Et godt studiemiljø er en mærkesag

Københavns Universitet (KU) har gennem flere år og på mange niveauer arbejdet med at udvikle studiemiljøet – blandt andet gennem det omfattende udviklingsprojekt: Den gode uddannelse. I forbindelse med projektet er der igangsat 66 lokalprojekter, som har medført konkrete forbedringer og forandringer.

Projekterne har inddraget både de studerende og underviserne på nye måder, og det har skabt gejst og lyst til at kæmpe for fornyelser. KU modtager Undervisningsmiljøprisen 2012 for helhedstænkning, kontinuerligt fokus og konkrete forbedringer for de studerende.

Den gode uddannelse er et fælles udviklingsprojekt for alle studerende og medarbejdere på Københavns Universitet. Projektet har sat fornyet fokus på uddannelse, herunder de studerendes trivsel og universitetets arbejds- og studiemiljø. Ét af mantraerne bag projektet er: Vi løfter bedst i flok – så sammen skal vi løfte vores uddannelser! Med dette udgangspunkt har det været vigtigt at inddrage universitets aftagere, studerende, medarbejdere og alle de gode idéer, der allerede findes lokalt rundt omkring på de forskellige fakulteter og institutter.

Tanken har netop været at give alle mulighed for at blive hørt, udvikle relationer på tværs af uddannelsesretninger, styrke relationer mellem de studerende og underviserne og udvikle lokalmiljøerne så de tilpasses gruppen af studerende.

- Det er årelange indsatser, der ligger til grund for vores positive resultater ved vores seneste undervisningsmiljøvurdering, UMV. Men et godt miljø kan altid blive bedre, og derfor valgte jeg i oktober 2010 at igangsætte projektet Den gode uddannelse, som siden er fuldt op med, at uddannelse er blevet en helt central del af KU’s nye strategi 2016, fortæller rektor Ralf Hemmingsen.

66 konkrete uddannelsesforsøgsprojekter er skudt i gang
I projektets startfase blev der arbejdet hårdt på at få motiveret og engageret deltagerne. Der blev afviklet konference for aftagere, innovationscamp for både nationale og internationale studerende, projektcamp for alle interesserede samt en større midtvejskonference. Therese Leonhardt Hjorth, som er litteraturvidenskabsstuderende, studentermedhjælper i Uddannelsesservice og koordinator på projektet siger hertil:

- Vi er klar over, at hvert fakultet eller institut har deres helt egen kultur og oplevelse af, hvad der er god uddannelse for dem. Innovationscampen og konferencerne var derfor en opfordring til studerende og undervisere om at deltage i debatten om god uddannelse.

- Jeg håber på, at det faktum, at alle har haft mulighed for medindflydelse gennem hele projektet, er en begyndende kulturændring her på KU, fortsætter Therese.

Respekten for de individuelle fagmiljøer og det, at de studerende fik øjnene op for, at man gennem projekterne rent faktisk kan opnå indflydelse på egen uddannelse gjorde, at KU overraskende modtog omkring 160 projektansøgninger, hvilket har ført til 66 konkrete forsøgsprojekter spredt ud på hele KU. Anni Søborg som er souschef i Uddannelsesservice mener:

- Græsrødderne er kommet frem og blevet mere synlige. Og det er rigtig godt! For dem der hver dag færdes ude i miljøerne, er også nogle af dem, der ved allermest om, hvad der virker på deres uddannelse.

Lokalprojekter giver gejst, vilje og fællesskab
- Det betyder noget at blive anerkendt ”oppefra”, fortæller etnologistuderende Sarah Jest om projektets fokus på de studerendes miljø.

Og alt i alt oplever både ledelse, medarbejdere og studerende Den Gode Uddannelse som en succes. De vidt forskellige lokalprojekter, som har været ledet af projektteams, oftest bestående af en blanding af studerende og medarbejdere, har affødt forbedringer og forandringer i godt 40 lokalmiljøer. Flere tilbagemeldinger fra studerende giver udtryk for en utrolig gejst, vilje og fællesskab samt en lyst til fornyelse og til selv at kæmpe for den.

Mange spændende projekter er blevet sat i søen på KU og variationen af projekterne har været bred. Eksempler på projekter er:

• Et kompetencespil, som skal hjælpe de studerende på Det Humanistiske Fakultet til at afklare egne kompetencer.
• Elektroniske undervisningspakker til undervisningsfri peioder, hvilket gør det muligt for de studerende at holde deres viden ved lige i ferierne.
• Forskningsdage med det formål at skabe et tiltrængt kontaktskabende fællesskab og nærhed mellem forskere og studerende
• Målrettet og ensartet kommunikation til internationale studerende.

Vi har mulighed for at komme til orde – og vi bliver taget alvorligt
Sarah Jest og Asger Aarup Hansen er studerende på Etnologi og har oplevet projektet Det anderledes læringsmiljø, som undervejs desuden vandt SL fonden og Academic Books pris for Det Gode Projekt. Denne pris gives til projekter, der støtter sociale og faglige initiativer og kommer en bred kreds af studerende til gode. De studerende har indført forelæsninger og seminarer m.m. – arrangeret af studerende for studerende. Det vil sige, at de studerende underviser sig selv og hinanden i deres fritid. De har forsøgt også at få undervisere til at deltage i forelæsningerne og seminarerne for at give indblik i og viden om, hvad de studerende har af udfordringer og gør sig af tanker. Alt i alt har de studerende med projektet været med til at sætte dagsordenen og forme deres uddannelse efter egne hoveder.

Både Sarah og Asger er enige om, at de på egen krop har erfaret, hvordan de frie tøjler samt den tillid og anerkendelse ledelsen har udvist de studerende, ved at iværksætte Den gode uddannelse, har været med til at skabe rammerne for, at de studerende kan udvide både deres sociale og faglige netværk. Sarah fortæller, hvordan hun ved at deltage i workshopper fik øjnene op for et idérigt forum, hvor hun som studerende kunne tilegne sig nye kompetencer af sine medstuderende – med andre ord: vidensdeling.

Uddannelse er mere end at møde op til timerne
Asger pointerer, at for mange af de studerende handler uddannelse i dag om mere end bare at møde op til timerne. Uddannelse er en integreret del af hele personens livsstil.

- Man kan ikke kun tænke i pensum. Man skal tænke uddannelse som et fuldt udbytte – en helhed. Derfor er den fag-personlige identitet vigtig, både undervejs i studiet og når man er færdiguddannet, fortæller han.

Han mener derfor, at projekt Det anderledes læringsmiljø, med en blanding af byvandringer, foredrag, erfaringsudveksling m.m. har været med til at styrke undervisningsmiljøet på Etnologistudiet.

Projekterne lever videre
Anni Søborg fortæller, at mange af de 66 projekter allerede er indlejret i de enkelte fakulteter, det vil sige at aktiviteterne fortsætter og er blevet integreret i fagmiljøerne. Og nu arbejdes der på at udbrede nogle af projekterne på tværs af fakulteterne og institutterne.

- For meget få midler er der sket rigtig meget. Projektformen har vist sig som en god måde ”at gøre” uddannelse på og ”at tænke” uddannelse på hos os. Naturligvis med respekt for diversiteten, siger Anni Søborg.

Der er endnu ikke taget beslutning om, hvad de 25.000 kr. skal bruges til, men Anni Søborg er sikker på, at de skal bruges til noget, der kan holde hjulene i gang!