Elever inviteres til dialog om undervisningsmiljø
Silkeborg Tekniske Skole modtog Undervisningsmiljøprisen 2007. En af grundene til at skolen vandt prisen var, at den sætter fokus på dialog om undervisningsmiljøet gennem fokusgruppeinterviews. Skolen bruger den dialogorienterede evalueringsform som supplement til et elektronisk spørgeskema om skolens undervisningsmiljø. Dialogen kan afdække undervisningsmiljøet dybere end de elektroniske spørgeskemaer, og gør ofte, at den handlingsorienterede dimension er lettere at iværksætte, fordi løsningsforslagene netop er blevet til i samarbejde mellem skole og elever.
Evalueringen af undervisningsmiljøet kommer tæt på det, der er elevens oplevede dagligdag, og bliver derfor meget vedkommende for eleverne. Eleverne får via fokusgrupperne mulighed for at være med til at prioritere, hvad der er vigtigt for et godt undervisningsmiljø på netop deres uddannelse, skriver elevrådsrepræsentant Mads Berre Eriksen i indstillingen til Undervisningsmiljøprisen.
Arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen
Silkeborg Tekniske Skole laver undervisningsmiljøvurdering som en del af en stor elevtilfredshedsundersøgelse, hvor alle elever på skolen besvarer et elektronisk spørgeskema. Skolen får resultatet af undersøgelsen i en rapport, hvor det er muligt at sammenligne de forskellige afdelinger og muligt at sammenligne skolens samlede resultat med andre skoler. Med baggrund i rapporten fra elevtilfredshedsundersøgelsen, laver hver af skolens afdelinger en række indsatsområder, som de skal have særligt fokus på.
Fokusgruppeinterview
Skolen har, som supplement til elevtilfredshedsundersøgelsen, valgt at afholde fokusgruppeinterview for at komme i tæt dialog med eleverne omkring tiltag, der kan fastholde de ting skolen gør godt, og komme med forslag til det som skolen kan gøre bedre.
- Det giver et godt undervisningsmiljø, når eleverne føler, at de har direkte indflydelse på skolen og undervisningen, og kan se at deres mening bliver taget alvorligt af skolens ledelse og af underviserne, mener Mads Berre Eriksen.
På Silkeborg Tekniske Skole består en fokusgruppe af 6-8 elever fra forskellige klasser. Eleverne modtager en invitation, hvor de kan læse om de forskellige emner, der vil blive diskuteret på mødet, og får på den måde mulighed for at forberede sig og eventuelt drøfte emnerne med resten af klassen.
Emnerne kan fx være den gode lærer, det gode forløb (fag, skemaer, teori, praktik), undervisningsformer (klasseundervisning, gruppearbejde, selvstændigt arbejde), din egen indflydelse på undervisningen, dit samarbejde med læreren og de andre i klassen, omgangstonen, undervisningslokalerne, kantinefaciliteter og udbud i kantinen eller samvær med de øvrige elever på uddannelsen og på skolen.
- Elvernes rolle er at give et væsentligt input til arbejdet med at fastholde og udvikle et godt skolemiljø. Eleverne kommer med deres meninger til de forskellige punkter, og har i flere tilfælde haft ideer og kritik med fra andre elever i klassen. Ordstyreren sørger for, at alle emnerne bliver diskuteret, men det er eleverne, der prioriterer og bestemmer, hvilke emner der er de vigtigste, fortæller elevrådsrepræsentant Mads Berre Eriksen.
Selve fokusgruppeinterviewet varer cirka to timer, og der tages referat. Mødet afholdes i et mødelokale med kaffe og kage eller sandwichs. En ordstyrer spørger ind til de forskellige emner, og sørger for at holde samtalen i gang og for at alle får sagt noget. Eleverne kommer med deres mening om de forskellige punkter, og med ris og ros til andre ting.
Uddannelseschefen for den pågældende uddannelse er tilstede under mødet og lytter, og får til sidst mulighed for at komme med sine kommentarer.
Fokusgrupperne styrker elevdemokratiet
- En af styrkerne ved fokusgruppeinterview er, at eleverne ikke kun giver ros og kritik, men også kommer med gode forslag til forbedringer, som skolens ansatte måske ikke selv har været opmærksomme på. Fokusgrupper er også et godt supplement til elevrådsarbejdet, der har svære betingelser på erhvervsuddannelserne, hvor eleverne er på skolen i korte perioder af gangen, fortæller Mads Berre Eriksen.
Det er en vigtig pointe, at fokusgrupper er et rigtig godt supplement til det traditionelle elevråd. Netop på tekniske skoler kan det være en udfordring at få elevrådet til at fungere godt, men med fokusgrupperne er der en anden tilgangsvinkel til at styrke elevdemokratiet.
Konkrete forbedringer af undervisningsmiljøet
Noget af det, der konkret er kommet ud af elevernes indsats, er trådløst netværk på hele skolen, integreret teori- og værkstedsundervisning også i de fysiske rammer, ved for eksempel at have adgang til en tavle i værkstederne. På Hotel- og Restaurantskolen er der i sommeren 2007 blevet indrettet et helt nyt køkken til svendeklassen med direkte adgang til et teorilokale.
- Fokusgrupperne har vist, at der er forskel på, hvad elever på de forskellige uddannelser og i de forskellige afdelinger opfatter som godt undervisningsmiljø og på, hvad der er vigtigst for, at de synes det er en god skole, fortæller elevrådsrepræsentant Mads Berre Eriksen.
Nogle indsatser kan iværksættes med det samme, hvis skolens eller afdelingens økonomi tillader det. Forslagene har ofte med de fysiske rammer at gøre, og der er indsatser, der på grund af de økonomiske omkostninger tager flere år at gennemføre.
Andre indsatser handler om undervisningen og det pædagogiske, og det kræver ofte en fortsat dialog mellem uddannelseschef, undervisere og elever for at ændre på for eksempel sammenhængen mellem de teoretiske fag og de praktiske fag, undervisningsformer eller samarbejdet med andre uddannelser.
Hvad har det betydet for skolen at modtage Undervisningsmiljøprisen?
- Udadtil har det betydet opmærksomhed. Andre skoler og samarbejdspartnere i øvrigt har vist stor interesse for, hvorfor netop vi har fået prisen. For erhvervsuddannelsernes vedkommende har det samtidig været en kærkommen lejlighed til at få en dialog med lærepladserne om undervisningsmiljøets betydning – også i praktikdelen, fortæller Peter Kristoffersen, der er direktør for Silkeborg Tekniske Skole.
- Indadtil har undervisningsmiljøprisen været en øjenåbner. Det betyder, at langt flere nu arbejder konstruktivt med på at vedligeholde og forbedre kvaliteten af undervisningsmiljøet i det daglige. Der er ingen tvivl om, at undervisningsmiljøet er en afgørende faktor for fastholdelse af eleverne. I den forstand begynder undervisningsmiljøarbejdet i selve undervisningen. Det er et af de indsatsområder, vi vil arbejde videre med, siger Peter Kristoffersen.
