Engesvang Skole arbejder strategisk med elevtrivsel



For tre år siden nedsatte Engesvang Skole i Engesvang et trivselsteam, som strategisk skal arbejde med elevtrivsel på skolen. Til det arbejde har de bl.a. brugt værktøjet ’Skoletrivsel for alle’, som har været med til at skabe struktur på trivselsarbejdet. Teamet er nu nået til sidste fase, hvor de skal evaluere processen.
Af Camilla Bergholm
De løse sten på asfalten giver sig under skoene på et par børn, der løber rundt og sparker til en bold ude i skolegården. Bolden bliver flere gange sparket ind på en mur, hvilket tydeligt kan høres på den anden side af muren. Et vindue er nemlig åbent og fører lyden ind til en gruppe af skolens ansatte og en konsulent fra Ikast-Brande Kommune, der sidder i et mødelokale.
På bordet står kander med kaffe, vand og computere klar til de næste timers arbejde med værktøjet ’Skoletrivsel for alle’. Skolen bruger nemlig – ligesom alle andre skoler i Ikast-Brande Kommune – værktøjet til at arbejde strategisk med trivsel.
Trine Hansen, der er lærer på Engesvang Skole, har været med hele vejen, og hun fortæller, at brugen af værktøjet er med til at skabe mere struktur på trivselsarbejdet.
”Det giver en overskuelighed i forhold til, at det bliver mere synligt, hvad vi arbejder med, hvem skal hvad, og hvordan kommer vi derhen,” fortæller Trine Hansen.
Fokus på elevdeltagelse
Formålet med værktøjet Skoletrivsel for alle er at samle den nødvendige viden fra forskning, lovgivning og praksis, så skolelederne kan arbejde strategisk med de trivselstiltag, der sættes i gang.
I teamet på Engesvang Skole valgte de i opstarten med Skoletrivsel for alle at arbejde med elevdeltagelse, samtidig med at de også havde fokus på at involvere resten af lærerstaben.
”Vi endte faktisk med at lave en emneuge, hvor vi prøvede at lægge elevdeltagelse indover, og så havde vi nogle arbejdsdage, hvor vi skulle finde ud af, hvordan man kan gøre det. Det gjorde, at vores kollegaer blev meget optaget af det, fordi det var noget fælles,” fortæller Trine Hansen.
Valget af elevdeltagelse som fokusområde blev truffet for tre år siden. På mødet denne dag er de derfor i gang med evalueringen af de sidste tre år, hvor corona bl.a. kom i vejen. Derudover har teamet tilpasset processen til skolen, da værktøjet kan bruges fleksibelt.
Faktaboks: Om Skoletrivsel for alle
Dansk Center for Undervisningsmiljø, Ikast-Brande kommune og Psykiatrifonden, har udviklet Skoletrivsel for alle.
Tre forskere, en følgegruppe og 40 skoleledere samt trivselsmedarbejdere har været involveret i udviklingen af værktøjet. Løbende har 20 skoler testet og kvalificeret værktøjet.
Værktøjet består konkret af fire trin:
- Trin 1 ”Overblik”
- Trin 2 ”Viden”
- Trin 3 ”Handleplan”
- Trin 4 ”Evaluering”
Læs mere om værktøjet her.
En tydelig procesplan
Claus Bredahl Sørensen, der er skoleleder på Engesvang Skole, er også med til dagens møde. Han er generelt glad for, at de som skole bruger Skoletrivsel for alle, for ligesom Trine Hansen fortæller han, at det været med til at skabe en tydelig proces.
”Det gode ved Skoletrivsel for alle er, at der er en meget stringent procesplan, og hvis man følger den, er man rimelig sikker på at komme godt rundt om tingene,” siger han.
Og så har han også en anbefaling til andre kommuner og skoler.
”Jeg kan kun anbefale, at man giver så meget frit som muligt, så man ikke ser det her som den evige sandfærdige vej at gå, men som et godt bud på en måde, man kan gå, og så kan man tilrette det ud fra de kulturer og de virkeligheder, der er derude. Men jeg kan klart anbefale at bruge de værktøjer, der er derinde (på skoletrivselforalle.dk, red.).”
Tilbage til mødelokalet er trivselsteamet ved at nå en afslutning på evalueringen af den periode, hvor de har brugt værktøjet Skoletrivsel for alle. De bevæger sig derfor videre til, hvad der så skal ske nu. Trivselsarbejdet stopper nemlig ikke her. Det strategiske arbejde fortsætter – dog har de valgt at finde et nyt fokus. Det fokus skal de finde frem til, når de mødes igen for at arbejde med første trin i værktøjet Skoletrivsel for alle: nemlig overblikket.