Spring til indhold

19 grader i klassen – hvad gør vi?

header image
billede
SMpige_cirkel.jpg

Varmt tøj og bevægelse i undervisningen skal holde eleverne varme, når temperaturen nu skrues ned i skolerne.

Det kan være en god idé at give børnene en ekstra trøje med, når de sendes i skole den kommende tid.

Senest 1. oktober bliver der skruet ned til 19 grader i folkeskolerne, hvilket sker som en del af regeringens energispareplan. Hos DCUM har vi allerede fået henvendelser på, hvad man kan gøre som skole for at forberede sig til de kolde måneder, der venter forude. Det kan du derfor blive klogere på i denne artikel.

Lavere temperatur kan påvirke eleverne

Det er forskelligt fra elev til elev, hvordan man reagerer på den køligere temperatur, men nogen kan blive påvirket på en måde, så de vil føle en form for anspændthed eller stivhed i kroppen. Det sker, fordi kroppen skal bruge mere energi på at holde varmen. Det kan have betydning for undervisningen, siger direktør Jannie Moon Lindskov.

”Nogle elever kan måske have svært ved at sidde stille, fordi de ikke kan holde varmen. Det kan komme til udtryk ved, at de sidder og ryster med benene eller gnider sig i hænderne i et forsøg på at holde varmen. Det kan skabe en form for uro og påvirke deres koncentration.”

Jannie2.jpg
Jannie Moon Lindskov
Direktør hos DCUM

"Nogle elever kan måske have svært ved at sidde stille, fordi de ikke kan holde varmen. Det kan skabe en form for uro og påvirke deres koncentration."

 

 

Varmt tøj, varieret undervisning og hjælp fra UMR

Varieret og mere bevægelse i undervisningen kan være en hjælp for eleverne, så de kan holde varmen. Dertil kan man som skole eller klasse investere i tæpper, opfordre til at tage hjemmesko og varmt tøj med.

Den køligere hverdag for eleverne er også en oplagt mulighed til at uddanne undervisningsmiljørepræsentanter (UMR), hvilket kan sammenlignes med voksnes arbejdsmiljørepræsentanter. Herigennem kan man inddrage eleverne i at finde løsninger på de problemstillinger, man som skole kan møde i forbindelse med den køligere temperatur.  

Inspiration til arbejdet med indeklima

Vi har samlet nogle af vores værktøjer og materialer, som kan være en hjælp til jer som skole, når I skal arbejde med indeklimaet i den kommende tid:

  • IK-tjek: En app, som I kan bruge til at screene indeklimaet på jeres skole. Læs mere her.
  • Find DCUM's Indeklimaguide her.
  • Du kan låne en indeklimamåler hos DCUM. Læs mere her.