Drop hvem der er den skyldige - elever kan mere end man tror

Elever kan lære at mægle i andre elevers konflikter. Drop hvem der er den skyldige – i en konflikt har mindst to et medansvar.

Elevmægling er medvirkende til at danne basis for et godt kammeratskab, der er funderet på respekt for forskelligheder.

Elevmægling og voksenmægling er indført som princip på Sjællandsgades Skole for at inddrage elever i løsning af konflikter og forebygge mobning. Formålet med konfliktløsning som indsatsområde er, at mægling bliver skolens konfliktløsningsværktøj. Det er også et redskab til at tackle udfordringen om at være en skole, der i samme grad er attraktiv for børn og forældre med dansk og anden etnisk baggrund og til at skabe en spændende og fremtidsorienteret skole.

Parter i en fælles konflikt
Hvert år uddannes et antal elever fra 5. klasse som mæglere, og fem lærere er uddannet voksenmæglere. Mægling på Sjællandsgades Skole tager udgangspunkt i, at de, der har en konflikt, er parter i en fælles konflikt, og i mæglingen fokuseres der derfor først og fremmest på den proces at bringe parterne i dialog med hinanden. Det handler om at finde løsninger, som parterne kan blive enige om – ikke om at finde frem til hvem der har skylden. Eleverne kan selv komme og bede om mægling, men klasselæreren, klassens lærere og gårdvagter er også forpligtiget til at opfordre elever til at gå til mægling med en konflikt.

Ændring i synet på konflikter

Skoleleder Jeanne Jacobsen oplever at voksne og børn på Sjællandsgades Skole har ændret deres syn på konflikter markant.

De største gevinster skolen har fået gennem det ændrede konfliktsyn er:

• At de voksne har fået større åbenhed overfor konflikter, de inddrager hinanden og tonen er ændret
• At de voksne og børnene er stolte af, at Sjællandsgades Skole er en tryg Nørrebro-skole, hvor alle kvarterets forældre tør sætte deres børn i skole
• At det blandt børnene er blevet legalt at sige, når der sker noget, de ikke kan lide – førhen var det ensbetydende med at være stikker
• At børnene er stolte af, at der tilbydes mægling på skolen. Det giver eleverne en følelse af at være noget, og det er stort i klasser med 100 % tosprogede børn

- Noget af det, som har krævet en stor indsats, har været at få de voksne til at aflevere sagerne til mæglerne, og at få voksenmæglerne til at aflevere sagerne til elevmæglerne, fortæller skoleleder Jeanne Jacobsen.

En mæglingssituation begynder
”De fleste elever er på vej til time i klassen, men to elever fra 5. klasse går den modsatte vej - til elevmæglingsrummet, hvor de skal mægle i en konflikt mellem to elever fra 3. klasse. De to lidt betuttede piger fra tredje bliver budt velkommen og bekræfter, at de er kommet frivilligt efter eget ønske. Elevmæglerne forklarer, at de har tavshedspligt og derfor vil intet af det, pigerne fortæller, forlade rummet. Inden selve mæglingen går i gang lover pigerne at overholde de fire regler for elevmægling: At lytte til hinanden. At tale pænt. At tale sandt. At tale en ad gangen.” 

Elevmægling i hverdagen
Elevmægling har siden december 2004 været en del af hverdagen på Sjællandsgades Skole. Elever fra 0.-7. klasse kan komme til elevmægling, mens elever fra 8.-9. klasse kan blive mæglet af en voksen.

- Vi ville gerne give eleverne et medansvar for at løse konflikter, for at have en rar omgangstone og en god stemning på skolen. Alle elever skal trives og kunne lide at være i skolen. Initiativet opstod ud fra en forståelse af, at børn selv kan en masse ting, og at de udvikler ansvarlighed af at blive taget alvorligt og af at blive inddraget, siger Jeanne Jacobsen.

Hvad er der sket? Hvad er problemet?
”Elevmæglerne begynder at spørge ind til de to pigers konflikt. Pigerne får hver især tid og mulighed for at fortælle deres version af konflikten. Hvad skete der, hvordan oplevede de konflikten, hvilke følelser havde de under og efter konflikten, og så bliver de spurgt, om de har nogle forslag til løsning af konflikten. Det er et vigtigt princip i elevmægling, at ingen af parterne har mere ret end den anden. Det handler om at finde løsninger, som parterne er enige om, ikke om at finde frem til hvem, der har skylden. Ud fra den forståelse styrer de to elevmæglere samtalen, og giver de to piger mulighed for at komme i dialog med hinanden.”

Alle skolens lærere har været på kursus i konflikthåndtering, og det giver lærerne en fælles viden om, hvordan de skal reagere i en situation med konflikter. Alle nye lærere skal på et konflikthåndteringskursus.

- Før var børnene vant til, at læreren trådte til og løste en konflikt ved at afgøre, hvem der havde hovedansvaret og hvem, der i givet fald skulle sige undskyld til hvem. Endvidere blev konflikter betragtet som ulidelige og tidskrævende problemer. Nu ser vi konflikter som muligheder for at udvikle sig og lære, fortæller Jeanne Jacobsen.

Forslag til løsning og den endelige aftale
”De to piger fra 3. klasse kommer ud fra elevmæglingsrummet, de siger ikke noget til hinanden, da de går tilbage til undervisningen i deres klasse, og det ser ikke ud som om, at de lige foreløbig bliver gode venner. Alligevel er de to elevmæglere ganske godt tilfredse med mæglingen. De to piger har - bistået af mæglerne - præsteret at sidde i samme rum i en lille halv time og forsøgt at tale om det, der skete, og de har fået lavet en aftale om, hvordan de kan undgå lignende konflikter fremover. De løsningsforslag, som pigerne blev enige om, er skrevet ned i en aftale, som de begge har underskrevet. Om to uger holder de et opfølgningsmøde, hvor parterne mødes på ny og taler om, hvorvidt aftalen er blevet overholdt.”

Giver tryghed
Elevmægling er en måde at give eleverne medindflydelse og deraf medansvar, men der er også andre fordele. Det giver tryghed at vide, hvor man kan få hjælp og det danner basis for et godt kammeratskab, der er funderet på respekt for forskelligheder.

Bukla fra 6. u. er elevmægler og forklarer, hvad der sker, når man mægler mellem børn:

- Vi sætter os imellem de to personer og fortæller dem de fire regler for mægling, som jeg ikke kan huske lige nu, og så spørger vi børnene, hvad der er sket. Vi spørger også om, hvad de følte. Og så til sidst skal man lave en aftale. Aftalen går ud på forslag fra begge to om, hvordan de mener, de skal komme videre. Og så skriver man aftalen ned på papir. Og så aftaler vi, at de skal komme igen efter to uger, så vi kan tale om, hvordan det er gået.

Elever er glade for mæglerne
Mujtaba og Nadia fra 6. u er ikke elevmæglere, men de er glade for, at der findes elevmæglere på skolen:

- Som elever på Sjællandsgades Skole er vi glade for, at der er mægling, og vi synes, at det har hjulpet på skolen, og vi siger tak til elevmæglerne.

Fokus på konflikter og kammeratskab sætter sit spor på hele skolen, og det er tydeligt, at det vigtigt for børnene at have kammerater og fungere godt socialt.

Mægling på Sjællandsgades Skole har synliggjort, at børn besidder kompetencer til at kunne løse mange af deres egne problemer, hvis de får hjælp fra ældre elever eller fra lærerne. Børnene får medansvar og indflydelse på deres hverdag, og de voksne får flere handlingsmuligheder til at kunne håndtere hverdagens konflikter.