Inklusion af elever med ADHD i folkeskolen

Undervisning og skoleliv er langt mere end fag og bøger. Et barns læring er tæt forbundet med barnets trivsel og sociale udvikling. Børn har både hjerte, hjerne og krop og lærer bedst, når det hele virker sammen.

I skolen arbejder man ud fra en grundlæggende respekt for barnet og det fællesskab, som det indgår i. Man lægger vægt på, at barnets udvikling og læring foregår i et socialt samspil med omgivelserne. Det er i aktivitet, nysgerrighed, dialog og udforskning, at barnet lærer og udvikler sig, ligesom det er vigtigt, at barnet lærer at tackle modgang og oplever succeser.

Ovenstående er almene forventninger og krav, som elever med ADHD har meget svært ved at honorere. Det kræver pædagogisk, fagligt og personligt overskud at inkludere denne målgruppe i skolen. I artiklen vil jeg komme ind på tilgange og metoder, der vil lette inklusionen af disse elever i en folkeskoleklasse.

Fakta om børn med ADHD
ADHD står for Attention Dificit Hyperactivity Disorder. Børn og unge med den diagnose har opmærksomhedsforstyrrelser, er impulsstyret og er hyperaktive. 3-5 % af alle børn diagnosticeres med ADHD. Heraf er 75 % er drenge, og 25 % er piger.

75-80 % af børnene har arvet diagnosen. Andre årsager kan være misbrug hos moderen under graviditeten samt voldsomme virusangreb. En vanskelig fødsel med manglende ilt til fostret kan også medføre hjerneskader og dermed også ADHD. Hjerneskade opstået i 1.-3. leveår kan også medføre ADHD.

Børn med ADHD har følgende symptomer: opmærksomhedsforstyrrelse, koncentrationsbesvær, organiseringsvanskeligheder, hyperaktivitet, hypoaktivitet (det modsatte af at være hyperaktiv, dvs. inaktiv, som piger med ADHD ofte er), de er impulsstyrede og lette at aflede.

Opmærksomhedsforstyrrelser
Opmærksomhedsforstyrrelser kommer til udtryk, når barnet ikke kan:

• fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl
• fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg
• høre, hvad der bliver sagt
• følge instrukser eller fuldføre opgaver
• tilrettelægge arbejde eller aktiviteter
• fornemme tiden
• kan klare eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed
• holde styr på sine ting, mister blyanter, bøger, legesager eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter
• arbejde uden at blive distraheret af ydre stimuli.

Hyperaktivitet
Hyperaktivitet kommer til udtryk ved:

• uro i hænder eller fødder, sidder uroligt
• forlader sin plads i klassen eller ved bordet
• løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde
• støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille.

Impulsivitet
Impulsiviteten kommer til udtryk ved, at barnet:

• svarer før spørgsmål er afsluttet
• ikke kan vente på, at det bliver deres tur
• afbryder eller maser sig på
• taler for meget, uden situationsfornemmelse
• handler før det tænker.

Kan ikke lære af sine fejl
Børn med ADHD mangler at kunne bremse distraherede indtryk og indre tanker samt handlinger, der er forårsaget af distraherende indtryk og de indre tanker. Derudover mangler de evne til at lære af sine fejl. Derfor kan det ikke betale sig at skælde et barn med ADHD ud. Endvidere har de svært ved at afbryde en igangværende proces. Hvis man stopper dem midt i et computerspil eller lign. er det lidt som at stoppe en rigtig spændende krimi lige før det bliver afsløret, hvem, der er morderen.

Overgange, uforudsigelighed og konflikter
I folkeskolen er det allersværest for elever med ADHD, når de skal skifte kontekst, dvs. overgangene fra én situation til en anden – det kræver forudsigelighed og kontrol at kunne forberede eleverne på, hvad der skal ske nu. Derfor er det også vigtigt at arbejde intensivt med elevernes reaktioner, når de kommer ud for uforudsigelige hændelser, som f.eks. trafikprop, busforsinkelser, vikar mm.

Elever med ADHD har meget svært ved at se sin egen andel i en konflikt og vil ofte bebrejde andre for deres fejl. Et eksempel er, at de synes, at de andre elever larmer meget, men har svært ved at se, at de selv larmer.

Det er ikke barnet, der er problemet. Det er problemet, der er problemet!

Disse sætninger er både grundlaget og udgangspunktet for al pædagogisk arbejde med ADHD-børn. Samtidig er det helt afgørende, at det er den voksne, der skal tage ansvar for relationerne.

 

 

Tiltag til inklusion af ADHD-børn i skole og SFO eller klub
Der er mange tiltag, man kan gøre for, at børn med ADHD får en lettere hverdag i skolen og i SFO eller klub. Nedenfor gennemgår jeg, hvordan lærere og pædagoger

• kan håndtere medicin
• kan håndtere stærke følelser og konflikter
• kan arbejde med barnets ressourcer gennem et nødvendigt og udvidet samarbejde mellem skole og hjem
• kan lette undervisningssituationen og læreprocesserne for børnene.

Det sidste handler om de fysiske rum og indretning, en pædagogisk tilgang til undervisningen, struktur og planlægning, en positiv indstilling til børnene samt at kunne håndtere ro, forhandling og beslutninger i relationsarbejdet.

Håndtering af medicin
Medicin mod ADHD-symptomerne kan være en stor hjælp, da eleverne kan koncentrere sig i længere tid ad gangen samt være mere rolige, dvs. ikke så hyperaktive.  Dog er det vigtigt, at man får afklaret med hjemmet, hvem der har ansvaret for at give barnet medicinen, da der ofte er mange forskellige voksne i skolen, og det ikke er skolens ansvar at give medicin med mindre andet er aftalt. En god idé er, at barnet får en pille hjemmefra, der virker i mange timer og så én igen i SFO/Klub, hvor det ofte er de samme voksne om børnene.

Stærke følelser og konflikter
Som lærer og pædagog er det vigtigt at huske på, at elever med ADHD har samme behov for glæde, omsorg og oplevelser som alle andre børn. Elever med ADHD kan have tendens til at vise stærke følelser over for de voksne, som de godt kan lide. De kan have svært ved at se, når de har overtrådt en personlig grænse. Derfor er det en god idé at lave aftaler for eksempelvis hvor mange kram, eleven må give den voksne.

I den anden ende af skalaen er der også stærke følelsesudbrud. Når eleven er i affekt, så virker det som om, at det slår klik, og eleven bliver voldsom udadreagerende og kan finde på at slå, sparke, bide, rive mm. Her er det vigtigt at lade være med at opfatte den vanskelige adfærd som et personligt angreb. Det er udelukkende barnets vanskeligheder, der kommer til udtryk. Elever, der er i affekt kan man ofte få til at falde ned igen ved forhandling eller afledning. Det vil ikke hjælpe barnet at tale om konflikten, da eleven (som tidligere nævnt) har svært ved at se sin egen andel i konflikten og har svært ved at lære af sine fejltrin. Når man har allermest lyst til at gå ét skridt frem, skal man i stedet gå to skridt tilbage. Det er en udfordring for den voksne.

Det er grænseoverskridende for elever med ADHD, at man fysisk konfronterer dem. Det er vigtigere at lave aftaler med barnet i stedet for. Eksempelvis: ”Når du er klar, så kommer jeg og hjælper dig” eller ”hvis du forlader klassen, så skal du være der, hvor vi har aftalt, at du må være og så kan du komme ind om 2 minutter, når du er klar igen”. Her er det vigtigt, at man har aftalt et sted, hvor barnet kan gå hen, når det bliver svært.

Man kan mindske konflikterne ved ikke at stille for store krav. Se realistisk på et barn med ADHD. Hvis barnet kun kan koncentrere sig få minutter ad gangen, er det udgangspunktet for krav, aftaler, planlægning, interaktion osv.

Fokus på barnets ressourcer og trivsel gennem et samarbejde mellem skole og hjem
Som lærer eller pædagog skal man sætte sig ind i barnets vanskeligheder og finde barnets ressourcer. Det vil fremme arbejdet med barnets trivsel. Et udvidet samarbejde mellem skole og hjem er nødvendig for barnets trivsel. Det er forældrene, der kender deres børn bedst, og forældrene har en uvurderlig viden om deres børn.

Kommunikation mellem skole og hjem hver dag er afgørende for barnets trivsel. Det hjælper barnets trivsel i hverdagen, hvis man som professionel er forberedt på, hvordan barnet har det, når det kommer i skole eller kommer hjem fra skole. Hvis barnet har haft en skidt morgen, så vil det komme til udtryk i skolen. Ligeledes vil det komme til udtryk i hjemmet, hvis det har været en dårlig dag i skolen. Derfor er det vigtigt at informere om ændringer i adfærd eller lignende. En kontaktbog er en god hjælp til denne daglige kommunikation om gode og dårlige oplevelser, reaktioner, ændringer osv. For det er selvfølgelig også vigtigt at skrive om de ting, der er gået godt.  Man kan eventuelt lade eleven give dagen karakter (1-5) og skrive denne ind i kontaktbogen.

Et fysisk roligt undervisningsmiljø
I undervisningen er der også tiltag, man kan gøre for at lette situationen for elever med ADHD. Man kan lave eleven sidde på en plads, hvor der ikke er for mange ydre stimuli, dvs. en plads med en skillevæg, så eleven kan se underviseren, men ikke de andre elever. Fjern endvidere alt, hvad der måtte distrahere fra læringsområdet.

Praktiske opgaver
Giv eleven med ADHD opgaver i klassen som at uddele og indsamle opgaver. De vil rigtig gerne vise, at der er noget, som de er gode til. Det skal lærere og pædagoger benytte sig af og samtidig huske, at det er vigtigt at rose eleven for de ressourcer, eleven har og for de opgaver, som eleven udfører.

 

En levende og varieret undervisning
Præsentér det faglige stof på en levende måde, der fanger elevens opmærksomhed og giv korte vejledninger. For mange sekvenser af anvisninger forvirrer eleven for meget.

Varier undervisningen, så eleven skifter med at arbejde i bog, på computer, ved spil osv. Stil én opgave ad gangen og tal med eleven om, hvilken læringsstil der virker. Det er bedre, at eleven får lavet matematik ved at ligge på gulvet under sit bord end, at eleven har svært ved at sidde stille på sin stol og forstyrrer sig selv og andre. Som lærer og pædagog bliver man konstant mindet om, at man skal vælge sine kampe med omhu.

Dagens skema, styring af tid og frikvarterer
Hav elevens skema hængende på elevens plads og gennemgå skemaet hver morgen. Det er vigtigt at forberede eleven på eventuelle ændringer. Hvis det drejer sig om store ændringer over længere tid, eksempelvis featureuger, emneforløb eller lignende, er det vigtigt at informere forældrene, så de også kan være med til at forberede barnet på kommende ændringer i dagens skema.

Da eleven har svært ved selv at administrere sin tid, kan det være en god hjælp at bruge et æggeur. Det er også en god idé at lave aftaler for frikvartererne. Så ved eleven ved, hvad han eller hun skal lave. Frikvarteret er en tid, der er meget kaotisk og uforudsigelig for eleven.

Belønninger af fokuspunkter
Belønningssystemer virker på elever med ADHD. Belønninger skal være tilpasset den enkelte elevs tidsperspektiv, da elever med ADHD har svært ved at forudse deres fremtidige behov samt konsekvenserne af deres handlinger. Derfor skal man kun planlægge undervisningen i kort tid ad gangen. Der kan være belønning efter hver time, hver dag eller hver uge.

Belønningerne tager udgangspunkt i de konkrete fokuspunkter, som man i samarbejde med forældrene har lavet med barnet. Det kan eksempelvis være fokuspunkt på den faglige indsats, relationen til de andre børn og voksne eller et personligt fokuspunkt. Eksempler på fokuspunkter er:

• Jeg skal øve mig på at tale pænt til børn og voksne
• Jeg skal øve mig på at sige til, når det bliver svært for mig i undervisningen
• Jeg skal øve mig på at huske at tage jakke på, når jeg går uden for.

Fokuspunkterne skal være konkrete krav, som ikke er uoverkommelige for eleven, og de skal ændres hver 2.-3. måned. Ligeledes skal belønningen også ændres efter behov for fortsat at fungere som en motivation for eleven.

Spil i undervisningen
Hvis det bliver for svært for eleven at modtage undervisning eller yde noget fagligt, kan man have noget andet (f.eks. LEGO, plus/plus), som eleven kan lave. Det kan også være nogle undervisningsspil på en computer. Lad eleven samarbejde eller spille spil med de andre elever, men vær tilstede til at oversætte de andre elevers ”sprog”: ”Dét de siger til dig nu er…”

Positiv indstilling
Mange vil sikkert spørge, om det er muligt at ændre barnets adfærd. Det kan man, er svaret. Med den rette indstilling og en tidlig indsats, kan man hjælpe barnet til at kunne forholde sig til og forstå sine egne handlinger og derved mindske konflikterne for barnet. Den rette indstilling er en positiv indstilling, og at man bevarer roen.

Den positive indstilling kan være, at man kan lide og nyder barnet ved at værdsætte barnets kvaliteter, humor og kreativitet. Find nogle præstationer, som du kan rose og nogle aktiviteter, som I kan hygge jer med. Giv barnet ansvarsområder og følelsen af at være til nytte. Lad barnet vide, at du tror på hans eller hendes muligheder.

Brug positiv forstærkning ved at belønne den gode opførsel. Giv hyppig feedback og belønning, så barnet oplever den positive forstærkning meget konkret og konstant. Husk at skifte mellem belønningerne, så de ikke mister deres virkning. Brug sætningen: ”først så… bagefter så…”

Man kan også bevare den positive indstilling ved at undgå at bære nag samt undgå at diskutere. Barnet har nemlig ofte glemt konflikten og forstår ikke nag eller betydningen af en diskussion.

Hver dag er en ny dag
Det vigtigt at sørge for, at der er PLUS på relationskontoen. Hver dag er en ny dag, så konflikter fra dagen før bør lægges væk. Sproget benævner adfærden! Det betyder, at hvis man kalder barnet for en møgunge, så bliver det ved med at være en møgunge!  Man kan selv være med til at skabe nye og positive historier om barnet ved at tale højt om barnets ressourcer.

At være rolig
At bevare roen er et af de vigtigste redskaber man kan have over for børn med ADHD.

Afdramatiser situationen, når barnet overreagerer ved at gå et skridt tilbage og sig ”rolig nu. Jeg kan mærke, at du bliver ked af det. Fortæl mig, hvad der sker?”. Stop op, bevar roen, afled eventuelt og forhandl en konstruktiv løsning frem, hvis det er muligt.

Relationsarbejde gennem forhandling
Nøgleordet i relationsarbejdet med denne målgruppe er: Forhandling. Igen og igen! Børn med ADHD stopper lettere deres adfærd, hvis de kan forhandle sig ud af en situation. Hvis barnet eksempelvis ikke kan lave en hel side matematik eller dansk, da det er for uoverskueligt, så find et kompromis. Søg en løsning, hvor alle vinder, f.eks. ”nu laver du så meget matematik du kan i 5 minutter, og så kan du slappe af i 5 min bagefter. Æggeuret starter nu”.

Den gyldne regel i forhandlingen er, at det altid er de voksne, der bestemmer, hvilket kompromis, der er acceptabelt. Det er også altid den voksne, der bestemmer, når diskussionen eller forhandlingen er slut.

Når barnet begynder at blive stresset, så afled. Hvis barnet er alt for stresset, så gå væk, så barnet kan køle ned. Bagefter kan man tale med barnet – med en positiv indstilling. Det kan være en slags udviklingssamtale, f.eks. ”hvad kan du gøre næste gang? Hvad har du lært?” Her er det den voksnes ansvar at tydeliggøre det, der skal læres og lede barnet hen på, hvad man kan gøre næste gang. Man kan ikke tage for givet, at barnet selv kan se løsningen.

Konklusion
Konklusionen er, at inklusion af elever med ADHD i skolen kræver rigtig meget relationsarbejde samt en tydelig og forudsigelig struktur og et højt informationsniveau.

Det betyder, at skolen bevidst skal prioritere at have ressourcer i form af særligt uddannet personale, der ved, hvad det indebærer at have et barn med ADHD i klassen. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at personalet har tid til samarbejde både indbyrdes, men også med hjemmet og PPR (skolepsykologen).

Husk: Hvis det virker, dét man som lærer eller pædagog gør, så bliv ved med det. Hvis ikke det virker, så gør noget andet. Og tilgiv dig selv for ikke at være perfekt!

Så skal inklusionsarbejdet nok lykkes.