Det vilde vesten

Alle har ret til et godt undervisningsmiljø. Det siger undervisningsmiljøloven, som gælder for alle elever og studerende i det danske uddannelsessystem. Vi er nemlig ikke lovløse eller lever i en kultur a la det vilde vesten, hvor røvere, dusørjægere og tilfældige mere eller mindre korrupte sheriffer kæmper om at sætte spillereglerne for det gode og onde i samfundet.

Vi lever i et samfund, hvor der skal være plads til alle, og hvor vi alle skal forstå at omsætte love i praksis. Men måske er der alligevel nogle gange elementer fra det vilde vesten i undervisningsmiljøet? 

Mange forstår undervisningsmiljøet som noget, der ligger uden for undervisningen som et fysisk, æstetisk og psykisk miljø, der ganske vist betyder noget for undervisning og læring, men som ikke har helt så meget vægt ind i selve kerneydelsen: undervisningen. I grundskolen skelnes ofte mellem undervisningsmiljø og læringsmiljø. På ungdomsuddannelser og videregående uddannelsessteder bliver undervisningsmiljø ofte udlagt som ungdomsmiljø eller studiemiljø som de unges eller studerendes eget miljø uden for undervisningen fx opholdsområder, fester, sundhed og toiletforhold. Det er selvfølgelig også vedkommende, men undervisningsmiljø har udgangspunkt i undervisningen.

Undervisning

Når elever i 2. klasse i grundskolen får engelsk, møder de noget nyt i form af fag og lærer, samtidig med at de trækker på nogle allerede kendte måder at være elev på. Det kræver fx, at de kan lytte, at de forstår og gør, hvad læreren siger, at de er aktive, at de samarbejder med de andre elever i klassen osv. Det samme sker for elever og studerende i alle andre uddannelser. Læreprocesser strækker sig ud over selve den formelle undervisningssituation. God undervisning og konstruktive læreprocesser bygger nemlig på de kulturelle forestillinger og krav, der er til dét at være elev og studerende. Ligesom i det vilde vesten, hvor der også er rigtige og forkerte måder at være cowboy, dusørjæger og sherif på. Når en klasse fx får stemplet ’urolige’ eller ’umulige at undervise’, hænger det sammen med de kulturelle koder om ’den gode klasse’ og ’den gode elev’, som elever tilegner sig uformelt i skiftende fællesskaber i skolen.

Det gode er ikke givet, det kan forvandle sig til noget ondt eller endog grusomt ligesom i filmen ’The Good, the Bad and the Ugly’. Det vilde vesten er potentielt tilstede. Undervisningsmiljøet kan svinge og blive dårligt. Det duer ikke. Det kan ikke alene overlades til elever, studerende, forældre eller den enkelte lærer/underviser at gøre noget ved. Det gode undervisningsmiljø er en del af skolens og uddannelsesstedets kerne og formål: at skabe undervisning, læring og dannelse for alle.

Miljø

Det fysiske, æstetiske og psykiske miljø kan ikke hænges på eller kobles af, som man lyster. Undervisningsmiljøet er i undervisningen: Undervisningen foregår rent fysisk nogle konkrete steder med mure, rum, luft, temperatur, lyde, lugte, oplevelser og æstetiske indtryk. Væggene fortæller historier om fag, krav, muligheder, personer, relationer og aktiviteter. Undervisningens aktiviteter sætter spor i rummet – og omvendt. Men rum sætter kun de rammer for undervisningen, som skolen vil.

Undervisningens organisering placerer elever og studerende tilfældigt sammen i fællesskaber. Men fællesskaber er ikke givne og faste størrelser. De bevæger sig, og elever og studerende er konstant i gang med at forstå hinanden og placere sig selv i skolens formelle og uformelle fællesskaber. Det psykiske undervisningsmiljø er en integreret del af undervisningsaktiviteter, der kan ombryde eller forstærke relationer og ’fungerende sandheder’ om, hvem der er fagligt dygtige, er gode at samarbejde med osv.

Et sammenhængende undervisningsmiljø

Rum, rammer og relationer sætter spor i undervisningen, i fagligheden, i læreprocesser og i dannelsesprocesser. Rum, rammer og relationer kan ikke adskilles fra skolens eller uddannelsesstedets kerneydelse: undervisning. For at undervisningsmiljøet ikke skal blive hverken dårligt eller overlades til en tilfældig kamp mellem ’det gode, det onde og det grusomme’, er det vigtigt, at den enkelte skole eller uddannelsesinstitution forstår, hvad undervisningsmiljø er, har ambitioner for, hvordan det lokalt skal forme sig, og gør det klart, hvem der kan og skal gøre noget ved det.