Hvad et bleskift også kan bruges til

Klokken er otte på Bamsestuen. Far og mor står i kø for at aflevere de små poder. Oscar græder, Clara skal allerede skiftes, og pædagogmedhjælperen har lige meldt sig syg. Enhver fagprofessionel kender vigtigheden af et godt børnemiljø – både fysisk, psykisk og æstetisk. Enhver fagprofessionel kender også til krav og forventninger om børnenes læring i daginstitutionen. Men hvordan gør vi det i praksis?

Ifølge dagtilbudsloven skal arbejdet med børnemiljø og den pædagogiske læreplan knyttes tæt sammen. Den pædagogiske læreplan skal anvise hvordan arbejdet med et godt børnemiljø er en integreret del af det pædagogiske arbejde. I arbejdet med børnemiljøet er det derfor væsentligt at tænke læring ind på måder som bedst muligt fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. Men hvordan skal det hele lige effektueres klokken 8 mandag morgen? Eller resten af dagen for den sags skyld? Med andre ord: Hvordan kan man arbejde med børnemiljø og læreplanstemaer i daginstitutionens travle virkelighed?

Svaret ligger ligefor. På DCUM mener vi, at et godt børnemiljø blandt andet består af små og varierede læringsøjeblikke, som finder sted i de situationer som allerede er en del af hverdagen. Ved måltider, i garderoben, i vinkesituationer og på badeværelset – alle situationer hvor der er mulighed for at have både læring, nærvær og relationelle aspekter for øje.

Det er f.eks. oplagt at lade barnet deltage aktivt i gøremålene på badeværelset, understøttet af pædagogens evne til at skabe en tryg og tillidsfuld relation, hvor barnet oplever sig set, hørt og forstået. Claras bleskift behøver ikke betyde, at det målrettede læreplansarbejde afbrydes imens. Tværtimod. Selve puslebordssituationen kan udnyttes og bl.a. danne afsæt for spontant arbejde med børnemiljø og læreplaner. Hverdagens ’praktiske’ gøremål og rutiner indeholder hver især unikke rum for positivt samspil, læring og udvikling i daginstitutionerne. At sammentænke børnemiljø og læreplaner kræver ikke nødvendigvis ekstra tid eller ressourcer. Men det kræver bevidst og intentionel opmærksomhed på hvilke temaer der allerede er på spil.

Med andre ord: Grib de enkelte hverdagssituationer - aflevering, spisning, pusletid, putning, garderobe, oprydning osv - og brug dem til at skabe læringsøjeblikke. 

Meningsfulde læringsøjeblikke

Ved at tildele hverdagens rutiner og praktiske gøremål øget opmærksomhed synliggøres den pædagogiske faglighed og den faglige stolthed øges. Når Oscar græder ved afleveringen, er det muligt både at håndtere situationen rent praktisk, og samtidig arbejde bevidst med temaer som f.eks stemning og tryghed.

Læring behøver ikke begrænses til to timers planlagte aktiviteter om formiddagen. Læring er tilstede i alle de situationer som opstår hver eneste dag i daginstitutionen. Man kan f.eks arbejde med fællesskab ved at støtte børnene i selv at tage tøj på i garderoben, arbejde med respekt ved at lære dem at tage hensyn til andre ved måltidet, eller inddrage dem i at hjælpe til med at dække frokostbordet eller feje stuen.

Det er også et opgør med opfattelsen af læring som fragmenterede, skemalagte aktiviteter i barnets hverdag. Det pædagogiske personale kan understøtte det enkelte barns læring, udvikling og trivsel i en travl hverdag, ved at give hverdagsrutinerne et målrettet fokus.

Meningsfuldt samvær

Udover det læringsmæssige fokus er det væsentligt at have for øje, at selve samværet og relationen i situationerne har en værdi i sig selv. Dette må ikke gå tabt i forsøget på at skabe læring eller ved at effektuere bevidste pædagogiske strategier.

Vi ved f.eks, at leg og læring går hånd i hånd, men legen har også en værdi i sig selv. Det er afgørende at børn får mulighed for at være nysgerrige, udforske og erfare verden gennem leg og aktiv deltagelse.

Vi ved også, at når vi sætter kvaliteten i samværet på dagsordenen, så sætter vi samtidig fokus på pædagog-barn relationen og dermed pædagogernes relationskompetencer. Dette er nøglen til at udvikle positive og inkluderende børnefællesskaber, og samtidig muliggøre et bevidst arbejde med koblingen af børnemiljøet og barnets læreprocesser.

Med bevidst fokus på disse ting bliver Claras tid på puslebordet pludselig til mere end blot et bleskift.

Det bliver til en situation hvor samvær og relationskompetencer kommer i spil. Og det bliver til et læringsøjeblik for temaer som f.eks. nærvær, tryghed og anerkendelse.