Konfliktmægling – et alternativ til sanktioner

På Hømarkskolen og Østre Skole er der ansat socialpædagoger, som hjælper elever og lærere i særlige konfliktsituationer. Deres indsats har været medvirkende til, at skolerne begynder at ændre holdning til konflikthåndtering, og skolerne har fået flere måder at forholde sig til problematiske elever.

- De fleste unge ved ikke, hvad konfliktmægling er, og hvad de kan få ud af det. Når vi forklarer dem, hvad det går ud på, så er de som regel positive, siger Lise Jensen, som er socialpædagog og konfliktmægler på Hømarksskolen.

Når børn og unge har konflikter i skolen er det mange steder lærerne eller ledelsen, som tager sig af det. Sådan er det også på Hømarkskolen og Østre skole, men da begge skoler har ansat en socialpædagog til at tage sig af konflikter og lave forebyggende arbejde med elevernes holdninger, er antallet af sager, som skoleledelsen involveres i, reduceret. Socialpædagogerne er uddannet konfliktmæglere.

- Vi har hele skolen som arbejdsplads, siger Carsten Krog, som er socialpædagog og konfliktmægler på Østre Skole.

- Eleverne kender os og vi kender dem. Vi har mulighed for at forebygge konflikter ved holdningsbearbejdning, og vi kan hurtigt skride til handling, hvis det er nødvendigt. Fleksibilitet er vores varemærke, siger han.

- Vi har mulighed for at forebygge konflikter ved holdnings-bearbejdning, og vi kan hurtigt skride til handling, hvis det er nødvendigt, siger Carsten Krog, socialpædagog og konfliktmægler på Øste Skole.

Samarbejdet med lærerne

Socialpædagogerne og lærerne har et rigtig godt samarbejde. På skolerne er der også lærere, som er mæglere, men socialpædagogernes indsats betyder, at en lærer ikke længere står alene med en konflikt eller et problem, der lige skal løses, inden undervisningen kan gå i gang. Med socialpædagogen som konfliktmægler, indtræder en upartisk tredje part med tid og redskaber til at løse konflikten.

- Lærerne kan være for tæt på til at fungere som mæglere, fordi de ved for meget og er for involverede til at kunne holde sig neutrale. Det, der kan ske, hvis det er læreren, som går ind i konfliktløsningen er, at de unge møder en repræsentant for reglerne, og det er de vant til. Konfliktløsningen sker dog altid i et tæt samarbejde med lærerne/SFO-pædagogerne for at finde de rigtige værktøjer til den konkrete situation, siger Carsten Krog.

Principper for mægling

Konflikten er en udviklingsmulighed. Hvis man tør gennemleve og håndtere konflikten kan den åbne for nye muligheder.

Parterne skal være frivilligt tilstede.

Parterne er eksperter på deres eget liv. Mægleren må ikke overtage ansvaret for løsningen eller selv foreslå løsninger.

Konflikten er parternes ejendom. Parterne forhandler med hinanden og bestemmer hvordan de vil løse deres uoverensstemmelser.

Upartiskhed. Mægleren tager ikke parti for nogen og giver ikke personlige meninger til kende.

Mægleren tilstræber fortrolighed.

Selve mæglingen
Formålet med konfliktmæglingen er, at konflikten løses ved, at parterne selv indgår fredsaftaler. Alle sager og alle konflikter er forskellige, derfor er man som mægler hver gang nødt til at vurdere og planlægge mæglingsforløbet konkret i forhold til den enkelte sag og dens parter.

- Inden mæglingen gør mægleren sig nogle overvejelser om, hvem der bør være involveret i mæglingen, og hvordan parterne skal kontaktes. Dernæst holdes et formøde, hvor mægleren mødes med hver part for sig for at informere om mæglingens formål og metode. Det bliver gerne til en længere samtale om problemet, fortæller Lise Jensen, som er socialpædagog og konfliktmægler på Hømarkskolen.

Selve mæglingen er et personligt møde mellem parterne, hvor formålet er, at parterne forstår og anerkender hinandens følelser og behov.

- Parterne samles et neutralt sted til en lang snak, hvor nogle af nøgleordene i begges version af historien bliver vendt og drejet. Konflikten kan kun løses, hvis begge parter er indstillet på det, og hvis de er det, snakkes sagerne godt igennem. I dagligdagen kan jeg følge op på udviklingen mellem parterne, og ser ingen behov for at lave skriftlige aftaler. Hvis jeg mægler udenfor skolen bliver der afslutningsvis lavet en skriftlig aftale, som underskrives af begge parter, siger Lise Jensen.

Holdningen bag
Mægling tager afstand fra sanktioner og moralisering, og det skaber en anderledes ramme om konfliktløsningen, end de unge måske har været vant til. De unge skal have tillid til, at det, som de siger, bliver respekteret, og de skal føle, at de selv har ansvaret for forløbet.

- De unge lærer noget ved at få lov til blive taget alvorligt. De finder ud af, at der er alternativer til konfliktadfærd og vold, siger Carsten Krog.

- På skolerne arbejder vi hele tiden med holdningsbearbejdning, for det er vigtigt, at eleverne lærer noget om, hvordan de skal forholde sig til hinanden, og hvordan de for eksempel undgår mobning i klassen, siger han.

På Østre Skole arbejder de fast med holdningsbearbejdning på 3., 5. og 7. klassetrin, mens de på Hømarkskolen har en særlig indsats fra 0. til 4. klasse. På begge skoler er socialpædagogerne klar til at rykke ud i klasserne efter behov.

Et bredere perspektiv
Konfliktmægling handler ikke kun om mobning og konflikter i skolen, det handler også om forebyggelse af kriminalitet i lokalsamfundet. Derfor er konfliktmæglerne også klar til at tage sig af konflikter, som opstår uden for skoletiden. De er specielt opmærksomme på unge mellem 12 og 15 år – lige under den kriminelle lavalder.

- I den situation, hvor den unge bliver lyttet til uden at få skældud, så kan der komme nogle ting frem, som gør, at de kan blive hjulpet. De kan for eksempel få øje på en side af sig selv, som skal bekæmpes, men det er dem selv, som skal tage beslutningen, fortæller Lise Jensen.

Man har et stort etisk ansvar som mægler, og hvis man af den ene eller den anden grund ikke har det godt med en mægling, så skal man sige nej til den. Det kan være, hvis man kender den ene part for godt eller hvis man ikke føler, at man kan skabe et ligeværdigt rum for de to parter. Også de unge har til hver tid en mulighed for at forlade en mægling.

Etiske dilemmaer
Som konfliktmægler står man nogle gange i etiske dilemmaer. Frivillighed i mægling er et kernedilemma. Der er en hårfin grænse mellem frivillighed og frivillig tvang, for nogle gange kan det være nødvendigt at skubbe processen i gang fra den voksnes side.

- Det kan kræve en voksen at gøre det klart for de unge, at mægling er noget, de gerne vil. De fleste unge ved ikke, hvad konfliktmægling er, og hvad de kan få ud af det. Når vi forklarer dem, hvad det går ud på, så er de som regel positive. Når de unge så sidder der, så oplever de, at de bliver hørt, og at de ikke er kommet for at få skældud. De får en god oplevelse, fortæller Lise Jensen.

Fortrolighed er et andet kernedilemma. Som mægler skal man egentlig ikke følge op på det, man erfarer under en mægling, men det kan være svært, hvis det, man hører, kræver handling.

- Det kan være, hvis det kommer frem, at den ene part overvejer, at udsætte sig selv eller andre for fare. Her har man muligheden for at stoppe mæglingen og fortsætte snakken med den ene part alene. Dernæst kan man sammen lave en strategi for at få hjælp, siger Lise Jensen.