Et bedre undervisningsmiljø med konflikthåndtering

Kultur og værdier på den enkelte skole og hos den enkelte lærer er en væsentlig faktor i børn og unges trivsel. At ændre en skolekultur er en omfattende proces, hvor der først skal sættes ord og senere handling på skolens grundlæggende værdier. Arbejdet med konflikthåndtering på Vallekilde-Hørve Skole har medført, at skolens værdibegreber i højere grad end tidligere kommer til udtryk i reelle handlinger.

På Vallekilde-Hørve Skole oplever børn og voksne, at konflikterne bliver færre, når eleverne har gode muligheder for aktiviteter i frikvartererne.

Netop som Vallekilde-Hørve Skole gik i gang med at sætte fokus på undervisningsmiljø, blev de tilbudt at deltage i udviklingsprojektet ”Skolens Sociale Liv” (2000-2002), som havde til opgave at afprøve og beskrive, hvordan konflikthåndtering, mægling og fokus på sociale kompetencer kan indgå i den enkelte skoles strategi og udvikling til gavn for elevernes trivsel og læring.

- Skolens Sociale Liv var et projekt, som passede fint til de tanker, vi havde om at få hele skolen i gang med at arbejde for et bedre undervisningsmiljø. Da vi kom med i projektet fik vi timer til at uddanne alle lærere og pædagoger. Det gav os et meget vigtigt fælles grundlag for konstruktiv konflikthåndtering, siger Inga Juul.

Fakta

I arbejdet med konflikthåndtering har Vallekilde-Hørve Skole brugt isbjergsmodellen.

Modellen ser konflikthåndtering som toppen af isbjerget, der bæres af tre underliggende lag af kompetencer, som er forudsætninger for at kunne praktisere konflikthåndtering.

De underliggende kompetencer, er samarbejde, kommunikation og samarbejde.

Håndtere egne og andres konflikter

På Vallekilde-Hørve Skole var målet at blive bedre til at håndtere egne og andres konflikter og aggressive følelser hensigtsmæssigt. Det var væsentligt, at både elever og voksne fik viden og handlekompetence indenfor konflikthåndtering, for når mange mennesker samles på et sted, opstår der hele tiden konflikter, der skal tages hånd om.

Inga Juul fortæller om en konflikt på skolen:

”Vallekilde-Hørve Skole var med i Ekstrabladets fodboldturnering og spillede mod en efterskole, der er i nabolaget. Efterskolen har kost og motion som tema og havde en del overvægtige på holdet. Da en af vore piger scorede et mål lavede hun en lille mavedans af glæde. Det provokerede dem meget, og de misforstod helt, hvad der skete. Der blev tumult blandt tilskuerne og denne tumult fortsatte først i omklædningsrummet efter kampen, og senere næste dag hvor nogle af deres drenge kom ned i byen og truede vores drenge. Skolernes ledere talte sammen, og vi lavede en mægling mellem de 5 elever fra hver skole, som havde været de mest udadreagerende. Det lykkedes at komme til bunds i sagen og afslutte den. Vi blev slutteligt inviteret op til efterskolen med hele pigeholdet og havde et godt besøg.”

- Vi var ikke i tvivl om, at der skulle tages hånd om konflikten straks, så det var rart, at vi havde redskaber til at handle. Generelt bliver konflikter på skolen løst gennem gode dialoger og eventuelt mægling. Mægling bruger vi ofte mellem to elever, der har gentagne problemer med hinanden. Vi har også brugt en del timer på mægling i pigegrupper, siger Inga Juul.

Isbjergsmodellen

Alle skolens voksne har viden om konflikthåndtering og i klasserne arbejdes der med konflikthåndtering og social træning i længere forløb. Undervisningen veksler mellem teori, øvelser, drama, cases, rollespil og dialog. I arbejdet med konflikthåndtering har de brugt isbjergsmodellen. I isbjergsmodellen ses konflikthåndtering som toppen af isbjerget, der bæres af tre underliggende lag af kompetencer – som er forudsætninger for at kunne praktisere konflikthåndtering. De tre underliggende lag er samarbejde, kommunikation og anerkendelse af sig selv og andre. 

- Vi har brugt isbjergsmodellen meget i vores arbejde med at tilrettelægge kurser i de enkelte klasser. Modellen gør det nemmere at tilpasse øvelser og aktiviteter til det niveau klassen er på. Modellen er også god, når man skal forklare skolens arbejde med konflikthåndtering og sociale kompetencer på forældremøder, fortæller Inga Juul.

Princippet i isbjergsmodellen er, at lærere og pædagoger selv laver en fast systematik, som bygger på den enkelte klasse og dens niveau frem for at gennemføre et bestemt program.

- Nogle emner går ofte igen i undervisningen i klasserne. For eksempel taler vi tit om forskellen på diskussion og dialog. Det handler om måden, vi tiltaler hinanden på, og det er også et centralt tema i konfliktløsning, siger Inga Juul.

Flere aktiviteter i frikvartererne

Klimaet på Vallekilde-Hørve Skole haft stor gavn af, at alle børn og voksne arbejder med at udvikle deres sociale kompetencer og lære konflikthåndtering. Men der har også været andre vigtige elementer. For eksempel har der været fokus på elevernes trivsel i frikvartererne. Det har ført til forbedring af skolens gangmiljøer, og der er skabt bedre mulighed for aktiviteter i frikvartererne via iværksættelse af fritidsaktiviteter såsom boldspil i hallen. Endvidere er der nu mulighed for at spille bordtennis i skolens aula eller bordfodbold på gangarealerne. På de lange gange blev der opsat skillevægge dekoreret med graffitikunst, og der blev indkøbt borde og stole til arbejds- og hyggekroge.

- Vi er meget glade for, at vi har givet flere muligheder for aktiviteter i spisefrikvarteret. Når børnene eksempelvis har aktiviteter i sportshallen, så giver det færre konflikter, for så keder de sig ikke, fortæller Inga Juul.

Supervision og reflekterende team

For at forbedre samarbejdet i de forskellige lærerteams gøres der brug af supervision og reflekterende team. Refleksion som arbejdsform giver teammedlemmerne anledning til at forholde sig undrende, undersøgende og reflekterende til andres problemstillinger. Målet er, at man gennem refleksion og aktiv lytning får øje på flere perspektiver og handlemuligheder.

- Ved at skabe rum for refleksion kan man opnå nye perspektiver på opgaver, udfordringer og problemstillinger. Hvis der er uoverensstemmelser mellem en gruppe lærere, kan det reflekterende team medvirke til, at man kommer hele vejen rundt om problemet via deltagernes forskellige faglige blikke og tilgang til analyse. Herefter bliver det lettere at se, hvad der er godt, og hvor og hvordan der skal sættes ind, siger Inga Juul.

- Når vi benytter os af supervision og reflekterende team, så bruger vi vores viden om konflikthåndtering i vores arbejdsprocesser. Vi taler om forskellen på diskussion og dialog med børnene, men vi voksne har også brug for at kunne se forskellen og kommunikere i forhold til den viden, siger hun.

Forbedringerne mærkes

På Vallekilde-Hørve Skole har arbejdet med konflikthåndtering og undervisningsmiljø gjort skolen til et bedre sted at være.

- Alt i alt oplever vi, at vores undervisningsmiljø er blevet bedre, blandt andet fordi vores måde at være sammen på har ændret sig. Arbejdet med undervisningsmiljø og konflikthåndtering er kontinuerligt og kan selvfølgelig aldrig stoppe, slutter Inga Juul.