Et godt studiemiljø er mere og andet end støv og støj

En undervisningsmiljøvurdering skal beskæftige sig med det, der har betydning for trivsel.

Mange undervisningsmiljøvurderinger fokuserer på studerendes tilfredshed med de fysiske forhold: Antallet af stikkontakter, lokalernes indretning, indeklima og toiletforhold. Det er alle vigtige faktorer, men man risikerer at overse noget meget vigtigt, hvis man kun koncentrerer sig om det. Når vi på Aarhus Universitet kalder vores undervisningsmiljøvurderinger (UMV’er) for Studiemiljøundersøgelser og fokuserer på andet end indeklima og støjniveau, så er det fordi undervisningsmiljøet for studerende på videregående uddannelser er meget mere end dét, der foregår i undervisningstimerne. En bachelorstuderende ved Aarhus Universitet har i gennemsnit 13 timers undervisning. For nogle er dette tal helt ned til få timer om ugen. En stor del af studerendes arbejdstid lægges altså uden for undervisningslokalerne, og det er her en væsentlig del af læringsarbejdet foregår. Derfor afdækker man kun en lille del af studerendes hverdag, hvis man snævert fokuserer på det, der foregår i undervisningslokalerne. Vi har derfor valgt at anvende vores store undervisningsmiljøvurderinger til at undersøge universitetets psykiske studiemiljø.

Et godt studiemiljø har vi defineret som et sted, hvor studerende trives; hvor de er godt tilpas og godt tilfreds. Et godt studiemiljø er kendetegnet af både faglig og social integration og ikke mindst fravær af stress, mobning og diskrimination. I forhold til at beskrive det gode studiemiljø er vi gået skridtet videre og har foretaget en statistisk analyse af, hvad der henholdsvis støtter og underminerer trivsel. Denne analyse har gjort os klogere på, hvad der udgør de virkelig vigtige faktorer.

Faglig integration

Det er for mange selvfølgeligt, at det sociale spiller en stor rolle for de mange, især unge mennesker, der befolker de danske universiteter og videregående uddannelser. Aarhus Universitets studiemiljøundersøgelser viser da også, at det er vigtigt for studerende, at der er sociale arrangementer, at deres medstuderende er imødekommende, og at de ikke bliver udsat for mobning. Men hvad der måske kommer bag på folk, der ikke til dagligt færdes i et universitetsmiljø, er, at den vigtigste faktor for trivsel er faglig integration. Faglig integration handler om, hvorvidt den studerende føler sig som en del af et fagligt fællesskab, føler at faget er spændende og at interessen for faget vokser med tiden. Så vil man forbedre de studerendes trivsel, er det faglige miljø et kernefokus.

 

Klare mål

Udover den faglige integration peger vores undersøgelse på, at undervisningens organisering også spiller en betydelig rolle for studerendes trivsel: At undervisningens mål er tydelige, at der er sammenhæng mellem undervisningens mål og kravene til eksamen, og at det er tydeligt, hvilke vurderingskriterier, der bliver brugt til eksamen.

Stress

Modsat underminerer stress trivsel. Aarhus Universitets undersøgelse fra 2011 viser, at mange studerende oplever stresssymptomer, ikke bare til eksamen, men også til daglig. Og det til trods for, at de færreste arbejder en fuld arbejdsuge på 37 timer. Hvordan kan det være? Vores hypotese er, at uklare mål og forventninger spiller en stor rolle for studerendes oplevede arbejdsbyrde. Hvis der er få undervisningstimer, det er uklart, hvad man skal lære, om man lærer det man skal, og hvad man vurderes på til eksamen, er det svært at vide, hvornår man arbejder tilstrækkeligt. Tillige oplever mange studerende, at de ikke får feedback på deres faglige præstationer, hvilket gør det vanskeligt for dem at ændre en uhensigtsmæssig studiepraksis før det er for sent, og de har været til eksamen. Disse faktorer kan være med til at mindske trivsel og gøre hverdagen usikker, og i sidste ende kan det betyde frafald.

Blandt andet derfor har universiteterne og andre videregående uddannelser med få undervisningstimer en stor opgave i at støtte de studerende i deres arbejde uden for undervisningen. Det gælder både fysisk i form adgang til studiepladser og plads til gruppearbejde og psykisk i forhold til at opstille klare læringsmål og synliggøre for de studerende, hvad der fagligt set forventes af dem. Netop fordi den faglige integration og undervisningens organisering spiller en stor rolle for trivsel, er organiseringen af tiden mellem undervisningstimerne af stor betydning for de studerendes psykiske velbefindende og ikke mindst deres læring.

Fagligt fokus i undervisningsmiljøvurderingen

Den korte version er, at vi argumenterer for et fagligt fokus i undersøgelser af undervisningsmiljøet for studerende på videregående uddannelser. Det fysiske studiemiljø er til for at støtte de studerendes læring, og det at indrette et godt fysisk studiemiljø er også at indtænke i hvilket omfang, der er mulighed for, at studerende og undervisere møder hinanden på gangene, og hvordan omgivelserne bidrager til de studerendes følelse af at høre til på universitetet. Rene toiletter, adgang til stikkontakter, gode kantineforhold og lokaliteter med mulighed for socialt samvær er alle væsentlige forudsætninger for et godt studiemiljø, men det er ikke tilstrækkeligt. Vil man gøre en forskel for studiemiljøet, øge trivslen og nedbringe mængden af stress, må man også holde fokus på den faglige integration og undervisningens organisering.

Læs mere om Aarhus Universitets studiemiljøundersøgelser