Almen dannelse for de få er et selvmodsigende mål

Rod i gymnasiet

Under overskriften 'Rektor vil opdrage gymnasieeleverne' i Berlingske Tidende den 2. november 2011 kunne man læse: 'Blot seks ud af 10 gymnasieelever mener, at de har arbejdsro i timerne, viser undersøgelse. Minister og lærerformand bakker op. Der er for megen larm i timerne i gymnasiet, ligesom det er en udbredt praksis, at elever bruger computeren til Facebook, film eller anden underholdning i timerne. Hver tredje elev bruger ”altid” eller ”ofte” computeren til underholdning i timerne. På den baggrund mener rektorernes formand nu, at det er nødvendigt, at lærerne i gymnasiet påtager sig en opdrager- og lederrolle, som man kender det fra folkeskolen.

Disse udsagn, som jeg ikke har grund til at betvivle, lader vi lige ligge, medens vi ser nærmere på, hvad almen dannelse kan siges at være i dag. Derefter kan jeg svare på Thorstein Balles spændende og meget vigtige spørgsmål her i stafetten. Men allerførst må vi se på Thorsteins udsagn om gymnasiet som "masseuddannelse". Udsagnet er sandt, og jeg har i høj grad i mit rektorembede i Vestjylland medvirket til, at det er blevet sådan. Blot vil jeg nok hellere benytte udsagnet "folkelig uddannelse" end "masseuddannelse".

Fra bydreng til rektor i Lemvig

Jeg blev på prøve optaget på Struer Statsgymnasium i 1958 og har altså 50-års jubilæum som student i år. Årgangen var på tre klasser med 22 (!) elever i hver. Flertallet af os var fra Holstebro, andre fra Lemvig, Skive, Thyholm og naturligvis fra Struer. Hele området leverede altså 66 studenter, og jeg dumpede som købmandssøn ind i et miljø af dommere, overlæger, ingeniører, dyrlæger og præster. Siden er der kommet gymnasier i Holstebro, Skive og Lemvig. Og i sommer optog vi alene på Lemvig Gymnasium 140 nye elever i 1g (STX). Det er da skolehistorie, der vil noget.

Hvor sløve plovspand kravle

Vi skal lige have en historie mere med. I min gymnasietid begyndte Marshallplanen at virke, og hestene blev skiftet ud med den grå Ferguson. Landbrugskulturen var stadig intakt, og vi så alle Morten Korch-film med Poul Richard på livet løs. I dag har vi i Lemvig kun to gårde i hvert sogn, den ene er kirkegården. Og de mange fiskekuttere, der lå i fem rækker ved kajen, er erstattet af kuttere så store, at man kan fare vild i dem. Hverken malkningen eller fiskedræt foregår med menneskehænder. Undervisning går ikke mere fra far til søn, men på krævende erhvervsskoler. Jeg var selv med til at oprette den første fiskeriskole i Danmark. Det var i Thyborøn i 1996. Heraf er det tydeligt, at krav til uddannelse er steget helt vildt, som de unge vil sige det. Heraf kommer regeringernes målsætning om, at 95 % skal gennem en ungdomsuddannelse.

Hvor mange går egentlig i gymnasiet?

I Danmark har vi i modsætning til de fleste lande fire gymnasiale uddannelser, hvad mange lande misunder os:

• Studentereksamen, STX, med søgefrekvens 31,3 %
• Højere Forberedelseseksamen, HF, med søgefrekvens 6,5 %
• Højere Handelseksamen, HHX, med søgefrekvens 10,8 %
• Højere Teknisk eksamen, HTX, med søgefrekvens 5,0 %

Talglade kan se udviklingen her:

Tabel 1: (EOU) Overgang til udd. 27 mdr (pct) og Tid - tællingsår og Til-uddannelse. Tal i procent       

		2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Stx-frekvens	Lemvig	26,5	25,5	25,0	29,3	33,6	29,6	31,2	35,1
Stx-frekvens	Hele landet	27,6	28,4	28,7	28,7	30,1	31,0	32,2	31,3
Hf-frekvens	Hele landet	6,6	6,5	6,5	6,2	5,8	6,0	6,5	6,5
Hhx-frekvens	Hele landet	12,2	12,1	12,2	12,0	11,3	11,1	10,8	10,8
Htx-frekvens	Hele landet	4,3	4,1	4,1	4,0	4,1	4,2	4,6	5,0

 

Geografisk variation i STX-tallene kan ses her:

Lemvig	35,1%
Holstebro	25,9%
Struer	26,0%
Allerød	42,2%

Skulle nogen ønske færre i gymnasiet viser den geografiske fordeling, at det ikke er udkantsområderne, man skal tage fat på. Som sidebemærkning vil jeg nævne, at over 75 % af eleverne på Lemvig Gymnasium kommer fra efterskole.

Altså halvdelen af en årgang får en gymnasial studentereksamen.

En tredjedel af en årgang får studentereksamen på det almene gymnasium, STX.

Jeg vil nu forudsætte, at det er denne tredjedel og det almene gymnasium, stafetspørgsmålene gælder, når der tales om gymnasiet.

Hvad er almen dannelse? 

Prometeus og skammen

Den klassiske almene dannelse indeholder de syv frie kunster, artes liberales, som bestod af trivium (dialektik, retorik og grammatik) og quadrivium (astronomi, geometri, aritmetik og musik). Et eksempel på almen dannelse er kendskab til historien om Prometeus, grækernes Loke, som stjal ilden til menneskene. Ilden er også udtryk for intelligensen, og guderne sørgede for at vi samtidig fik skammen. Bruger vi intelligensen forkert, bør vi altså skamme os. At behandle andre eller naturen dårligt er skamløst.

Dr.phil. i almendannelse Harry Haue har beskrevet almendannelse således: "at man giver den enkelte mulighed for at udvikle en personlig myndighed, der sætter vedkommende i stand til at reflektere over sit eget forhold til sine medmennesker, natur og samfund."

Meïr Aron Goldsmidt har defineret almen dannelse som udvidet form for opmærksomhed.

Hvad forholdet til naturen angår, vil jeg føje til almen dannelse en forståelse af, at vi i højere grad over for naturen har et beundringsmandat end et herredømmemandat (Ole Jensen og K.E. Løgstrup). Mennesket deler nu skæbne med naturen.

Hertil kommer, at kravene om demokrati, differentiering, selvstændighed, samarbejde og respekt for forskellige synsvinkler ikke er i modstrid med almen dannelse, men påpeger, at det er en selvmodsigende modsætning at forbeholde almen dannelse for de få.

Idet jeg forstår almen dannelse som kombinationen af disse beskrivelser, er jeg parat til at svare på Thorsteins gode spørgsmål her i stafetten.

Er gymnasieuddannelsen stadig en almendannende ungdomsuddannelse?

Jeg vil tro, at gymnasiet i dag er mere alment dannende end for 50 år siden, hvor der var en skarpere opsplitning mellem matematikere, sproglige og klassisksproglige.

I dag får ALLE elever

• Matematik og fysik og det nye fag naturvidenskabeligt grundforløb
• Engelsk og et yderligere fremmedsprog
• Det nye fag almen sprogforståelse (AP)
• Historie og dansk på højeste niveau
• Religion og oldtidskundskab
• Samfundsfag
• Musik, billedkunst, drama eller mediefag
• Idræt
• Det nye store fag Almen Studieforberedelse (AT)

68 % af undervisningen i gymnasiet er ens for alle. I den resterende tredjedel kan man specialisere sig.

Hertil skal huskes mange frivillige aktiviteter, ekskursioner, studieture og fællesarrangementer. Gymnasiet har lært meget af de frie skoler, især højskolerne, og når man spørger gamle elever nævnes stort set altid almen dannelse som det vigtigste. Som et eksempel talte jeg med en tidligere elev fra Harboøre, som nu er en fremtrædende dygtig revisor. Hun udtrykte sig således: ”Hvis jeg ikke havde gået i gymnasiet, havde jeg ikke kunnet tale med så mange mennesker som nu!”  Det er til at tage og føle på. Det er endvidere værd at bemærke, at gymnasiet ikke som tidligere alene sigter mod de lange videregående uddannelser, men også i høj grad er adgangsgivende til de mellemlange uddannelser.

Eller er de mange opdelinger i grene og linjer inden for det gymnasiale område et farvel til almendannelsen?

Opdelingerne hedder i dag studieretninger og valgfag. Svaret er indeholdt i ovenstående.

Hvis man stadigvæk gerne vil, at gymnasiet skal være almendannende, kan det så lade sig gøre, når uddannelsen er blevet en ”masseuddannelse”, og så stor en procentdel af en ungdomsårgang tager en gymnasial ungdomsuddannelse?

Vi skal være glade for, at det i Danmark er lykkedes at bevare gymnasiet som en alment dannende. Det er i de store internationale organisationer eftertragtet at arbejde sammen med en dansker, og jeg tror det hænger sammen med den danske grundskole og ungdomsuddannelse.

At det almene gymnasium nu optager en tredjedel af en årgang unge, gør det vel i virkeligheden mere almendannende, end da gymnasiet var for en elite. Derfor vil jeg også hellere kalde uddannelsen ’folkelig’ end ’masseuddannelse’.

Her er det nok værd at huske på Grundtvigs ord, om at ’folkelig dannelse snart udarter sig til overfladelig Politur, dersom ikke Lærdommen holder den i Aande!’.  Gymnasiets lærere er alle blevet undervist på universiteterne i mindst fem år og nyder en prestige og en løn, som vi burde arbejde for også kom folkeskolens lærere til gode.

Hvad kan der efter din mening gøres – lovgivningsmæssigt og på andre måder – for at gymnasiet stadig kvalitativt er noget andet end børneskolen og ikke udvikler sig til at blive folkeskolens 10., 11. og 12. år?

Der er et stærkt signal i, at vi har fået et ministerium for børn og undervisning. Der lover godt for den tiltrængte sammenhæng mellem grunduddannelsen og ungdomsuddannelsen. Vi skal væk fra den frugtesløse diskussion, hvor en uddannelse beklager sig over den afleverende uddannelse, og fremme respekt for og kendskab til hinandens uddannelser. En god illustration er her Storm P.’s tegning med titlen diskussion:

Jeg vil foreslå, at der forskes i den rette progression i indlæringen. Jeg foreslår således en større sammenhæng mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Netop en sådan sammenhæng vil styrke, at gymnasiet kvalitativt kan bygge ovenpå grundskolen. At gymnasiet fortsat vil være noget andet end børneskolen og folkeskolens 10., 11. og 12. skoleår vil ikke være noget problem. Som noget nyt i forhold til da jeg startede som rektor, er puberteten overstået før gymnasiet begynder. Eleverne går i gymnasiet efter eget valg og møder andre, som har valgt efter en boglig interesse og lærernes uddannelse er anderledes. Det alene gør en stor forskel.

Og som nævnt vil jeg foreslå, at folkeskolelærernes uddannelse styrkes. Gennem styrket uddannelse skabes prestige og højere løn. I al diskussion om uddannelse må man aldrig glemme det vigtigste: den gode, myndige lærer med kærlighed til sit fag.

I gymnasiet vil jeg arbejde for, at eleverne får større kendskab til den omgivende egns natur, kultur og næringsliv. Det ligner ikke noget, at elever fra Lemvig, når de bliver spurgt om erhvervsliv i Vestjylland, svarer kiosk og benzintank. De skal ud og se, hvad der foregår. Derfor arbejder Lemvig Gymnasium med iværksætterkurser, Cheminova om kemi, fiskeriet om EU-regler og landbrug om brug af naturen. Det skal sættes i system. Egnens erhvervsvirksomheder skal lære de dygtige unge at kende.

Og det rod i gymnasiet som jeg antydede i starten af artiklen kan kun afhjælpes ved en fælles indsats, hvor også forældrene inddrages. At kunne lytte er kernen i demokratiet. Mange elever – og voksne – er nu så fastgroede med deres mobil og PC, at de kan kaldes menneskefremmede.

Gymnasiets ændring til en folkelig uddannelse kræver stor opmærksomhed på de svagere elever, men jeg mærker en større fornemmelse for nødvendigheden af ikke at glemme talentplejen. I den gode skole trækker de dygtige elever opad, ikke omvendt.

I Grundtvigsk Forum har man lavet en skolepolitisk platform om den gode skole. Den har du stået i spidsen for, Thorstein, og den kan jeg anbefale alle at læse. Den er central for både børneskolen, folkeskolen og gymnasiet. http://www.grundtvig-koldsk-skole.dk/videre-laesning/den-gode-skole-del-...

Vores vigtigste og fælles arbejde er at give dannelse og viden videre til næste generation, hvis fremtid er uforudsigelig.