Forældre som en ressource - ikke kun tid eller penge!

Forældre elsker deres børn! Vi vil dem det bedste! Vi er ikke alle ens, vi har forskellige værdier og holdninger, og vi har forskellige ressourcer og prioritere dem forskelligt. Men vi har alle et ansvar og er en ressource - som forældre skal være bevidste om, som kan bruges og skal ses af skolen. Hvis forældrene ikke selv ser det, så kan skolen hjælpe dem til at få øjnene op for det.  

Forældre til børn i skolen har en masse følelser involveret. Vi sender vores hjerteblod over i skolen - som så modtager en elev. Vi kender vores børn gennem mange år, vi forsøger at give dem udfordringer og hjælpe dem gennem forhindringer - måske nogle gange for meget, men i den bedste mening.

Det vi ønsker er, at børnene på hverdage står op med et smil på læben, skynder sig at spise morgenmad og står og tripper for at komme over i skolen. Med glæden strøget henover deres nysgerrige ansigt. Og når man henter dem eller de kommer hjem fra skolen, så er der tændt en endnu større flamme i deres øjne, de skynder sig at få lavet træningen til næste dag og så udfordre os forældre på viden, søge den selv, udforske naturens luner og komme tilbage med spørgsmål som de ønsker svar på af os som forældre eller have med i skolen til lærerne til næste dag.

WOW,- det kunne være herligt!

Men det er ikke alle forundt. Vi hører både om forældre, der ikke føler, at børnene bliver udfordret nok, og dem som langsomt giver op, fordi de ikke fik det med, som var grundlæggende for det næste.

Faglighed og trivsel hænger sammen!

Hvis man ikke trives, så kan man ikke koncentrere sig om at lære, og trives man, er man åben for at tage imod den læring, der forekommer - ikke kun i skolen.

Den største udfordring for at få disse ting til at hænge sammen er at se det enkelte barn. Hvor er det i sin udvikling, hvordan motiveres det, og hvilken retning er det på vej i, samt hvad kræver det at komme hen til enden af vejen.

Forskellige forudsætninger og roller

Som forældre kommer vi over i skolen med vores egen oplevelse af vores skolegang. Vi har dybest set ikke interesseret os for skolen, siden vi selv gik der. Vi kender ikke de Fælles Mål, Trivselserklæringer eller forpligtelserne som kontaktforældre. Vi er novicer i at have børn i skole. Vi prøver det bedste vi kan for ikke at falde ved siden af, vi møder op - finder vi vores rolle, kommer vi igen - kan vi ikke finde ud af, hvad vi skal - ja, så bliver vi væk.

Skolen er nødt til at invitere forældrene ind i samarbejdet. Og vi er nødt til at gøre det tydeligt. Ikke se forældre som en homogen masse vi sætter i en klasse, på for små stole og giver en fælles besked. Men at se Sofies far og Sofies mor, Per og Anne, som dem der kan bidrage til Sofies læring og trivsel og som hver især kan bidrage til klassens fællesskab. Men Per og Anne kan noget andet end Hans´ forældre, Karl og Else. Men Karl og Else kan også noget for Hans´ læring.

Skolen skal tydeliggøre, at forældrenes indsats er vigtig

Hvis skolen så de enkelte forældre som en ressource for deres eget barn, hvis forældrene så sig selv som vigtige for deres barns læring og vidste, at skolen tog sig af netop deres barn, så ville der også være tryghed, tillid og overskud til at se sig som forældre i klassen.

Der er selvfølgelig en grænse for, hvem der gør hvad - men den er ikke ens fra forældrepar til forældrepar. Og vi forældre kender ikke grænserne, før vi har fået dem vist.

”Du skal involvere dig i dit barns skole, det er vigtigt!” Hvad betyder det? At jeg skal komme over på skolen i undervisningen et par gange om ugen, at jeg skal ringe og stille spørgsmål til lærerne, at jeg skal læse forskningsrapporter og oplyse lærerne om, hvad der kan bruges, at jeg skal lave mit barns lektier?

Nej, det vil mange sikkert have sig frabedt, men hvor går din grænse? Og hvordan forstår du udsagnet?

Vilje til samarbejde

For forældre er det vigtigt, at børnene trives, har venner, bliver udfordret i forhold til deres potentiale, bliver set som det barn de er og med de talenter de har, at de er glade, at de er nysgerrige, at de er aktive, at de ikke får de samme knubs, som vi selv fik i skolen - fordi vi synes, det gav ar.

Disse forældre er en del af skolen, de er leverandører af elever - og skattekroner til vores skole. Så der er krav og rettigheder - men mest af alt er der en masse vilje til samarbejde.

De skal bare guides til at bruge deres ressourcer, så de gavner deres barns læring og ikke belaster de andre børn eller lærernes arbejde!

Skolen er de professionelle i samarbejdet

Lærerne ved, hvad der virker - fortæl forældrene det. Lærerne ved en masse om læring - fortæl forældrene det. Lærerne kan en hel masse - forældrene kan en masse andet, brug det og involver dem.

Lad os bruge elevplanerne til at mødes om eleverne/børnenes læring - og gerne fra en start af, før skolen starter. Mød de enkelte forældrepar og lav en forventningsafklaring, ”Hvad tænker I om jeres barns skolegang, bekymringer og frygt?” Lyt til dem og forklar, hvad skolen går ud på, hvad den skal, kan og vil. I stedet for Forældrekontrakter og Lærerkontrakter - så lad os arbejde fælles om eleverne, den enkelte elev - de professionelle lærere og de professionelle forældre.

Hvis børnene ser, at lærerne og forældrene smiler til hinanden, snakker sammen og arbejder sammen - så vil børnene trives og lære. Vi voksne er rollemodellerne, både individuelt og sammen.

Set fra forældreperspektivet hvad er så de største udfordringer for at skabe bedre sammenhæng mellem trivsel og faglighed i skolen?

• At se de enkelte børns styrker, se dem som de børn de er, med deres talenter, deres kultur og deres familie
• At udfordre dem der, hvor de er. At have den individuelle tilgang, og den fælles fremgang til det fælles faglige mål.

Hvordan kan forældre på forskellig vis understøtte sammenhængen mellem trivsel og læring (faglighed) i skolen?

• Ved at have indsigt i skolen, være involveret, informeret og orienteret kunne perspektivere skolens aktiviteter i familien.
• Ved at forældre har en tryghed i, at skolen ser dem og deres barn, kan forældrene gennem tilliden til skolen snakke positivt og bakke op om de ting, der foregår på skolen.

Er der en grænse for, hvad forældre kan involvere sig i, når det handler om deres barns skolegang i forhold til trivsel og faglig læring? 

• Ja - men skolen kan ikke klare opgaven uden forældrene - skolen har opgaven i tydeligt at vise, hvad de gør og involvere forældrene aktivt i det der sker.