Konflikthåndtering på skoleskemaet

På Holmeagerskolen håndterer 5. og 6. årgangs elever egne konflikter i hverdagen. Konflikthåndtering skaber større tolerance blandt eleverne, bedre omgangstone og mere ansvarlighed i forhold til hinanden som klassekammerater.

Gennem praktiske øvelser får eleverne en meget højere bevidsthed om, hvad konflikter er, og hvordan man reagerer på en konflikt.

På Holmeagerskolen oplevede man, at eleverne havde en omgangstone og en måde at være sammen på, som ofte var negativ og hård. Det var et problem for såvel elever som lærere, og der opstod et ønske om bedre trivsel. På baggrund af DCUM’s arbejde med udviklingsprogrammet ”En skole i bevægelse” Tryghed for alle indgik Holmeagerskolen og DCUM et samarbejde om at udvikle metoder og tilgange til konflikthåndtering blandt elever og lærere. Det har fået indflydelse på elevernes personlige udvikling, identitetsdannelse og syn på andre mennesker.

Fakta

Hovedaktiviteter i projektet ”Trivsel og konflikthåndtering”:

• Temalørdag om ikkevoldelig kommunikation (girafsprog) for lærere og forældre til børn på 5. årgang
• 20-timers kursus i konflikthåndtering for lærerne på 5. årgang
• DCUM udleverer mapper med inspirationsmaterialer og øvelser til de involverede lærere
• Løbende trænings- og supervisionsmøder med DCUM
• Lærerne planlægger og gennemfører tema- og fordybelsesuge for 5. årgangs elever med konflikthåndtering på skoleskemaet
• Ny fordybelsesuge med emneforløb om H. C. Andersen med konflikthåndtering som perspektiv. Afrundes med teaterforestilling
• Temamøder om forumspil og ikkevoldelig kommunikation for hele personalegruppen
• Efterfølgende har temadag med fokus på vidensdeling medført, at flere klassetrin arbejder bevidst og struktureret med konflikthåndtering

  ---

Et inkluderende skolemiljø
Konflikthåndtering blev sat på skoleskemaet for Holmeagerskolens 5. årgang, og det betød, at eleverne skulle gennem et omfattende projekt om sociale normer, omgangstone og attituder. Der blev arbejdet med konflikthåndtering for at skabe et skolemiljø, der inkluderer og ikke ekskluderer. Ønsket var, at viden om konflikter og metoder til at håndtere dem, skulle virke forebyggende i forhold til mobning og social udstødelse.

- Det har været et omfattende projekt, som har krævet en stor indsats fra lærernes side. Både elever og lærere har fået en meget højere bevidsthed om, hvad konflikter er, og hvordan man reagerer på en konflikt. Vores viden og erfaringer påvirker nu den måde, vi møder hinanden på, fortæller skoleleder Tom Nielsen.

- Vores mål var ikke at eliminere konflikter, og jeg tror ikke, at konflikter forsvinder med alderen - måske tværtimod. Vores mål har været at lære eleverne at respektere hinanden på et tidligere trin i konflikten. Det er flot, hvis de kan det, siger han.

”Lille Claus og Store Claus” – på girafsprog
På Holmeagerskolen var eleverne fra 5. årgang igennem et længerevarende forløb om teater, H.C. Andersen og konflikthåndtering. Produktet blev en flot forestilling, som blev vist for hele skolen.

- Udgangspunktet var en ide om at lave ”Lille Claus og Store Claus” på girafsprog. Det blev en lang og god arbejdsproces, hvor forskellige eventyr blev analyseret, og vi diskuterede, hvordan eventyrets problemer kunne være blevet løst ved konflikthåndtering. Eleverne viste deres fortolkning på scenen: en konfliktscene fryses, hvorpå scenen gennemgås på moderne dansk med konflikthåndtering. Eleverne valgte selv stederne og skrev dem om, fortæller Bente Vinther, der er lærer på Holmeagerskolen og en af drivkræfterne bag projektet.

Nødt til at hjælpe hinanden
Teaterforestillingen var en fælles produktion, hvor eleverne blev nødt til at hjælpe hinanden med de forskellige opgaver. En del af eleverne skulle ikke på scenen, men havde andre værdifulde opgaver i kulissen.

- Eleverne oplevede konflikter i arbejdet, hvis de eksempelvis snakkede forbi hinanden i grupperne. Som regel var de gode til selv at løse problemerne, og vi fik mange gode diskussioner om, hvordan man kan løse tingene, hvis man taler ordentligt sammen. De lærte både kommunikation og samarbejde og fik medansvar, fortsætter Bente Vinther. Den, som oplever, lærer noget
Gustav, Amalie og Johanne deltog i skolens projekt om konflikthåndtering. De går nu på 6. årgang og oplever færre sammenstød med deres jævnaldrende og et bedre fællesskab i klasserne.

- Næste år kunne jeg godt tænke mig mere teater, for så lærer vi at samarbejde med de andre fra vores årgang. Vi lærte meget, og vi havde det rigtig sjovt. Det var også rart at kunne lære de små noget, fortæller Gustav, 6. d.

- For 1 år siden var det læreren, som løste konflikterne, nu er det os. Vi har lært, at man skal lytte til hinanden, og at man skal prøve at løse konflikten. Mange konflikter starter med misforståelser eller løse rygter, men det har også betydning hvor følsom, man er, fortæller Amalie, 6. a.

På Holmeagerskolen i Greve blev konflikthåndtering sat på skoleskemaet for at forbedre elevernes sociale normer.Pigekonflikter starter med pige-fnidder
- Pigernes konflikter starter ofte med pige-fnidder og grimt sprog. Før tænkte man ”det går nok”, og så var der fjendskaber, nu taler vi meget mere om tingene, og så render man hurtigt rundt og er glade sammen, fortæller Johanne fra 6. b.

- Drengene tit er uenige om reglerne, hvis vi spiller noget, for eksempel fodbold. Hvis vi kommer op at skændes om fodboldreglerne, så må vi nogle gange ikke spille fodbold. Det er vi selv med til at bestemme. Mange gange er det små bitte ting, man bliver uvenner over, og det er ret dumt, fortæller Gustav, 6. d.

- Jeg tror, det betyder noget, at læreren gider tage det op. Vi har ikke rigtig kunnet enes i klassen, og der har nærmest været fjendskaber mellem grupper. Det er der ikke mere, måske fordi vi har haft de der øvelser om samarbejde og konflikter. Før ville man ikke indrømme, hvis man havde gjort noget tåbeligt, nu kan vi bedre indrømme vores fejl, fortæller Johanne, 6. b.

Viden om konflikter har effekt
Lærere, elever og ledelse er enige om, at konflikthåndtering på skoleskemaet har gjort en forskel for det psykiske miljø på Holmeagerskolen, men også for hver enkelt person, der har involveret sig i arbejdet.

- Det har været spændende at lære om et nyt fagområde, som jeg ikke vidste eksisterede. At konflikthåndtering kan trækkes ind i vores lille skoleverden, det er jeg imponeret over. Jeg var skeptisk i starten, men nu kan jeg se, hvordan eleverne i dagligdagen trives bedre og bedre med hinanden. Det har præget mig og mine personlige holdninger både i forhold til kolleger og elever, fortæller Bente Vinther.

Indflydelse på hele skolemiljøet
Indførelse af konflikthåndtering har haft indflydelse på hele skolemiljøet, for det påvirker både lærerens og elevernes tilgang til undervisningssituationen.

- Det har været en succes at sætte konflikthåndtering på skoleskemaet, men vi har også haft en del diskussioner om det. Lærerne er helt naturligt bekymrede for at nå de faglige mål, men det skal ses i forhold til, at man på den anden side også sparer noget tid, når eleverne har lært at løse konflikterne selv, fortæller skoleleder Tom Nielsen. 

- Endvidere har lærerne i de berørte klasser været gode til at indlemme konflikthåndtering i den faglige undervisning. Der findes forskellige 5-10 minutters øvelser, som man godt kan bruge i et matematikforløb, og så bliver klassen samtidig rystet lidt sammen, siger han.

Har fået redskaber og bruger dem
Eleverne har fået redskaber til konflikthåndtering, og de bruger dem. De har fået viden om konflikter og om konflikters sprog, og de har udviklet konkret handlingskompetence til ad hoc konflikthåndtering.

- Jeg er ikke i tvivl om, at eleverne løser konflikter anderledes nu, end før vi gik i gang med projektet. Nogle har stadig lidt svært ved at sige, hvad de mener, fordi de ikke ønsker at såre den anden, og så kan det være godt, at en voksen støtter op om processen. Eleverne finder tryghed i deres viden om, at de til hver tid kan få assistance fra en voksen. Det er et udtryk for tryghed, når eleverne ønsker at ordne konflikterne selv - udenfor klassen, siger Tom Nielsen.