Den 1-årige skal turde og kunne udfordre hele sig selv - 1. læreplanstema: alsidig personlig udvikling

I det pædagogiske arbejde med de allermindste børn betyder dette læreplanstema noget helt grundlæggende: Følelsesmæssig kontakt, fælles opmærksomhed, at anerkende barnet som noget-i-sig-selv, at udvikle barnets mange potentialer. Komme rundt om hele barnet.

”Du vinker!” 1-årige Liva sidder på pædagogen Sannes arm og vinker ivrigt. Sanne kommunikerer med smil, øjenkontakt og ord: ”Ja! du vinker”. Liva vinker igen, og Sanne udbygger dialogen: ”Kan du også lave fingerkys?” Hun holder Livas hånd og viser hvordan – stadig smilende og med øjenkontakt. ”Kan du gøre sådan her?” De ser på hinanden, smiler og griner. Liva lægger hovedet ind til Sanne og tager sin hånd op til øret: ”Jeg tror du er træt nu, Liva. Nu skal du ud og sove”.

I det pædagogiske arbejde med de mindste børn er fokus som i eksemplet meget på interaktion og følelsesmæssig dialog mellem barn og voksen. Med en 1-årig er det i høj grad nonverbalt. Pædagogen Sannes imødekommende smil og imitationer betyder, at de har noget (følelsesmæssigt) sammen, og at de samtaler ud fra det, de sammen kan. I kernen af interaktionen mellem det cirka 1-årige barn og den voksne står den fælles opmærksomhed. Det er, når to eller flere personer i en interaktion retter opmærksomhed mod det samme (person, handling, følelse, ting, sted, punkt) og derigennem deler en interesse eller en følelsesmæssig tilstand. Denne fælles opmærksomhed i det nærværende samspil, trygheden samt relationen til den voksne har stor betydning for Livas grundlæggende følelsesmæssige udvikling. Evnen til at dele følelsestilstande er vigtig, også for at kunne etablere kontakt og relationer til andre, hvilket er et af omdrejningspunkterne i læreplanstemaet Alsidig Personlig Udvikling, som jeg vil se nærmere på i denne artikel. Hvordan skal vi forstå ’Alsidig personlig udvikling’ i det pædagogiske arbejde med de allermindste børn?

Alsidig – personlig – udvikling

Generelle forudsætninger for barnets trivsel, læring og udvikling og dermed et fundament for de øvrige fem læreplanstemaer.

Det handler om:

• at opbygge og udvikle barnets selvfølelse
• dets tro på egne evner
• hvilket gør barnet i stand til at turde udfolde hele sig selv

Det starter med at sikre omsorg, tryghed, tilknytning, relationer, samspil og interaktioner, hvilket pædagogen Sannes lille seance med Liva er et godt eksempel på. Selve begrebet Alsidig personlig udvikling understreger, at barnets egne varierede og mangfoldige potentialer skal ses og udvikles som en helhed.

Det handler derfor også om:

• at følge, forstå og inddrage Livas perspektiv – på pædagogens arm såvel som på puslebordet og på legepladsen.

En sikker base

I Sanne og Livas samspil er der fokus på Livas oplevelse og opfattelse af sig selv, hendes følelser og selvværd. Liva skal føle sig værdsat og anerkendt som et selvstændigt individ og føle, at hun har værdi og betydning. Sanne gør sig umage med at respondere og tolke på Livas initiativer, og derved give plads til Livas egne bidrag og udfoldelse. Det er med til at styrke nærheden og dermed Livas alsidige personlige udvikling. Men der ligger et forudgående arbejde for denne udvikling. Et lille barn skal kunne knytte sig til stabile personer, som giver fysisk og følelsesmæssig omsorg. Personer, som er sensitive over for udtryk og behov. Personer, som er interesserede i at lære barnet at kende, og støtter barnet i at følge dets interesser. Personen skal være barnets sikre base. Akkurat som Sanne er det for Liva. Sanne ser Liva, afstemmer hendes udtryk, følger hendes initiativ og tager omsorgsfuldt hånd om hendes behov. Barnets personlige udvikling initieres af tryghed, sikkerhed og selvværd, og baseres i høj grad på sikker tilknytning. Kvaliteten af de relationer, barnet er en del af, er med til at forme, hvem barnet er, og hvem det bliver. Den alsidige personlige udvikling hænger således også sammen med den voksnes anerkendelse af barnets ret til ’at være’, og at barnet har værdi i sig selv. Det kender vi som ’anerkendende og ressourceorienteret tilgang’. Pædagogen Sanne viser det for eksempel med sætninger som: ”Jeg tror du er træt nu, Liva. Nu skal du ud og sove”.

Leg og fællesskaber er vigtige for den alsidige, personlige udvikling

Selvom de yngste børn i dagplejen og vuggestuen primært er koblet på en eller flere voksne, så er det sociale fællesskab af stor betydning for barnets alsidige udvikling. Disse børn har brug for at lære at tackle de forskellige situationer og følelser, der opstår i fællesskabet. Det gælder alt lige fra konflikthåndtering, venskab, konkurrence, sorg og glæde. De nære voksne er vigtige medspillere, når børn skal gøre sig følelsesmæssige erfaringer i samværet med andre. For at blive et robust og alsidigt menneske er det vigtigt, 

at børnene får lov til at udfolde og afprøve egne potentialer, ved blandt andet at øve sig i både at give og modtage og i at se andre samt selv blive set. I den styrkede pædagogiske læreplan er legen tillagt en større betydning. Den har en værdi i sig selv og skal ses som noget grundlæggende, hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Legen er således et væsentligt udviklingsrum for børn, også for 1-årige. Leg kan gøre dem mere robuste, kreative, nysgerrige, innovative og sociale. Legen indeholder også samarbejdsaspekter i form af forhandlinger, kompromissøgning, evnen til at dele samt erkendelse af forskellighed. Erfaringer med samarbejdsaspekterne bidrager i høj grad til det enkelte barns alsidige udvikling.

En ’alsidig’ 1-årig

Et 1-årigt barn spejler sig i andre børn og i voksne, og de trives bedst med en anerkendende og medlevende omverden. Et barn skal opleve sig selv som et unikt væsen fyldt med muligheder, potentielle succesoplevelser og med betydning for andre. Det lille barns alsidige personlige udvikling foregår derfor i høj grad gennem imitation og spejling. Som når Sanne lærer Liva at lave fingerkys. Barnet hører, hvad andre siger og ser, hvad andre gør. Den 1-årige spejler sin omverden, hvilket er vigtigt for dets udvikling på vej mod at blive en ’alsidig 1-årig.’ De yngste børn skal have plads og mulighed for at udfolde sig, og de skal opleve at kunne selv. For eksempel når det lille barn gerne selv vil tage tøj af og på eller spise med ske. Den voksne kan guide og give hjælp til mestring, så barnet får en succesoplevelse og kan udvikle sig til et selvstændigt, stærkt individ, der kan tage initiativ og som har indflydelse på egen hverdag.

De fem s’er

Et alsidigt personligt udviklet barn forudsætter tilstedeværelsen af fem gængse s-begreber, som udspringer af psykologien. Den alsidige personlige udvikling handler opsummerende om, at barnet:

• udvikler en positiv selvfølelse – kan forstå sig selv ud fra de følelsesmæssige svar, som det får på sig selv og egne følelsesudtryk
• oplever selvværd - kan føle sig som et værdifuldt og anerkendt menneske
• danner sin selvtillid - kan tro på, at det kan magte ting og tør gøre ting
• gradvist bliver selvhjulpen - kan mestre det at kunne noget
• gradvist viser selvstændighed – kan tage små initiativer, øver sig, kan og vil selv.

Gode spørgsmål til læreplans-temaet Alsidig Personlig udvikling

Sæt fokus på tilknytningen i relationer med barnet

• Hvordan bruger vi vores viden om tilknytning i arbejdet med samspil og relationer? 
• Hvordan viser vi børnene, at vi kan lide dem? Og hvordan viser vi glæde i samspillet?
• Hvordan kan vi støtte og motivere børnene i at udforske deres omgivelser?

Vær sensitiv og lydhør i samspillet med børnene

• Hvordan bruger vi vores kroppe til at kommunikere med for eksempel ved gestik, mimik, gentage tale og udtryk?
• Bruger vi verbal og nonverbal kommunikation samtidigt, så forståelsen optimeres?
• Hvordan understøtter vi, at børnene selv nonverbalt/kropsligt viser deres behov, følelser og interesser?
• Hvordan organiserer vi det pædagogiske læringsmiljø, så vi kan følge barnets spor?

Skab rammer for fordybelse og nærvær i samspillet

• Hvornår lykkes vi med at skabe samspil præget af fordybelse og nærvær?
• Hvordan styrker vi børnenes nysgerrighed og initiativ?
• Hvordan hjælper vi børnene til at fordybe sig og være vedholdende?
• Hvordan organiserer vi læringsmiljøet, så det understøtter fordybelse og nærvær? For eksempel via fysisk indretning, gruppestørrelser og rutinesituationer.