Et godt undervisningsmiljø giver lyst til læring

Hvor skal en undervisningsminister lægge sit fokus? Hvad er vigtigt? Hvad er mest presserende? Hvad er politisk muligt? Hver dag står forslagene i kø ved Frederiksholms Kanal, og der lige så mange forskellige bud som der er aktører på grundskoleområdet.

Tillad mig at starte et andet sted. Tillad mig at starte med forudsætningen for at vi overhovedet kan lykkes med alle vores velmenende forslag, nemlig med elevernes lyst til at lære. Det kan virke banalt at hævde, at alt det vi gerne vil opnå med skolen forudsætter, at skoleeleverne har lyst til at lære.

Lysten til at lære er i vidt omfang befordret af undervisningsmiljøet, og særligt af de fællesskaber og relationer skoleeleverne bliver en del af når de starter i 0. klasse. På den baggrund vil jeg opfordre til at gå et spadestik dybere, og kigge på de helt fundamentale ting og forudsætningerne for læring i skolen. Med andre ord, at kigge lidt mere på undervisningsmiljø, trivsel og fællesskaber og lidt mindre på tests, karakterskalaer og præstationer. Det første er nemlig en forudsætning for succes med det sidste.

Forestil dig at du som lærer i 5.b. møder ind til en flok elever der har lyst til at lære. Kan man ønske sig mere? Og burde det ikke være en selvfølge, når nu lysten til at lære ikke er noget der udvikles, men derimod noget vi fødes med? Tænk blot på et spædbarns stejle udviklingskurve de første leveår. Udvikling er læring, og heldigvis har vi som mennesker en grundlæggende trang til at udvikle os, og dermed en nærmest instinktiv lyst til at lære. Denne følelse møder alle skolebørn med på allerførste skoledag, men efter få år glæder alt for mange sig desværre alt for tidligt til 9. klasse er overstået. Sådan behøver det ikke at være, og et prioriteret fokus på undervisningsmiljøet kan ændre på det. Stærke fællesskaber er afgørende for trivsel, udvikling og læring og derfor et passende sted at starte hvis vi skal lykkes med folkeskolen.

Mere fælleskab – mindre facit

Præstationskulturen er en barriere for trivsel, mental sundhed og stærke fællesskaber. Elever i grundskolen lærer tidligt at orientere sig mod de test og vurderinger der afgør, om man kan komme videre på sin ungdomsuddannelse.

Lad os slå fast med det samme, at karakterer og vurderinger er en præmis og et vilkår i vores og andre landes skolesystem, så det er ikke noget vi hverken kan eller skal af med. Og karakterer og gode testresultater kan også i sig selv virke som motiverende parametre, men vi bør ikke lade tests og faglige målinger være bærende i fortællingen om folkeskolen. Udfordringen er, at når elever præsenteres for en ekstern motivation som karakterer og test, så er der risiko for at de mister deres naturlige lyst til læring. Og det er fortsat vores medfødte lyst til at lære noget der skal være drivkraften i et godt skoleliv.

Lysten til at lære næres gennem fællesskaberne.  Årsager til mangel på motivation og skoletræthed skal ikke nødvendigvis findes hos den enkelte elev. Når vi hos DCUM støder ind i demotiverede elever, elever der mistrives, bliver mobbet og lignende, så ligger der som regel usunde fællesskaber bag. Vi skal rette opmærksomheden mod undervisningsmiljøet og de fællesskaber der kendetegner det. De fællesskaber skal gøres tolerante, der skal være plads til at fejle og dermed plads til at lære. Så spirer lysten helt af sig selv.

Kan der blive for meget fællesskab?

Det korte svar er nej. Men vi skal også anerkende, at det ikke er alle børn, der har lige adgang til fællesskaberne, og ikke alle har de sociale og emotionelle færdigheder som kræves for at indgå i gode og stærke fællesskaber. Derfor er en vigtig delopgave for skolen at træne og øve de sociale færdigheder, der er nødvendige for at være sammen med andre mennesker på en hensigtsmæssig måde. Færdigheder og kompetencer der handler om at opdage, fortolke og respondere konstruktivt på egne og andres følelser. Disse færdigheder kombineret med fællesskabsrettede indsatser er afgørende for et godt undervisningsmiljø.

Min opfordring er at gå et spadestik dybere end vi plejer i debatten. At arbejde med den grundlæggende ’lyst til at lære’ gennem undervisningsmiljøet. Børnenes naturlige lyst til at lære er afgørende for alt det vi gerne vil med skolen. Mit ønske er at gøre folkeskolen til et sted hvor man har lyst til at lære, helt ind til sidste skoledag i 9. eller 10. klasse. At gøre fortællingen om folkeskolen til en historie om gode undervisningsmiljøer, elevinddragelse og gode fællesskaber i stedet for en historie om tests og karakterer.

Derfor skal vi:

• Prioritere arbejdet med stærke fællesskaber og sociale færdigheder i skolen
• Gøre arbejdet med sociale og emotionelle færdigheder til en obligatorisk del af læreruddannelsen

…det betaler sig.