Almen dannelse og nærdemokrati giver trivsel og gode beslutninger

For at styrke elevernes indflydelse på deres hverdag og den daglige drift på Århus Produktionsskole har skolen ansat en trivselsmedarbejder, der fungerer som en slags ”elev-ombudsmand”. Trivselsmedarbejderen er i tæt dialog med skolens Deltagerråd, som er elevernes råd, og han skal hjælpe rådet til at tale elevernes sag på lærerrådsmøder, ledelses- og bestyrelsesmøder. Århus Produktionsskole modtager Undervisningsmiljøprisen 2012 for deres vedvarende indsatser for at fremme demokratiske og dannende processer gennem elevinddragelse.   

Århus Produktionsskole rummer omkring 220 elever fordelt på 12 værksteder. 40 % af eleverne er tosprogede. Alle elever bliver tilknyttet en vejleder og en faglærer, som kan give dem ekstra opbakning og støtte i henhold til den forløbsplan, som bliver udarbejdet i fællesskab med eleven. Skolen har særligt fokus på de almindelige normer og regler, der gør sig gældende på en ”rigtig” arbejdsplads og generelt i vores samfund. Størstedelen af de tosprogede elever kommer fra andre kulturer end den danske, hvilket engang imellem kan skabe konflikter. Konflikter som Peter Lund Arnbjerg gerne ser, at eleverne selv formår at løse. Han fortæller:

- Vi har for eksempel indført en frugtordning, som der på et tidspunkt var konflikt omkring. Konflikten blev udløst da et par elever tog flere stykker frugt end det ene stykke, som de betaler for. Disse elever blev tiltalt af andre elever, som følte, at det var unfair. Denne episode førte til en dialog om, hvad der er god kutyme i forhold til frugtordningen. Og det er federe, at det er en af de andre elever, der giver kritik – det virker bare meget bedre. Så står jeg heller ikke der med en løftet pegefinger.

Skolens værdier, der blandt andet indebærer et skærpet fokus på demokrati og almen dannelse, skal præge og påvirke eleverne positivt, og være med til at give dem bedre forudsætninger i både uddannelseslivet, arbejdslivet og privatlivet. Mange af skolens elever har ondt i (ungdoms-)livet, og kan ikke helt finde ud af, hvad de vil. Dette, sammenholdt med at mange elever også er oppe imod personlige, sociale, sproglige og kulturelle barrierer, gør, at skolen fastholder arbejdet med elevernes almene dannelse.

Processen i sig selv har en dannende karakter

Eleverne oplever at have indflydelse på deres dagligdag og miljøet på skolen, når de har mulighed for at rejse problemstillinger eller sætte fokus på noget gennem Deltagerrådet. Det er dialogen i Deltagerrådet, der er det centrale, og det er den proces i sig selv, der har en dannende karakter. Det er nemlig processen frem og tilbage mellem Deltagerrådet og det enkelte værksted, der gør, at eleverne reflekterer over egne og andres beslutninger. Fra problemstillingen rejses, og til der tages en endelig beslutning, kan der godt gå op til to måneder. Men der er ingen tvivl om, at Deltagerrådets arbejde er værdsat.

- Jeg bruger Deltagerrådet meget til at få talt med de andre værksteder om små og store ting. Det er også en god måde at finde ud af, hvad der foregår rundt på skolen, fortæller Mia Strandgaard, elev på syværkstedet.

Kontinuiteten i Deltagerrådets arbejde har ført enormt positive forbedringer med sig. Mange elever reagerer i dag anderledes over for regler og autoriteter, end de tidligere har gjort. Processen, som Deltagerrådet og trivselsmedarbejderen sætter i gang, gør, at eleverne føler sig hørt. Hvor nogle elever tidligere har reageret i vrede, været voldelige eller er gået deres vej, så accepterer de i højere grad i dag beslutningernes udfald – hvad enten det er positivt eller negativt. Det er ikke altid, at en indsigelse fører til konkrete ændringer, men så har det i det mindste ført til en efterfølgende snak om beslutningen. Peter Lund Arnbjerg er ikke i tvivl om, at det er vigtigt for undervisningsmiljøet, at eleverne oplever disse demokratiske og dannende processer, som skolen praktiserer. 

Balls of Steel

På metalværkstedet, som er ved at lave huskunst til både inde og ude, er musikken, attituden og jargonen en helt anden end på syværkstedet – og det giver nu mening, hvorfor drengene på ”metal” identificerer sig selv med sloganet Balls of Steel, som der står på ryggen af arbejdstøjet. De er i gang med at designe og omforme deres egen bil, som skal pryde et ellers kedeligt område udenfor. Johannes Thomsen fortæller meget inspirerende om de velovervejede pædagogiske tanker bag værkstedets indretning og indhold. 

- Værkstedet her er blot et middel til at få drengene til at blive klar til ”livet” udenfor, siger han.

Så bag alt metallet gemmer sig stadig arbejdet med at udvikle eleverne på mange andre punkter end de faglige. Her handler det i høj grad om, at forberede eleverne så godt som muligt til at møde kommende kollegaer på en kommende arbejdsplads. Almen dannelse bliver derfor et underliggende aspekt i mange af de opgaver, eleverne møder. 

De fem bud

Deltagerrådet har været med til at udtænke fem budskaber for, hvad der er god stil på Århus Produktionsskole. De fem bud handler blandt andet om sprog, attitude, om at sige fra, tage ansvar og være konstruktiv. 

De fem bud var tema for en fælles hyttetur, hvor eleverne skulle forholde sig til indholdet i de fem bud gennem forskellige aktiviteter.  De var blandt andet på speeddating, hvor de på to minutter skulle dele en positiv oplevelse på ”god stil”. Aktiviteter som denne var med til, at alle elever blev præsenteret for de fem bud, og at de sammen fik skabt en fælles referenceramme.  De fem bud lever i stor stil videre på skolen. Elever fra det grafiske værksted arbejder på at få gjort buddene visuelle, så de kan komme til at hænge rundt på skolen. Dette vil både være et æstetisk tiltag, men det vil også øge elevernes forhold til budskaberne.

- Når eleverne hver dag ser de fem bud, bliver de for det første mindet om dem. Og det, at eleverne selv har været del af processen omkring buddene, vil forhåbenligt være med til at give dem en følelse af ejerskab. Jeg kan mærke, at det præger kulturen på skolen, når eleverne efterlever de fem bud, fortæller Peter Lund Arnbjerg.

Trivselsprojekter skaber medindflydelse

Mindre trivselsprojekter er endnu et tiltag, som skal fremme det gode undervisningsmiljø. Nadia Abdallah, elev i receptionistværkstedet, har udarbejdet forskellige konkurrencer, som enten er målrettet værkstederne eller den enkelte elev. I en af konkurrencerne skal eleven/eleverne optage to minutters video af sit værksted og dermed give seerne indblik i deres hverdag. Eleverne kan fortælle om, hvordan en typisk dag ser ud, hvad der er sjovt/knap så sjovt, udfordringer, sammenholdet eller hvad de finder relevant. I en anden konkurrence skal man angive, hvor mange knus man har fået i løbet af en dag. Derudover er der fotokonkurrence, gætte-klodser-leg og meget mere. 

- Jeg synes, det er sjovt selv at få lov til at bestemme konkurrencerne. Konkurrencerne er også gode for nye elever på skolen, og så er det fedt at være med til at give skolen et image, fortæller Nadia Abdullah.

Udover at alle projekter har fokus på elevernes trivsel, er det udelukkende Nadia selv, der definerer konkurrencerne. Den medindflydelse og tillid gør, at Nadia vokser som menneske ved at mærke denne succesoplevelse på egen krop. Mia Strandgaard, syværkstedet, synes at konkurrencerne er sjove og relevante, da de kan være med til at forbedre den sociale kontakt på tværs af værkstederne. 

Et tunet undervisningsmiljø

Alle de forskellige indsatser på Århus Produktionshøjskole er med til at gøre undervisningsmiljøet  inddragende. Det ene gode tiltag fører det andet med sig, og derfor er der hele tiden en udvikling i gang, som er med til at styrke undervisningsmiljøet.