tidens gang, også selvom det ikke er muligt få dem til at passe komplet ind i den nye pædagogiks skabeloner. De store mål, ikke mindst taghøjden på op mod fire meter på de gamle skolebygninger, kan være en værdifuld ressource - for luften og for atmosfæren. De brede korridorer kan anvendes som arbejdsareal, på nye måder. Måske er det der, man skal begynde sine tanker om, hvad man vil lave i skolen.

Hvad betyder det at være kreativ, og hvad er det, en elev i nutidens skole skal kunne beherske? Alle samfund, alle gruppedannelser kan betragtes som mønstre, som netværk af regler, man skal tilpasse sig. Kreativitet kan være at kigge uden for rammerne af disse mønstre. At kunne se, hvordan tingene kunne være i stedet. Ordet kreativitet kommer fra creare, som betyder at skabe – nye veje, nye tilgange og måder, nye produkter. Det betyder, at vi ikke alle kan være kreative hele tiden, medmindre vi ønsker, at alting skal forandre sig konstant.

Nils-Eric Sahlin (N): En del mener jo, at det har med vores personlige egenskaber at gøre. Hvis du kigger på dine venner, og jeg kigger på mine venner, så er mange af dem jo mindre frygtsomme og har mod på at gøre flere ting. Alle andre er vældigt firkantede og lidt regelstyrede, men kan for den sags skyld være absolut charmerende.

Nils-Eric Sahlin forsker i beslutningstagning og i, hvordan man tager risici, men han har også skrevet en række bøger, flere af dem om kreativitet. Han tror, at det er særdeles godt, hvis vi i skolen tillader kreativiteten hos dem, der er i besiddelse af den, også selvom kreative mennesker kan være svære at håndtere. De gør måske ikke altid det, man har sagt, at de skal gøre, eller også gør de det - men på en helt anden måde, end man havde forestillet sig.

N: Det her er utroligt vigtigt! Det er let bare at betragte dem som uregerlige, og det kræver en del af læreren i skolemiljøet at opdage, at personen ikke bare er krævende, men at han eller hun også har sjove idéer til, hvordan man kan løse et problem. Jeg som lærer må vise, at idéerne ikke fungerer, men at de alligevel er så anvendelige, at det er værd at tage dem alvorligt. Det er en helt anden strategi end bare at sige: Det var da en dårlig løsning, du er i gang med der. Sid stille på stolen.

Flere psykologer, læger og forfattere mener, at skolen er bygget op med det formål at stække vingerne på de kreative. Sidstnævnte beskrives ofte som besværlige og vanskelige. I visse faser af livet kan vi også være mere indrettet på at være kreative end i andre faser. Et forhold, som kan være forbundet med vores fysiske udvikling. En af de kreative faser i vores liv starter ca. samtidigt med, at vi begynder i skolen. Når testosteronet begynder at buldre rundt i kroppen, og de unge har en kreativ fase, har de samtidigt allermest skolearbejde og flest lektier. De skal sidde stille på stolen.

Ole Juhl smiler skævt og slår ud med armene i sit lyse kontor på DCUM i Randers. Siden undervisningsmiljøloven blev indført i Danmark i 2001, har man arbejdet på at vejlede landets skoler i at skabe et sikkert og sundt undervisningsmiljø for eleverne - både når det gælder det fysiske, psykiske og æstetiske miljø. Ole Juhl er stærkt engageret i disse spørgsmål.

Ole Juhl (O): Tidligere skulle eleverne læres op i at arbejde på fabrik eller i samfundet. I dag lever vi i et videnssamfund, et kreativt samfund, hvor det er den enkeltes kompetencer, den individuelle kraft og ens egen personlige begavelse, der efterspørges.

Der er mange andre måder at lære på end ved at lytte til en lærer bag et kateder. På DCUM mødes man af en række af brochurer med tips og idéer til både teoretiske skoler og professionsskoler, og idéerne rækker fra førskoletiden og opefter. Dansk Center for Undervisningsmiljø er et videnscenter i form af en statslig institution, der skal medvirke til at udvikle gode undervisningsmiljøer i samspil med skolerne. Her findes der viden og inspirationsmaterialer om arkitektur, men for det meste handler det om at forandre perspektivet på, hvad vi forstår ved læring, og hvad det er, som skal læres. Øverst på hjemmesiden står der trivsel og medindflydelse. Det bliver gang på gang pointeret, at det virkeligt nye består i, at man nu begynder at spørge eleverne om deres mening. Endnu mere nytænkende er det måske, at man også agter at høre på, hvad de har at sige. Børnene ved, hvad de lærer, og de ved, hvordan de oplever læringsprocessen.

O: Børn kan lære af mange andre voksne. Et sjovt eksempel på det er, da man gav nogle børn hver sit kamera, og bad dem om at fotografere dem, der havde lært dem noget. Der var ingen, som fotograferede læreren. Men de havde fotograferet naboen, landmanden, eller hvem det nu var. Det synes jeg er tankevækkende - at man ikke altid oplever, at man lærer noget af sine lærere.

Andre mennesker, men også andre sanser, er noget, man taler mere og mere om. Viden, som forankrer sig dybere, hvis man samtidigt udfører en handling med kroppen, eller viden om verden, som man tilegner sig ved at opleve den. I den voksnes verden er forskellige aktiviteter som oftest inddelt i forskellige rum; konferencelokale, showroom, stillerum og så videre. Skiftet fra det ene til det andet bliver en omstillingstid. Men også her kan kaffen og bollen under et møde siges at være en sanselig handling. Man gør noget med sine hænder, samtidigt med at man lytter. I mere sjældne tilfælde foregår indlæringen alene gennem sanserne, noget som Nils-Eric Sahlin gerne så mere af.

N: Jeg afskyr at gå igennem vores svenske museer. Jeg kan godt lide at gå på museum, men afskyr de svenske med deres montrer. På en fantastisk vikingeudstilling i Stockholm var der den ene montre efter den anden med en masse guldsmykker og sværd. Hvad får du lyst til? Du vil tage fat om sværdet, svinge det og mærke, hvordan det var at være viking - det får du bare ikke lov til. Jeg synes, det ville være bedre, hvis man låste alle guldtingene ind i et skab og i stedet lagde fine kopier ud, som folk fik lov til at føle på og pille ved.

Sanselighed er et ord, Nils-Eric Sahlin til at begynde med vægrer sig ved at bruge. Det er et diffust begreb. Knytter man sanselighed og kropslig oplevelse sammen med mødet mellem mennesker, er det dog noget, han sætter stor pris på. Han har åbnet sit eget kontorrum, så halvdelen er en mødeplads med kaffemaskine og sofa. Det er ofte, mens man er i gang med noget andet, at man får de vigtige idéer. Kreativitetsforskere er enige om, at input fra mange og meget forskellige kilder spiller en stor rolle og er særdeles værdifuldt. Det kan være, at man ser en film, betragter kunst eller går en tur sammen i skoven. Man oplever ting og lugte, og alt det kan give strålende idéer.

Det var måske ikke bedre før, men det var helt klart anderledes. For ikke så længe siden arbejdede mange unge tidligt i livet. De havde et større ansvar, de tog sig sommetider af mindre søskende og arbejdet i hjemmet.  At sidde ned i skolen blev en behagelig afveksling fra dagligdagen. I dag sidder vi ned en stor del af vores fritid også. Det er ikke alle, der får en naturlig kontakt med andre sanselige oplevelser.

O: Det handler også om, at man som lærer mister kontrollen. Man har et pensum, og man har et emne. Det her skal I have læst til i morgen, og så bliver det så let at kontrollere, om eleverne har gjort det, de skal. Vi lærere siger tit: Læs det her stykke færdigt til i morgen, eller regn de her tal ud derhjemme. På den måde får Ahmed og Cecilia, som har svært ved at regne og læse jo meget, de skal gøre derhjemme, mens Jacob og Amalia, som allerede er færdige, ikke behøver at læse lektier overhovedet. Man kunne fokusere på noget, der gør, at Ahmed og Cecilia også kan få en succesoplevelse. Vi skal give slip på kontrollen og tro på, at de også er i stand til at lære. Det bliver stereotypt, hvis det hele blot skal bestå af tekst. Så får eleverne den opfattelse, at det er det eneste, der tæller, hvis man skal have succes. Mange elever kunne have glæde ved at få nye måder at lære på, det gælder også dem, der har gode boglige evner.

O: Vi har jo ikke scoret så godt i PISA, når det gælder naturvidenskab og matematik, der ligger de danske elever måske ikke så højt. Men danske elever har jo vældigt gode sociale kompetencer, de er gode til at være innovative og til at samarbejde. Der har de deres styrke. Jeg tror IKKE på, at matematikkundskaberne bliver bedre, hvis eleverne ikke trives. Der er ikke et modsætningsforhold. Jeg tror, vores elever kan lykkes med at blive bedre, uden at de får det værre.

Da Nils-Eric Sahlin så tilbage på arbejdsmiljøer, han havde besøgt, og som han ville betegne som kreative, var det ikke alene, fordi de producerede gode ting.

N: Det, de havde tilfælles, var, at det var sjovt at være der, og at der var varme, latter og et fællesskab.

Glæde og trivsel er to vigtige faktorer, som han peger på. Mødestedet er en anden. Der er behov for et fællesområde, som alle er mere eller mindre tvunget til at gå igennem. En invitation til at sige hej og måske veksle et par ord. Når Nils-Eric Sahlin tænker på det fysiske miljø, vil han gerne fremhæve muligheden for forskellige aktiviteter i rummet. Forskellig størrelse på rummene bliver vigtigt.

N: Rigtig kreativitet indebærer, at man tager chancer. Man siger: Nu skal vi gøre noget, som ingen andre har gjort før. Der er en stor risiko for, at denne gruppe bliver hånet og latterliggjort. Så er det vigtigt med stærke bånd i gruppen, og det er kun muligt i en mindre gruppe.
Tolv personer er maksimum i et kreativt miljø inklusive administrativt personale. Det medfører behov for et lille rum, hvor alle kan mødes. Man kan tale med og se alle. Tyve personer medfører en forelæsning eller et seminar. Man kan godt bilde sig ind, at der findes en samtale, men det er kun spørgsmål og svar. En forelæsning for 800 personer ligger hinsides samtalen, der står der i princippet en og prædiker. Det er en helt anden strategi.

Ole Juhl synes, at fokus er gået tilbage til, at alt skal have videnskabeligt belæg. Erfaringer og oplevelser tælles ikke med. Frem for alt ser han, at politikerne anvender videnskabelighed som argument, når de er utilfredse med skolen. Det bliver konkrete tal, som det er svært for pressen og offentligheden at sætte spørgsmålstegn ved.

I Danmark, mener han, er der en tendens til, at hvis noget ikke er bevist, hvis der ikke findes et videnskabeligt belæg, som godtgør, at dette er korrekt, så bliver det hele tiden et omdiskuteret forhold. Inden for forskningen er det nødvendigt, at praksis kommer til at spille en større rolle. Ole Juhl ønsker, at det som lærere oplever i skolen, får tilskrevet mere værdi, og at man spørger børn og unge om deres meninger.

O: Vi på DCUM tror, at mange læreres erfaringer og viden om, hvad der virker, har stor vægt. Det kan godt være, at det ikke er videnskabeligt bevist, men man kan alligevel se det.
Dansk Center for Undervisningsmiljø har til opgave at give støtte og hjælp til skoler og at indsamle information om læring og undervisningsmiljøværktøjer. De forsøger også at kortlægge alle landets skoler, først og fremmest ud fra deres vigtigste rettesnor: elevperspektivet. Elevernes mulighed for at få indflydelse står øverst i præsen¬tationer fra DCUM og er noget, som konstant bliver undertrykt. Kortlægningen af skolerne sker ved hjælp af en undersøgelse, Termometeret, og for at den skal have effekt, skal den gentages med jævne mellemrum. Men til syvende og sidst bliver der heller ikke nogen forandring, hvis ikke de problemer, der bliver synliggjort, også bliver behandlet. Indtil videre har det været nødvendigt med enten kontrol eller forskellige former for problembehandling. Det er noget nyt, at man spørger eleverne, det gjorde man ikke for ni år siden, da talte man kun om lærerenes arbejdsmiljø. I Sverige hører skolen under arbejdsmiljøloven, men sådan er det ikke i Danmark. Der er det kun lærerne, som kan rejse krav om bedre luftcirkulation og gode lysforhold, mens eleverne ikke har samme mulighed.
Der rapporteres om mange samtaler med frustrerede forældre. Om klasselokaler i kælderen, hvor eleverne, men ikke læreren, må opholde sig. En mor var bange for, at hendes barn skulle falde ud af klasselokalets vindue på anden sal. Der var mulighed for at foretage en ændring af forholdene ved at påvise, at det skaber et dårligt psykisk arbejdsmiljø for læreren, hvis han skal være urolig for, om eleverne falder ud af vinduet. Så blev der truffet beslutning om at forsyne vinduet med en sikkerhedsspærring.

O: Risikoen for barnet burde jo have været nok i sig selv. Børn er jo også en slags mennesker, ikke sandt? Modstanden mod spørgsmålene i Termometeret har allerede været stor. Hvad skulle det være godt for, spurgte lærere og rektorer sig selv. De havde da vel altid interesseret sig for elevernes velbefindende, mente de.

O: Det tvivler jeg ikke på, at de har gjort, men det kan systematiseres, så man får det synliggjort. Man kan få viden fra eleverne, som man ikke nødvendigvis har haft, og man kan få at vide, hvad de lægger vægt på, og hvad de synes, er vigtigt.

Modstanden fra skoleledere, kommuner og forvaltninger mod at spørge om meninger vedrørende bygninger og lokaler vedrører først og fremmest omkostningerne. Men det behøver ikke altid handle om at bygge om eller foretage dyre forandringer. I undersøgelserne af, hvad det betyder at have en god skole, fokuserer elever og forældre mere på, hvordan de har det med kammeraterne og lærerene. Det fysiske rum er ikke det, de først tænker på, det er derimod, hvordan de har det med deres relationer. Ole Juhl ser det som helt afgørende, at man spørger eleverne, og at man tager det, de siger, alvorligt. Man er nødt til at acceptere og erkende, at eleverne har stor viden om, hvad der gør, at de trives eller ikke trives.

O: Det er svært at lytte til børn. Når det gælder magtesløshed for eksempel, ser de ikke, at det har med katederets placering at gøre. Så kan man udspørge dem om deres oplevelser. Har du nogen, du kan tale med? Er der nogen, der spørger dig om din mening? Får du lov til at bestemme noget? Hvad synes du om at lære?

I både Ole Juhls og Nils-Eric Sahlins beskrivelser tegnes der et billede af en skole, eller måske et samfund, som belønner ensretning og en vis firkantethed.

N: I universitetsverdenen handler det om målbarhed. Der er man blevet stadigt mere begejstret for forskellige måder at måle universiteterne på, at sammenligne og rangordne dem. Afdelinger og fakulteter bliver rangordnet, og helst skal man også rangordne tidsskrifter og individer. Det har indebåret, at der bliver publiceret stadigt flere firkantede artikler, korte og hurtige, som kommer ud, fordi det giver point, og fordi pointberegningen er det vigtigste. Det bliver en katastrofe inden for de næste 50 år, hvis vi fortsætter på den måde. Så har vi taget livet af alt kreativitet.
Man kan sammenfatte tankerne om skolen således, at produktivitet belønnes, og at kvantitet går forud for kvalitet. Det, som er en afart i universitetsverdenen, siver sidenhen ned i skolesystemet. Vor tids rankingssystem er ikke designet til at give point for kreativitet, men snarere til gentagelse. Dette, uanset hvordan skolen ser ud rent bygningsmæssigt. Hverken Ole Juhl eller Nils-Eric Sahlin har fokus på de fysiske lokaler. De er enige om, at lys har stor betydning, og at man af og til har behov for at være flere sammen i et rum, mens man andre gange har brug for at være alene. Men det er det, som sker i rummet, eller hvordan grupperne, som skal være der, ser ud, som er vigtigst, når det gælder visionerne om en skole for alle. I Danmark har man for 15 år siden fået til opgave at arbejde med andre strukturer end de traditionelle, med en lærer og en klasse i et klasselokale. Der skal være rum til både større og mindre grupper - afhængigt af, hvad der skal gøres.

O: Så møder vi det problem, at skolerne rent fysisk er bygget på en særlig måde. Mange gamle skoler har jo lange korridorer med rum, der går ud som båse fra hver side, og hvor der sidder 20 - 28 i hvert af dem. Det er ikke altid, at det fysiske rum spiller med, når man som lærer vil skabe en varieret undervisning.

Det ville være for enkelt at sige, at alt det gamle er dårligt, og at alt nyt er godt. Nu kan vi se tilbage på 90’ernes skoler med deres store samlingssale, der heller ikke kun var af det gode. Af og til er der behov for det mindre klasselokales koncentration omkring en lærer. Et højt støjniveau og problemer med uforstyrret læsning var andre uheldige sider.

N: Der findes en række romantiske idéer om kreativitet, som vi skal tage os i agt for. Blandt andet den idé, at kreativitet findes i den totale anarkisme, og det er ikke min erfaring. Kreativitet er forbundet med problemløsning.

N: Kreativitet er, når du løser et problem på en måde, som ingen har gjort tidligere. Det kan være, at du løser  noget på en særlig måde, fordi du ikke vidste, at der fandtes sådan en løsning. Eller du gør det på en ny måde, som ingen anden historisk set har gjort før. Alt det kræver viden, og den viden er du nødt til at få på en eller   anden måde. Det er altid lettere at tilegne sig viden, hvis du har nogen, der fungerer som en god vejleder, nogen, som lærer dig noget. Det er en total misforståelse, at en kreativ skole indebærer, at man skal gå ind og skabe tingene selv - så kommer der til at gå rigtigt lang tid, inden du kommer fra start. Så det er ikke så dumt at have en lærer, som er god til at formidle matematik og engelsk, og som samtidigt åbner for, at man skal forstå, hvad det kunne indebære at være kreativ, hvis det skulle blive nødvendigt i fremtiden.

På deres egne arbejdspladser sidder de en eller to i hvert lokale og har tilsammen større arealer end nødvendigt. Hvis man vil, kan man også arbejde hjemmefra. Man er nødt til at forsøge at skabe de forudsætninger, man har behov for.

En del af problemet, mener Ole Juhl, ligger i, at både forældre og lærer forventer, at skolen skal ligne den skole, vi selv blev vænnet til. Det, som vi kan genkende, er tryghedsskabende. Mennesker føler sig trygge ved det, de kan genkende, og vi har svært ved at sige ja til det nye, det ukendte, det, vi ikke ved noget om. Vores bedste - og måske vores eneste mulighed - er at tage udgangspunkt i det, vi har. De mennesker og bygninger, som allerede eksisterer.

O: Man skal have visioner. Men det er nødvendigt, at man får det til at fungere inden for de rammer, i den bygning med de vilkår, man har.

Ole Juhl snubler ikke over ordene. Dette er vigtigt for ham.

O: Man skal ikke være så naiv at tro, at man ikke kan skabe undervisning for børn, hvor de får lov til at møde andre mennesker og andre udfordringer, bare fordi man sidder i en gammel skole, som blev bygget i 1850’erne. Jeg synes, at udfordringen består i at forsøge at skabe en nutidig undervisning, hvor børnene får at vide, hvad de skal kunne, og hvad de har brug for at lære i forhold til det liv, de skal ud at leve, også selvom det kommer på tværs af de forudsætninger, man har.

Interviewet er bragt i Norrmo, Neta m.fl Plats för Kunskap, Mint AB, Malmö 2012

---

Om Plats för Kundskap

Projektet Plats för Kunskap er et samarbejde mellem Mint AB og Form/Designcenter i Malmø
Projektleder: Helene Mohlin og Birgitta Ramdell
Redaktør: Annika Michelsen
Forfattere: Neta Norrmo, Stefan Persson, Helene Mohlin, Birgitta Ramdell og Annika Michelsen
Art Director: Christel Brost
Grafisk form og original: Tove Svensson
Udgivet af Mint AB, Malmö 2012
Projektet er finansieret af Allmänna Arvsfonden og Malmö Stad
Tryk af bogen er finansieret af Malmö Förskönings- och Planteringsförening.

Kan kombinationen af pædagogik og arkitektur få os til at tænke nyt, og hvis ja, er det så noget, som kan omsættes til konkrete forandringer i skolemiljøet?

Skolen er i dag arbejdsplads for ca. 1,5 mio. mennesker - en arbejdsplads med en kompleks opgave. Der findes mange forskellige temaer, som relaterer sig til en fælles læreplan, og dertil kommer et dynamisk miljø fyldt med mennesker i vækst og udvikling og deres forskellige tilgange til viden. Arbejdet på skolen påvirkes i stor udstrækning af skolemiljøets udformning. Hvis der ikke er et samspil mellem den pædagogiske model og det rum, aktiviteten finder sted i, så hæmmer det muligheden for at opnå et godt resultat i skolen.

I projektet Plats för Kunskap har elever, lærere, arkitekter, designere og forvaltningen arbejdet sammen - fra idé til virkelighed. Alle har bidraget med deres erfaringer og perspektiver. Det har handlet om pædagogik, økonomi, funktion og rumlige løsninger. Vi har mange fordomme om hinanden, det er en ufravigelig sandhed - både generationer og forskellige faggrene imellem. Det kræver mod at være åben for nye idéer. Men det giver så meget. En model, som bygger på deltagelse og samarbejde, giver nye indsigter og har resulteret i skolemiljøer, som giver plads til nye pædagogiske muligheder.

Vi ønskede at gennemføre et projekt, som ikke stoppede ved blot at være et projekt. Vil ville tage vores afsæt i en idé, som havde potentiale til at blive til virkelighed. At gennemføre en forandring af skolemiljøet med udgangspunkt i grænseoverskridende viden og deltagelse.

"Er det sandt?", lød kommentaren fra en 10-årig dreng, der var elev på en af vores referenceskoler. Blikket var skeptisk. At tage unge alvorligt, at vise tillid, er grundlæggende for at tage ansvar og udvise engagement. Og unge menneskers energi og åbenhed inspirerer til at tænke frit og nyt.

Helene Mohlin og Birgitta Ramdell

---

Oversættelse fra svensk til dansk

Scandinavian Language Service I/S