De fysiske rammer har betydning

I Valhalla er de fysiske rammer en aktiv del af den pædagogiske læreplan og pædagogikken generelt. Vi diskuterer ikke om de fysiske rammer har betydning. Vi oplever dagligt, at vores omgivelser har betydning for stemning, læring og adfærd!

Valhalla - en 5 år gammel børnehave beliggende i et smørhul af natur og åbent land. Fra start af bygget til formålet med et oplæg til arkitekt og bygherre om at skabe en bygning med gennemsigtlighed i arkitekturen og hvor pædagogik og arkitektur skulle skabe størst mulig sammenhæng mellem ude- og inderum. Så vi fik 1.01.06 en åben moderne bygning, hvor lyd- og lysforhold er i orden med dejlige materialer og farver, der er gennemtænkt. Vi fik en legeplads med meget plads og gamle træer. Vi fik en lokal placering tæt på forskellige naturområder.

Det var en gave til os voksne! 
Det blev en gave til ungerne!

Det levede liv skulle nu fyldes i ud fra den overordnede antagelse, at det betyder noget for mennesker og dermed også menneskenes børn at blive mødt af et inspirerende, smukt og udfordrende miljø og at de fysiske rammer har stor betydning for vores måde at agere på.

Følgende værdier er fælles og bærende:

• Det skal være for børn
• Det skal være funktionelt (hvert rum har sin funktion og skal signalere det)
• Der skal være smukke steder
• Der skal være magiske forundringssteder, der pirrer børnenes nysgerrighed
• Det skal signalere hygge og hjemmelighed
• Der skal være foranderlighed
• Der skal være sanseudfordringer
• Der skal være mange små legerum i de store rum
• Der skal være plads til ro og fordybelse
• Der skal være forskel på inderum og uderum og brugen af disse
• Aktiviterne skal afspejles i rum og på vægge
• Børn skal have indflydelse på brugen af rummene/fylde dem ud på deres måde

 

Uddrag af vores syn på læring

På dette felt henter vi teoretisk inspiration fra Malagussi/Reggio Emilia, der indprenter os, at vi skal brede børnenes mange sprog ud og ikke begrænse dem til ”mundsproget”. Howard Gardners teori om de mange intelligenser underbygger, at der skal mange vinkler til for at ramme alle, og at verden skal præsenteres gennem forskellige indgangsvinkler. De skal lære med alle sanser. De skal bruge hele kroppen. De skal bombarderes med en bred vifte af udtryksformer/mangfoldighed. Rum og vægge taler til os. Æstetik og rum er kommunikation!

Voksne har ansvaret for at sætte rammerne for barnets læring

Læring sker der hele tiden. Så mangfoldig at vi aldrig helt kan få styr på og vide hvilken viden børnene tilegner sig. Der kan godt være situationer, hvor vi tror vi formidler væsentlig læring; men hvor børnene samler sekundære eller andre sidegevinster op. Vi kan forsøge at udstikke retninger og mål; men skal vide at børn lærer her og nu og på deres egen måde, og at to børn let kan uddrage forskellig læring af samme input/situation.

Dagligdagen er fyldt med læring – vi skal lære af vores oplevelser med dagligdagen samt af beskrivelser og iagttagelser af den, hvilken understøtning børnene skal have. Indretning af rum både fysisk og psykisk har betydning for at læreprocesser kan ske og hvilke læreprocesser der indbydes til.

Børn kan selv, men er også er afhængige af voksne som guider og ”læringsrumsskaber”

”Tilrettelæggelse” af børnelivet skal ikke blot ske ud fra et barneperspektiv. Det skal være en vekselvirkning mellem barnets/børnenes spor, og det de voksne har på hjerte. Vi overraskes gang på gang af forskellen på hvordan, vi voksne tænker rammerne brugt, og hvordan børnene så rent faktisk bruger dem. Rigtig mange gange må vi pakke vores fine løsninger sammen for at lytte os frem til det aktuelle børneperspektiv. Men andre gange lykkes det at forfægte de voksnes

Hvordan gør vi så det?

• Indretningen afspejler, at mantraet i pædagogikken og samarbejdet er åbent, aktivt, fælles. Huset har en fælles idé om indretning og brug af rum. Børnene bevæger sig rundt i hele huset for at komme til de aktiviteter, de søger.
• Flere faste gange årligt (Vikingetema, høsten, wellnes og jul) ændres et eller flere rum totalt. 
• En gang årligt tages en runde… lever de fysiske rammer (ude og inde) op til vores hensigtserklæring for leg og læring? Har vi den indretning, der passer til den aktuelle børnegruppe? Hvor henter vi ny inspiration til at underbygge den fysiske indretning?
• Vi har en bevidsthed om ikke at kunne rumme alle de fysiske rum, vi gerne vil, at børnene oplever. Så når vi tager ud af huset er det – også – med tanke på at bringe dem i andre fysisk rumlige omgivelser (kirkerum, kunstrum, fangekælder på slottet, skoven, i hallen). Alle steder med stærke signaler til adfærd og oplevelse.
• Børneønske fra interviewseancer kan ændre prioriteringer.
• Personalet afholder temadage i andre institutioner for at ”stjæle” alle de andres gode idéer.
• Børnenes indtryk bliver til udtryk og pryder vores vægge – og udstillinger skiftes jævnligt.
• Naturen bringes ind i huset og bruges dekorativt eller til midlertidige legesteder.
• Vi indsamler ”alskens ragelse og fine gamle sager”. Det giver engang imellem rigtig meget rod – men først og fremmest rigtig mange skæve vinkler.
• Personalet er kvalitetsbevidst. God smag og sans for det visuelle binder huset sammen.

Går det som en leg?

Som på alle andre områder skal der vilje til at ville. Økonomi, tid, optagethed af andre områder, normeringer, mangel på praktisk håndværks kunnen, normeringer, midlertidige ”energinedbrud”, perioder med for meget rod, forsinkede reaktioner på børnenes sporskifte etc. er jo også en given del af vores betingelser. God pædagogik laves også uden flotte omgivelser. Men det hjælper gevaldigt, når grundforudsætningerne er i orden.

Det er al ”besværet” værd, når børnegruppe, pædagogik og fysiske rammer passer sammen som fod i handske!

---