Årlig vurdering af undervisningsmiljøet sætter elevernes trivsel i fokus

Gandrup Skoles arbejde med undervisningsmiljøet tager afsæt i undervisningsmiljøvurderingerne. 

I første del af hvert skoleår gennemfører skolen en trivselsundersøgelse for hele tiden at arbejde ud fra elevernes oplevelse af det aktuelle undervisningsmiljø. Lærerne bruger resultaterne aktivt i klasserne gennem hele skoleåret. På skolen bliver arbejdet med undervisningsmiljøet dermed omsat til konkrete handlinger til forbedring af elevernes trivsel. Gandrup Skole har i 12 år arbejdet med undervisningsmiljøet på denne måde.

Formål

At gøre resultaterne fra undervisningsmiljøvurderingen, UMV’en synlige og omsætte dem til konkrete tiltag i hverdagen og i de enkelte klasser.

Organisering

• Undersøgelse af undervisningsmiljøet gennemføres i første del af hvert skoleår
• Resultaterne af trivselsundersøgelsen formidles til de enkelte klasser af skolens viceskoleleder

Eksempler på konkret tiltag:

Klassens fokuspunkter

Hvert år ved skolestarten udarbejder alle klasser klasseregler ud fra skolens værdier. Klassereglerne hænges op i klasserne og sendes ud til forældrene i forældreintra.  

Derudover og på baggrund af resultaterne af undervisningsmiljøvurderingen udarbejder klasserne hver især tre eller flere fokuspunkter, der skrives ned og hænges op i klassen. Klassens fokuspunkter lægges ud på forældreintra, så forældrene er orienteret. I løbet af skoleåret sættes punktet ”Trivsel” på elevrådets dagsorden flere gange.  På den måde arbejder klasserne videre med fokuspunkterne/klassereglerne og er dermed hele tiden opmærksomme på at forbedre undervisningsmiljøet og trivslen.

KOM GODT I GANG:

• Tag udgangspunkt i resultaterne fra en årlig undervisningsmiljøvurdering 
• Lad klasserne formulere klasseregler/fokuspunkter for skoleåret med udgangspunkt i skolens værdier og UMV’ens resultater 
• Følg løbende op på klasseregler/fokuspunkter 

”Den pæneste klasse” og andre tiltag omkring de fysiske rammer

Som led i trivslen på skolen og på baggrund af UMV’en har skolen fokus på de fysiske rammer blandt andet gennem et velfungerende samarbejde mellem elever, elevråd og det tekniske servicepersonale. Hver måned afgør rengøringspersonalet, hvilken klasse der har gjort det bedst. Det udløser titlen som ”Den pæneste klasse”. Klasserne fremhæves på den ugentlige fælles morgensamling. Den klasse, som i løbet af skoleåret kåres flest gange, får en lille præmie.

Den gode dialog mellem det tekniske servicepersonale og eleverne har også indvirkning på, hvordan skolens lokaler og ting behandles. ”Pedellen” deltager eksempelvis i både skolens morgensamlinger og på elevrådsmøder for at sikre en tæt dialog og for at sikre opfølgning på de forskellige sager.

Skolen har et ”hærværksbarometer”. Her tydeliggøres gennem bordtennisbolde, hvor mange penge der skal bruges til at udbedre hærværk. Pengene, der skal bruges til udbedringer, tages fra elevrådets pulje og på den måde ’går der sport i’ at passe på tingene. I midten af skoleåret 14/15 var der ”kun” to ødelagte badmintonketchere, og det giver større økonomisk råderum til at lave andre forbedringer.

Aktive elevrødder og undervisningsmiljørepræsentanter arbejder lige nu med planlægning og finansiering af to hyggeområde. Det er et ønske, der er født i elevrådet. Til projektet har elever og ledelse taget kontakt til et skolemøbelfirma. Firmaet vil muligvis være med til delvist at sponsorere hyggeområdet, da det opbygges som et eksempel på et fleksibelt undervisningslokale med god plads til både hygge og anderledes undervisning – til inspiration for andre skoler.

KOM GODT I GANG:

• Inddrag elevrådet og hele skolens personale i arbejdet med at forbedre de fysiske rammer 
• Prioriter ressourcer til det tekniske servicepersonale, så at der kan skabes dialog og samarbejde mellem elever og det tekniske servicepersonale til deltagelse i fx morgensamlinger og elevrådsmøder
• Gør udgifter til hærværk synlig

Trivselsråd

Gandrup Skole har organiseret forældrene i trivselsråd for at sikre, at de arbejder med og støtter op om trivslen i klasserne og for den enkelte elev.

Det, som på mange skoler kendes som forældreråd, kaldes på Gandrup Skole for ’Trivselsråd’. Titlen er med til forpligte forældrene og angive deres vigtige rolle som medspiller i arbejdet med elevernes trivsel. Trivselsrådenes funktion er, udover at være med til at afholde de traditionelle forældremøder med klassens lærere, at afholde mindst to årlige møder. Disse møder kaldes ”Den gode klasse” og er obligatoriske på alle klassetrin.

Målet med ”Den god klasse”-møderne er:

• at styrke skole-hjem-samarbejdet
• at blive gode til at snakke om svære ting, der kan dukke op i løbet af et skoleår
• at tilpasse klassens ’spilleregler’ løbende
• at være gode/blive endnu bedre rollemodeller

Derudover bruges ”Den gode klasse”-møderne til at fastsætte klassens ’spilleregler’, det kan fx være beløb til fødselsdagsgaver, antal arrangementer om året, hvornår man inviterer til overnatning, kagelister, klassekassen, legegrupper, handel i boden, indhold i drikkedunke, hvornår man går i svømmehallen uden voksne, fester og hvornår fester skal slutte, rygning og alkohol. Trivselsrådenes opgave er desuden at arrangere forskellige sociale arrangementer i løbet af året for at styrke klassens trivsel.

Skolebestyrelsen har lavet et inspirationsnotat, som trivselsrådene kan hente råd og vejledning i. Derudover deltager der gerne en kontaktperson fra skolebestyrelsen i ”Den gode klasse”-møderne.

I inspirationsnotatet foreslås blandt andet, at ”Den gode klasse”-møderne starter med, at principperne for mødet gennemgås:

• Alle markerer ved håndsoprækning og taler for sig selv: ”jeg” og ikke ”man”
• Alt kan siges, gør det på en ordentlig måde
• Tal TIL hinanden og ikke OM hinanden
• Bevar en god og umiddelbar tone, så ingen skal gætte sig til hvad der bliver sagt

KOM GODT I GANG:

• Opret trivselsråd i alle klasser 
• Udarbejd retningslinjer for skole-hjem-samarbejdet og for hvad trivselsrådene kan og ikke kan
• Skriv ned, hvad formålet med ”Den gode klasse”-møderne er
• Udarbejd inspirationsnotat til trivselsrådene om, hvordan ”Den gode klasse”-møder afholdes og grundprincipper for kommunikation, både på møder og øvrig kommunikation fx referater
• Prioritér, at et medlem af skolebestyrelse kan deltage i de enkelte klassers ”Den god klasse”-møder fx som mødeleder.
• Lav inspirationskatalog med forslag til arrangementer målrettet forskellige klassetrin.

Gevinsterne ved det kontinuerlige arbejde med undervisningsmiljø og trivse

I 2012 viste en opgørelse af resultaterne fra Termometeret i årene 2010, 2011 og 2012, at Gandrup Skole på alle delemner lå over landsgennemsnittet i forhold til trivsel og mobning.

Gandrup Skoles kontinuerlige arbejde med synlig og italesat trivsel gennem årene har medført, at det er blevet en del af skolens kultur og mere og mere ligger i hele skolens ’DNA’ - der ’tænkes’ og ’handles’ med øje på trivsel, både hos elever, forældre og ansatte. Men samtidig er der på skolen også en bevidsthed om, at det er et kontinuerligt arbejde, der netop kræver fortløbende evalueringer, opfølgninger og justeringer for fortsat at sikre så høj trivsel som muligt.