Drøn på trivslen

Det er frikvarter. Olivia fra 2. c går lidt modløst rundt på legepladsen. Ikke noget at lave. Markus og Line fra 7. kommer forbi, og de er med i skolens ungdomsteam, som i 10-pausen hjælper og leger med eleverne 
i de yngste klasser. Snart kommer der gang i boldspil med Olivia og flere børn samles og vil være med. Efterhånden kommer en stor flok børn i gang med en fælles aktivitet. Olivia er glad, og det er hendes skolekammerater også.

Leg og aktiviteter fremmer trivsel, og trivsel fremmer udvikling og læring. Derfor har mange skoler siden 2007 fejret en årlig national trivselsdag den første fredag i marts. Fra og med 2013 er dagtilbud også inviteret!

En trivselsdag giver fælles oplevelser og markerer samhørighed, der rækker ud over eget dagtilbud. Det kan forhåbentlig være med til at sætte endnu mere fart på trivselsarbejdet.

For alle dagtilbud, skoler og deres lokalsamfund er der stor værdi i en årlig og national trivselsdag. De enkelte dagtilbud og skoler kan bruge dagen til at synliggøre deres trivselsarbejde og markere, at de arbejder aktivt for at skabe gode fællesskaber og gode relationer mellem børnene.

Børn udviser ofte en spontan glæde ved fællesskab og lyst til hinandens samvær, men relationer mellem børn indbyrdes er ikke givne på forhånd. Børn skal aktivt skabe og vedligeholde dem, og vi voksne skal guide dem, så relationerne bliver positive. Det kræver en målrettet indsats at skabe gode fællesskaber – et arbejde som ikke altid umiddelbart er synligt. Det er ofte selvforstærkende at give tingene positiv opmærksomhed. Og det er netop det en national trivselsdag kan være med til.

Gå sammen i lokalområdet

En trivselsdag, hvor man går sammen på tværs af skoler og institutioner i lokalområdet kan sende et stærkt signal til både børn, elever, forældre og ansatte, fordi den fremhæver, at man er opmærksom på og prioriterer trivsel. Man kan synliggøre en bestemt indsats, bruge dagen til at starte noget nyt eller opfinde en ny tradition.

Hvad kan en trivselsdag byde på?

Der er rigtig mange muligheder for, hvordan trivselsdagen kan organiseres, uanset om man sætter et par timer eller en hel dag af.

Helt konkrete aktiviteter kunne være trivselsdilemmaer, skuespil om mobning eller tillidsøvelser. Man kan sætte spot på temaer som venskaber, leg og trivsel, sundhed eller sociale og personlige grænser. Men om jeres fokus bliver kagebagning, bueskydning, konflikthåndtering, anekdoter fra skolelederes egen skoletid eller noget helt andet betyder egentlig ikke så meget. For det er ikke, hvad I gør, som er væsentligt, men at I gør det. Og at I fortæller det til forældre og omverden.

Trivselsdagen kan også kobles op på et fagligt emne, som en klasse har arbejdet med. For eksempel:

• Twist and Shout – fed 60 ́er dag i 6.c! Mørke markerede øjne, blege læber, touperet hår, kulørte nederdele. 6.c brugte trivselsdagen på at afrunde emnet ’60’erne’, som klassen har arbejdet med i i dansk. Afrundingen blev til et farverigt og kreativt mode- og multimedieshow. Med billeder fra 60érne og med musik fra blandt andet Beatles, svingede glade elever sig ned ad podiet foran publikum.
• Der var engang... magiske fortællinger i
 2. b og børnehaven Humlebien.
 Efter et forløb om eventyr tog 2. b på besøg i den lokale børnehave. Børnene samledes i små grupper, hvor skolebørnene læste højt, spillede skuespil og tegnede eventyrfigurer med børnehavebørnene.

Trivselsdagen understreger, at skoler og dagtilbud siger nej til mobning og mistrivsel. Den synliggør skoler og dagtilbuds arbejde for trivsel og gør både børn, personale og forældre opmærksomme på, at trivsel, fællesskab og et godt børne- og undervisningsmiljø er vigtigt at arbejde
for – og vigtigt at fejre. God trivselsdag den første fredag i marts!