Bedre trivsel med ve-og-vel-udvalg og antihierarki

Stor motivation og højt drive i elevrådsarbejdet har på Støvring Gymnasium skabt flotte resultater i form af større fællesskabsfølelse og mindre hierarki mellem årgangene.

Elevrådsarbejdet er blevet markedsført, og rådet har fået både mere indflydelse og handlingskompetence. Samtidig har interesserede elever, elevråd, lærere, ledelse og bestyrelse udarbejdet en strategi for skolens udvikling, og i 2012 har gymnasiet gennemført en række tiltag med henblik på at fremme elevernes følelse af fællesskab og højne undervisningsmiljøet og elevernes trivsel.

Et ve-og-vel-udvalg er et af de tiltag, der har set dagens lys i 2012. Udvalget har særligt fokus på at værne om elevernes trivsel. Det har blandt andet til opgave at arrangere fem årlige forundringsdage, hvor den normale undervisning bliver gennemført, men hvor et eller flere skøre, kreative eller sjove indslag gør dagene anderledes. Når en forundringsdag står for døren, markerer skolen det ved at hejse et særligt forundringsflag i skolens flagstang. Der er dermed også visuelt lagt op til forundring.

Det er ifølge Sofie Hedemann Vermehren tanken, at forundringsdagene skal gøre hverdagen lidt sjovere. Sofie udgjorde sammen med Anders Mørk Laulund elevrådets fælles formandskab i 2012. Skolens første forundringsdag bød på en frisk velkomst af elevrådet, når man som elev eller lærer trådte ind ad døren om morgenen og senere på dagen en omgang fælles limbo i middagspausen. En dag, der var med til at styrke fællesskabsfølelsen og ryste eleverne sammen på tværs af årgange, og som satte et anderledes aftryk på skoledagen netop den dag. Forundringsdagene er en af de nye traditioner, som elevrådet har implementeret.

Hierarki på tværs af årgange er nedbrudt
Når ting skal forandres kræver det mange hænder at løfte opgaverne. Anders understreger

- Det store elevrådsarbejde, der er blevet gennemført i 2012 har krævet en stor og fælles indsats fra alle i rådet.

En stor opbakning fra eleverne, lærerne og ledelsen har blandt andet resulteret i, at årgangshierarkiet mere eller mindre er nedbrudt, og at fællesskab er blevet en del af grundfølelsen på skolen. Nye elever får en grundig indføring i livet som gymnasieelev og falder derfor hurtigt til. Det fremmer elevernes trivsel og dermed de faglige præstationer. Underviser Steen Madsen understreger:

- Jo mindre energi eleverne skal bruge på at føle sig godt tilpas, jo mere energi er der til at udvikle sig fagligt.

Et konkret tiltag, som elevrådet med succes har gennemført, er et seminar for hele elevrådet, hvor en facilitator hjalp eleverne til at være kreative, til at blive bedre til at samarbejde, til at kommunikere deres budskaber tydeligt, til at nedbryde de klassiske årgangshierarkier og til i det hele taget at være mere udadvendte end tidligere.

På baggrund af seminaret blev der udarbejdet en handleplan for tiltag, der kunne være med til at sætte elevrådets vigtige arbejde tydeligere på dagsorden på skolen samt bakke op om skolens undervisningsmiljø og elevernes trivsel.

- Der kom rigtig meget ud af dagen, hvor der var fokus på elevrådet, dets interne opbygning og branding over for de andre elever på skolen, forklarer Sofie.

 

Indflydelse, ansvar og tillid
På Støvring Gymnasium gør det en forskel, at døren til rektor Jens Nielsens kontor altid står åben, og at han er synlig og tilgængelig på skolen. For elevrådet har det betydet, at den store energi og lyst til at gøre en forskel, som eleverne trådte ind i rådet med, er blevet brugt konstruktivt til konkrete forbedringer med fokus på undervisningsmiljø og trivsel for alle.

Helt generelt prioriterer gymnasiet elevindflydelse og elevdemokrati med udgangspunkt i et velfungerende elevråd højt. Det gælder ved bestyrelsesmøder, hvor formandsskabet for elevrådet spiller en aktiv rolle, og i skolens arbejdsmiljøudvalg hvor to elevrepræsentanter fast har plads. Inspektor Svend Falkner Sørensen, der er ansvarlig for arbejdet med sko-
lens undervisningsmiljøvurdering, forklarer, at det er det helt rigtige at have elever med i drøftelser om beslutninger på skolen:

- Jo mere eleverne er med inde i maskinrummet, jo mere forståelse får de for, hvad der er muligt og ikke muligt, siger han.

- Naturligvis bakker vi som lærere op om elever, der vil gøre en særlig indsats, og det er jo fantastisk, at deres engagement bliver belønnet, understreger underviser Steen Madsen.

Hvis et elevråds vigtige arbejde med blandt andet undervisningsmiljøet på en skole skal blive en succes, har rektor Jens Nielsen et godt råd:

- Det er afgørende, at man tør vise eleverne tillid og give dem et reelt ansvar, forklarer han.

Det gør de på Støvring Gymnasium, for eksempel når de inviterer elever med i arbejdet med at gentænke skolens strategi og lader eleverne være ansvarlige for en temadag for hele skolen med eksterne oplægsholdere.

Mentorordning og klasserådsmøder
Den handleplan, som elevrådet udarbejdede på deres elevrådsseminar har givet afsæt til en række forskellige tiltag, hvoraf flere har særligt fokus på undervisningsmiljøet og elevtrivslen.

Et af tiltagene er en mentorordning, hvor tutorer, udvalgt blandt 2.g.- og 3.g.-elever, sikrer de nye elever den bedst mulige start på skolen. Tutorerne er involvereret i lektietimer, hvor de svarer på spørgsmål om det faglige, om rammerne for afleveringer, om gruppearbejde og meget andet. Derudover bevæger mentorordningen sig også ud i de mere sociale elementer, så tiltaget også fremmer den gode stemning omkring det at være ny elev.

I arbejdet med at værne om elevtrivslen og samtidig styrke elevrådets synlighed er der indført månedlige klasserådsmøder. Klasserådsmøderne blev igangsat på baggrund af tidligere års undervisningsmiljøvurderinger, der viste, at eleverne ikke havde ret stor viden om elevrådet og dets arbejde. På møderne præsenterer klassernes elevrådsrepræsentanter de vigtigste aktuelle arbejdsindsatser i elevrådet og skaber mulighed for input, som elevrådet kan arbejde videre med. Jonathan Skjold Bang Thomsen som er en del af det nuværende elevråds formandskab forklarer:

- Eleverne ved nu, at elevrådet findes, og at de kan komme til os med forslag til forbedringer af eksempelvis undervisningsmiljøet, og det er en tydelig forandring. 

Elevernes stemme kommer også til udtryk i skolens undersøgelser om undervisningsmiljøet. Her har eleverne blandt andet peget på, at der i visse undervisningslokaler kan være dårlig luft, og de bliver i år forbedret med et nyt ventilationsanlæg. Også de fysiske rammer omkring de naturvidenskabelige fag er blevet væsentligt forbedret. Det har resulteret i større lokaler med mulighed for både gennemgang af fagligt stof og laboratorieforsøg i et og samme lokale, nyt udsugningssystem og i det hele taget et bedre læringsmiljø.

Kirsten Uldal Krejbjerg, der sammen med Jonathan udgør formandsskabet af det nuværende elevråd er bevidst om, at elevrådet med de mange nye tiltag har fået en særlig anseelse og gennemslagskraft, som det er en af hendes fornemmeste opgaver at arbejde videre med. Hendes håb er,
at de penge som undervisningsmiljøprisen udløser, skal bruges til noget varigt, der kan fremme trivsel hos både elever og ansatte samt undervisningsmiljøet.