Kan lærerens opførsel legalisere mobning?



Hvordan tackler man, at børn nogle gange er onde ved hinanden? Er læreren med til at opbygge og fastholde et dårligt klima i klassen? Hvordan kommer man med kritik af en kollega uden at såre vedkommende?
På Klostermarksskolen i Aalborg prioriteres ligeværdig kommunikation højt.
På Klostermarksskolen har de voksne stillet sig selv og hinanden svære spørgsmål blandt andet om, hvordan kropssprog og kommunikation kan påvirke klimaet på skolen og i klassen både positivt og negativt. Metoden, de har brugt til at opnå ligeværdig og åben kommunikation er assertionstræning.
Bedre kommunikation
For at videreudvikle evnen og styrke modet til at formulere sig åbent, ærligt og personligt var alle Klostermarksskolens lærere og pædagoger på assertionskursus v. Kirsten Rudbeck i 4-6 dage. Deltagerne var samlet i hold på 12 og sluttede af med at have en dag, hvor de alle var med. Forventningerne til kurset var, at ligeværdig kommunikation fremmer det psykiske arbejdsmiljø og styrker den enkeltes engagement og motivation på arbejdspladsen.
Fakta
På Klostermarkskolen er lærere og pædagoger blevet undervist i assertionstræning af Kirsten Rudbeck, som er assertionstræner og tidligere lærer.
Kirsten Rudbeck har blandet andet skrevet bogen Den usynlige rygsæk, der handler om unge og selvværd. I bogen sættes der fokus på opvækstens betydning for den enkeltes selvbillede, selvtillid og selvværd.
I Den usynlige rygsæk vises de unge læsere, at man har valgmuligheder, og at man kan tage ansvaret for sin egen tilværelse.
- Det var meget vigtigt for os, at få et fælles udgangspunkt for at signalere ligeværd. Det kommer sig blandt andet af, at Klostermarksskolen gerne vil være en levende skole, der bygger på fællesskab, fortæller skoleleder Børge Krogh.
På kurset fik lærerne diskuteret svære emner som for eksempel at give og modtage kritik. Hvis kritik er nedgørende, så smuldrer ligeværdigheden, men gives kritikken assertivt bevares ligeværdigheden. Assertiv kritik sker ved, at man udtrykker sine følelser og behov respektfuldt og åbent. At modtage kritik kan også være vanskeligt. I den situation gælder det om at lade være med at gå i forsvar og føle sig umulig eller uduelig. Assertionstræning handler også om at lære at modtage og give anerkendelse, ros og komplimenter på en måde, så det opleves som berigende og ærligt ment – både for den, der giver, og den, der modtager.
- Det har betydet, at den enkelte lærer er blevet meget bevidst om betydningen af egen adfærd, og samtidig er det blevet lettere at sparre med kollegerne, fordi man har det fælles udgangspunkt, siger Børge Krogh.
Trivselskonsulenten
For yderligere at sætte fokus på trivsel blev der i 2004 oprettet en stilling som trivselskonsulent på skolen. Hos trivselskonsulenten kan børn og voksne søge råd og vejledning om kommunikation, mobning og konflikter.
- Vores fælles viden om assertiv kommunikation betyder, at alle kender og forholder sig til tanken om ligeværd, og det har blandt andet gjort, at det er blevet nemmere at rumme forskellighed. Det gælder både blandt børn og voksne, fordi vi som voksne er rollemodeller for børnene”, fortæller Helle Meisner, som er skolens trivselskonsulent.
Hvis der opleves mobning eller andre problemer med samværet i en klasse, så kan klasselæreren hente hjælp hos Helle Meisner til løsning af problemet. Nogle gange fungerer hun som observatør og sparringspartner, andre gange er det hende, som styrer forløbet.
Udgangspunktet for skolens arbejde med mobning og trivsel er Helle Høibys bog Ikke mere mobning. Om valget af metode fortæller Helle Meisner:
- Som udgangspunkt var det mere eller mindre tilfældigt, at det blev Helle Høiby. Vi læste materialet og blev fanget af det, fordi vores holdninger ligger tæt op ad Helle Høibys holdninger. Siden har vi læst meget andet litteratur, men vi har holdt fast i Helle Høiby som basisviden.
Nu holdes der klassemøder efter Helle Høibys metode hver fjortende dag, og alle klasser er forpligtede på at have fokus på elevernes sociale kompetencer, klassens liv og tryghed.
Elever på kursus i kommunikation og selvværd
For pigerne i 8.-9.kl. afholder Helle hvert efterår et kursus i kommunikation og selvudvikling. Det er et kursus som strækker sig over 16 timer fordelt på to dage. På kurset bliver der talt om mobning, identitet, selvværd og selvtillid. Kurset er meget efterspurgt, og det skaber et specielt sammenhold blandt pigerne.
- Vi får skabt et fortroligt rum, hvor det er tilladt at fortælle om meget personlige og følsomme ting, som piger i den alder kan have brug for at tale med andre om. I dagligdagen kan de have svært ved at finde den rette tid og det rette sted til at tale om de ting, fortæller Helle Meisner.
Der er for øjeblikket ikke et tilsvarende kursus for drengene, men det er efterspurgt, så det kommer der nok i fremtiden.
At gøre åbenhed til en del af skolens kultur
Alle skal kunne komme på kontoret på Klostermarks-skolen. Ikke som lærerens afstraffelse af en elev, men som et sted, der altid er åbent for små og større problemer. Alle ved, at på kontoret, dér kan man altid finde en voksen.
- Vi viser, at vi tager sig af de små ting, og børnene får tillid til, at de voksne tager sig af tingene. Alle børn opfordres til at finde en voksen, hvis der er problemer. Der er sat mange voksne på i frikvartererne, men hvis børnene alligevel ikke lige kan finde en voksen, så kommer de til kontoret og finder en, som tager sig af det. Ingen problemer er for små, siger Børge Krogh.