En skolekultur som håndterer konflikter professionelt

Har du lyst til at blive behandlet respektfuldt og har du lyst til at blive lyttet til? Det svarede lærerne på Byskolen i Svendborg ja til, og så begyndte de sammen med ledelsen at indarbejde konstruktiv konflikthåndtering som en del af skolens kultur.

På Byskolen i Svendborg anvendes værdierne i konflikthåntering i det daglige arbejde, for konflikthåndtering ses som en del af personalets professionelle rolle.

På Byskolen i Svendborg har man valgt at indarbejde konflikthåndtering som en del af personalets professionelle rolle. Personalet skal være børnenes forbilleder på den samværskultur, de ønsker. Byskolens konfliktsyn tager udgangspunkt i forskellighed, og i at anerkende forskellighed. Det betyder, at alle kan forvente at blive lyttet til og forsøgt forstået.

- Vi skal anerkende, at vi har konflikter, og at menneskers meninger støder sammen, for vi er ikke alle sammen ens. Og så skal vi anerkende hinanden så meget, at vi lytter til andres meninger. Men det er vigtigt, at alle husker, at det, at man bliver lyttet til og forsøgt forstået ikke nødvendigvis er det samme som, at man får ret eller tilslutning fra kolleger eller ledelse, siger skoleinspektør Helle Hansen.

Fakta

Byskolen i Svendborg har været med i Det Kriminalpræventive Råds udviklingsprojekt ”Skolens Sociale Liv”.

Formålet med at deltage i projektet var at implementere en konflikthåndterende skolekultur.

”Skolens Sociale Liv” er et udviklingsprojekt om, hvordan arbejdet med konflikthåndtering, mægling og sociale kompetencer kan indgå i skolers strategi og udvikling.

Resultaterne fra projektet er samlet i Grib Konflikten, som er udgivet af Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Center for Konfliktløsning.

Grib konflikten

I arbejdet med at gøre skolens kultur konflikthåndterende må alle voksne arbejde ud fra samme udgangspunkt, og alle skal anvende værdierne i konflikthåndtering i det daglige arbejde. I skolen sker der dagligt et møde mellem forskellige interesser, holdninger og ideer, og det skal der være plads til, men uoverensstemmelser må ikke udvikle sig til personlige konflikter.

- Det er væsentligt, at vi holder hinanden fast på, at det er det, vi gør og vil. Jeg påpeger ofte, hvor vigtigt det er, at en instrumentiel konflikt ikke udvikler sig til en personlig konflikt, fortæller Helle Hansen.

- En gang hvert år holder jeg et længere oplæg for personalet om indholdet i konflikttrappen, girafsprog, om konfliktnedtrappende sprog og om vigtigheden af, at man husker at lytte, siger hun.

Alle skal gennem et kursus

For at fastholde det fælles udgangspunkt for konflikthåndtering, skal man som ansat på Byskolen igennem et kursus i konflikthåndtering, og resultaterne fra udviklingsprojektet ”Skolens Sociale Liv”, der er samlet i Grib Konflikten, er pligtlæsning.

Alle på Byskolen kan rejse en problemstilling overfor en anden person, og man kan forvente at blive lyttet til. Problemløsninger skal udmøntes på tætteste niveau ved, at man selv forsøger at finde en løsningsmulighed, og at man selv inddrager de eller den person, der kan være med til at løse problemet. Omvendt skal man også være med til at løse de problemer, man selv bliver præsenteret for af andre.

Sig noget, gør noget og gør det selv.

- Der skal være åbenhed omkring konflikters indhold og omfang. Hvis du har et problem, så sig det til den, som det omhandler og tag selv del i løsningen. Det er sådan, vi arbejder, fortæller viceskoleinspektør Steen Tryde.

Fra lærer til elev

Konflikthåndtering skal indarbejdes på voksenniveau først, for de voksne skal være forbilleder for børnene. 

- Når børnene ser, at vi voksne anerkender hinandens forskelligheder, tager individuelle hensyn og møder hverdagen positivt, så smitter det af på børnene. Når man tager ansvar for hinandens trivsel, dannes der basis for trygge relationer, og mange børn kan slet ikke tage imod lærdom, før de er i en tryg relation med læreren, siger inspektør Helle Hansen.

I samarbejdet med forældre kan redskaberne fra konflikthåndtering også være meget nyttige.

- Nogle gange oplever vi, at forældre ikke kan acceptere rummelighed. De mener for eksempel, at det er urimeligt, at et bestemt barn skal være i klassen, siger Helle Hansen.

I et sådant tilfælde holder Helle Hansen møde med forældrene og hun lytter til, hvad der er svært. De får gerne en snak om forældrerollen og om det svære ved at rumme sit barns frustration.

Hvor ondt må en konflikt gøre?

Også i skolebestyrelsen har de talt om konflikter og konflikthåndtering, og de er nået frem til den indstilling, at Byskolen ikke er en skole, hvor børnene aldrig er kede af det. Men hvis de er kede af det, så lover de at lytte til dem. Holdningen i skolebestyrelsen er, at det kan være i orden, at et barn græder sig i søvn efter en konflikt, bare der er blevet taget hånd om konflikten og problemløsningen er sat i gang. Netop den problematik om, hvor ondt det må gøre, var tema på skolebestyrelsens sidste årsmøde, hvor forfatteren Josefine Ottesen talte om lidelse og smerte.

- Det er skønt, at skolebestyrelsen er engageret i emnet, for det gør det nemmere for os at arbejde helhedsorienteret med skolens konflikthåndterende kultur, siger Helle Hansen.