Hvis du er en ven, får du en ven!

Børns evne til at skabe og fastholde venskaber er afgørende for deres trivsel både i og uden for skolen, derfor prioriteres børns venskaber højt på Nordre Skole i Viborg.

Børns evne til at skabe og fastholde venskaber er vigtig for deres trivsel både i og uden for skolen.

Gode sociale færdigheder og evner for at skabe venskaber opstår ikke af sig selv – det er noget, som skal tillæres.

På Nordre Skole vægtes samhørighed og anerkendelse højt. Når børn og voksne oplever, at deres indsats værdsættes, skabes der automatisk positive cirkler, der bidrager til endnu bedre relationer mellem alle. En grundlæggende imødekommende opførsel på skolen skaber et varmt og indbydende miljø og danner grundlag for en positiv tilgang til uenigheder og konflikter.

Sådan er vi på Nordre Skole
At skabe bedre trivsel og større samhørighed på en skole er en lang proces.

Fakta

Kulturen på Nordre Skole er kendetegnet ved:

• Hvis du er en ven, får du en ven
• Mobning accepteres ikke
• Alle lærere tager sig af alle børn
• Husk at rose når det går godt

Appreciative Inquiry er en metode til at flytte menneskers opmærksomhed fra traditionel problemorienteret tankegang til en ressourceorienteret tankegang. Filosofien er, at bag ethvert problem gammer der sig en drøm om noget bedre.

Appreciative Inquiry fokuserer på det, som virker og på at videreudvikle ud fra det, som går godt. Succeser og ønsker er ressourcer, og man taler om drøme og ambitioner frem for at analysere problemet.

DCUM’s materiale Ha’ det godt i skolen er et forløb om undervisningsmiljø, der bygger på Appreciative Inquiry.

Trivsel angår både det generelle fællesskab på skolen og sammenholdet i de forskellige grupper, som børn og voksne indgår i. Det kan være i klassen, i lærergruppen, i elevrådet eller i andre sammenhænge. Samhørigheden bliver der værnet om via traditioner og fælles mentalitet.

- Vi arbejder hele tiden for at skabe sammenhold og fælles fodslag. For eksempel tager alle lærere på kursus i to dage inden skolestart efter sommerferien. I de to dage lægges der vægt på et fagligt emne, men også på det sociale og hyggen. Emnerne har for eksempel været arbejdet i selvstyrende teams og Appreciative Inquiry, fortæller skoleinspektør Mogens Schnejder.

- Elevrådet er hvert år på ryste-sammen-tur, hvor de lærer forskellige samarbejdsøvelser, og også i klasserne forsøger vi at skabe korpsånd for eksempel via samarbejdsøvelser. I klasserne læser de også skønlitteratur, der lægger op til en snak om mellemmenneskelige forhold, og som kan lede videre til en diskussion om klimaet i klassen. Det kan være Ole Lund Kirkegaards Gummi Tarzan eller Leif Esper Andersens Du skal ikke tro du er noget, fortæller han. 

Hvad er du mest glad for i skolen?
Nysgerrige og positive spørgsmål skal være med til at fremme gode processer på skolen. Det kan være spørgsmål som ”Hvad synes du, er det bedste ved skolen?”, ”Hvad synes du, er bedst ved undervisningen?” og ”Hvordan kunne det blive endnu bedre?”
 
- Det er vigtigt, at vi spørger ind til børnenes meninger. Positive spørgsmål skaber en positiv ånd og en god stemning blandt lærere og elever, fortæller Mogens Schnejder.

Mistrivsel er alles problem
På Nordre Skole har alle pligt til at tage hånd om mistrivsel. Det gælder ledelse, lærere, forældre og elever. Det er vigtigt, at ledelsen og lærerne sender tydelige og ens signaler. Derfor har de på skolen udarbejdet folderen En skole uden mobning.

- En skole uden mobning er lavet til elever og forældre på Nordre Skole. Her kan de læse, hvad skolen kan gøre, hvad eleverne selv kan gøre, og hvad forældrene kan gøre. Det er vigtigt at engagere alle parter i forebyggelsesarbejdet, siger Mogens Schnejder.

I hæftet findes desuden generelle forhold omkring mobning, en definition og en plan for forebyggelse og indgriben. Der er små eksempler på børns oplevelse af mobning og drilleri, og der er en oversigt over de materialer, som findes på skolen. Folderen gives til alle, som starter på skolen.

- I hæftet er det udspecificeret, hvordan vi gør på Nordre Skole, hvis vi møder mobning. Det er vores fælles afsæt og fra forældrene har vi fået meget positiv respons på det, siger Mogens Schnejder.

I løbet af skoleåret skal klasselæreren sætte mobning på dagsordenen og snakke om forskellen på drilleri og mobning. Eleverne skal lære at håndtere smådrillerier, og de skal lære at sige fra overfor grovere drillerier og mobning.

Værdsættende samtaler
Nogle konflikter bliver løst ved hjælp af redskaber fra Appreciative Inquiry, hvor man flytter fokus fra den traditionelle problemløsning, hvor man undersøger, hvad problemet er, og i stedet klarlægger, hvad man ønsker, og hvordan man kan udnytte ressourcerne til at opnå dette.

- På et tidspunkt var der to drenge, som skændtes meget og ofte. Jeg aftalte et møde med dem, hvor de hver især skulle fortælle om den andens gode egenskaber. Bagefter snakkede vi om, hvad der skulle til, for at de ikke skændtes mere, og de kom med mange forslag, som vi lavede en aftale ud fra. To gange med fjorten dages mellemrum holdt vi opfølgningsmøder om, hvordan det gik. Selvom de til det første møde fortalte, at det gik fint, syntes jeg, at vi skulle mødes igen. På den måde holder vi fast – også når det går godt, fortæller Mogens Schneider.

Eleverne har medindflydelse
Elever skal have medindflydelse for det giver automatisk større medansvar. Derfor har skolens elevråd haft stor indflydelse på de samværsregler, som de har vedtaget på Nordre Skole. I de enkelte klasser laves der klasseregler, der også handler om opførsel og samvær. Eksempler på nogle af reglerne i en 6. klasse:

• Vi vil være søde mod hinanden
• Vi må ikke tage andres ting
• Man skal flytte sig, når bordets ejer kommer ind
• Hvis vi driller lidt og der bliver sagt ”La´Vær´” – så skal vi stoppe med at drille

Endvidere er eleverne med til at lave undersøgelser om mobning på skolen. De deler spørgeskemaer ud i klasserne og tæller op bagefter.

Demokrati
Når det drejer sig om de generelle forhold på skolen, så kommer eleverne til orde via elevrådet. Børnene fra elevrådet er gode til at tage spørgsmål og oplæg med ud i klasserne, så alle får mulighed for at blive hørt. Fra elevrådet går informationer videre til skolebestyrelsen. Elevrepræsentanterne i skolebestyrelsen gennemgår dagsordenen med en voksen, så de har mulighed for at have en mening om tingene og turde sige den højt. I skolebestyrelsen er der stor lydhørhed overfor elevernes ideer.

- Jeg finder det utrolig vigtigt, at alle elever på skolen bliver taget med i de beslutninger, hvor det er relevant. Både det formelle og det uformelle demokrati skal virke. Vi forsøger at give alle elever en reel oplevelse af, at demokrati er en værdi, der er værd at bevare, siger Mogens Schneider.

Eleverne på Nordre Skole er med til at bestemme mange ting omkring deres dagligdag. For eksempel var der klager over, at buskene i den lille skole gård stak – nu er der plantet nye, som ikke stikker. Der er også blevet lavet hygge-/cafémiljø for de store ved skoleboden, fordi de syntes, at de manglede et hyggeligt sted at være.

- Når børnene er med til at bestemme, hvad der skal laves, så bliver de glade for det og bruger det, siger Mogens Schneider.