Spring til indhold

Girafsprog

header image
billede
SMPige_drengExt.jpg

Girafsprog sætter fokus på sprog og kommunikation i forbindelse med konflikters op- og nedtrapning.

Beskrevet efter input fra Birthe Witt Jason, lærer på Sabro Korsvejskolen ved Århus.


Kort om metoden


Girafsprog er en metode, der sætter fokus på sprog og kommunikation i forbindelse med konflikters op- og nedtrapning. Metoden giver konkrete sproglige redskaber til konfliktløsning. Princippet i girafsprog er, at man i en samtale bliver på egen banehalvdel og giver udtryk for sine egne behov, holder sig til sagen og lytter til modparten med empati. Ulvesprog er girafsprogs modsætning. Når man taler ulvesprog, så vurderer og anklager man den anden, hører det man vil høre og har svært ved at holde sig til sagen. Girafsprog bygger på en ikke-voldelig kommunikation (IVK) og er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg.

Girafsprog kan anvendes forebyggende, indgribende og genoprettende i forhold til elevernes sociale trivsel. Metoden er velegnet på alle klassetrin. 


Antagelserne bag

Girafsprog er et redskab til at skabe bedre relationer mellem mennesker. At kunne give udtryk for egne følelser og behov og forstå andres følelser og behov er vigtigt for etableringen af ærlige og nære forhold. Når man bliver mødt med kritik eller bliver skudt noget i skoene, føler man sig angrebet. Det bedste forsvar er selv at angribe, så den mest almindelige reaktion på beskyldninger er at give igen. Nogle viger dog tilbage og finder sig i kritikken med skår i selvværdet til følge. Når man kommunikerer ikke-voldeligt, lytter man til, hvad der bliver sagt og erfarer, hvilket behov der ligger til grund for udtalelsen. Når eleverne ved, hvilke signaler og hvilket ordvalg der kan udløse og optrappe en konflikt, får de muligheder for at ændre signaler i en konfliktsituation.

At kunne kommunikere ikke-voldeligt og undgå at optrappe en konflikt fører til færre konflikter og større trivsel på en skole.

Formål

Formålet med at lære eleverne Girafsprog er at forebygge konflikter og forhindre de konflikter, der trods alt opstår, i at eskalere. Girafsprog er et redskab, der hjælper eleverne til at kunne udtrykke sig bedre, skabe større forståelse for deres synspunkter og fungere bedre i sociale sammenhænge.

Gennem girafsprog lærer eleverne:

  • at lytte til egne behov, følelser og ønsker – og at give udtryk for dem
  • at iagttage den andens behov, følelser og ønsker
  • at bevare dialogen ved at stille spørgsmål til den andens følelser, behov og ønsker

Eleverne lærer at undgå:

  • at angribe
  • at forsvare sig mod det, den anden siger
  • at trække sig ud af samtalen, lukke den eller afvise den anden
SMPige_hulahop.jpg
Birthe W Jason

"Formålet med at lære eleverne Girafsprog er at forebygge konflikter og forhindre konflikter i at eskalere."


Metodebeskrivelse​


Hvad er ”set-up’et” eller konteksten?

Girafsprog kan anvendes på alle niveauer i skolen. I forbindelse med enhver konflikt er girafsprog anvendeligt. Girafsprog kan bruges i enkelte klasser og i konkrete konfliktsituationer, og det kan bruges som et væsentligt element i et større socialtræningsprogram. – Mange af de egenskaber, der forbindes med sociale kompetencer, indgår i Girafsprog som fx evnen til at lytte og udvise empati samt evnen til at styre sine umiddelbare følelser.

Girafsprog kan også anvendes ved forældresamtaler og endelig som pædagogisk metode til analyse af en konfliktsituation med det formål at finde ind til uudtalte behov hos eleven.

Hvordan gør man? Beskrivelse af arbejdsgangen trin for trin

Læreren gennemgår forskellen på ulve- og girafsprog

Optrappende sprog – ulvesprog:

  • bebrejder
  • kritiserer
  • vurderer
  • generaliserer
  • fortolker den andens motiver

Optrappende sprog gør konflikten værre, fordi man gennem sproget anklager den anden ved at tale i ”du-sprog”. Fokus flyttes fra en problemstilling til, at det er den anden, der er problemet. Ulven benyttes som metafor, fordi ulven forbindes med at angribe, snerre og være glubsk.

Tegn på ulvesprog er:

  • at sige ”Det er rigtigt, men…”
  • at bruge ”altid” og ”aldrig”
  • at skyde skylden på den anden
  • at fokusere på fejl i fortiden
  • at afbryde
  • at stille ledende spørgsmål
  • at kigge væk eller op
  • at have en truende/afvisende kropsholdning
  • at tromme med fingrene osv.

Nedtrappende, afspændende sprog – girafsprog:

  • bliver på egen banehalvdel
  • lytter
  • respekterer den anden som person
  • giver plads til andre opfattelser og værdier end ens egne
  • tager ansvar for egne følelser og behov

Girafsprog er med til at afspænde konflikten, fordi sproget er et ”jeg-sprog”, der ikke anklager den anden. I stedet holdes fast på sagens kerne og man søger at finde ind til begges behov/ønsker. Giraffen benyttes som metafor, fordi giraffen har et stort hjerte og et godt overblik takket være den lange hals.

Tegn på girafsprog er:

  • at lytte til ende
  • at være interesseret
  • at stille åbne spørgsmål
  • at udtrykke egne ønsker
  • at være konkret
  • at fokusere på nutid og fremtid
  • at gå efter problemet og ikke personen

Eleverne trænes i Girafsprog ud fra IVK-modellen (Rosenbergs model for ikke-voldelig kommunikation)

IVK-modellen består af fire trin:

  1. FAKTA (Jeg fortæller, hvad jeg oplever/sanser)
    • Jeg kan se…
    • Jeg kan høre… 
    • Jeg kan mærke…
  2. FØLELSE (Jeg siger, hvordan jeg har det)
    • Jeg bliver glad fordi...
    • Jeg bliver ked af det fordi…
    • Jeg bliver vred fordi…
  3. BEHOV (Jeg fortæller, hvad jeg kunne tænke mig/har behov for)
    • Jeg har brug for…
  4. ANMODNING (Jeg beder om det, jeg har brug for)
    • Vil du godt…
    • Kan jeg bede dig om…

Konkrete øvelser, opgaver eller andre elementer i metoden

Fra ulv til giraf

På klassen eller i grupper kan eleverne finde eksempler på ulve- og girafsprog. Eksemplerne kan være nogle, som eleverne har oplevet/hørt, finder på, eller som de kender fra medierne.

Eleverne kan lave øvelser, hvor de omformulerer ulvesætninger til girafsprog. Nedenstående eksempel illustrerer øvelsen.

Eksempel på ulvesprog:
”Nu kommer du igen for sent – det gør du altid. Man kan da heller ikke regne med dig!”

Omformuleret til girafsprog efter IVK-modellen:
Fakta: ”Vi havde aftalt at mødes for en time siden. Når du ikke kommer til den aftalte tid…
Følelse: ”bliver jeg urolig og bekymret, for der kan være sket dig noget. Jeg bliver også irriteret…”
Behov: ”fordi jeg har brug for at kunne planlægge min tid og trygt stole på de aftaler, vi laver.”
Anmodning: ”Vil du ringe eller sende en SMS, hvis du er forsinket en anden gang?”

Øvelsen kan også laves, hvor giraffen lytter og spørger ind til den andens ulveudsagn, fx:
Fakta: ”Når jeg kommer for sent til vores aftale”
Følelse: ”bliver du så irriteret
Behov: ”fordi du gerne vil kunne planlægge din tid og respekteres for det?”

Faktaøvelse
I mindre grupper får eleverne udleveret billeder/illustrationer. Opgaven går ud på kun at beskrive billedets faktuelle indhold uden at tolke på stemninger, situationer, budskaber osv. Hensigten er at træne elevernes evne til at forholde sig objektivt – en evne, der er central i forhold til ikke-voldelig kommunikation, hvor det at kunne beskrive fakta tit er første skridt på vej mod en løsning af en konflikt.

Ord for følelser og behov
I grupper finder eleverne frem til forskellige ord for følelser og behov. Ordene gennemgås på klassen for at afklare, hvad der er følelser, og hvad der er behov. Afslut med at lave plancher med ord, der er knyttet til henholdsvis følelser og behov.

Eksempel:

Følelsesord: Glad, trist, bekymret, spændt, usikker, vred, træt, frisk, forvirret, lykkelig osv.
Behov: At være anerkendt, at modtage respekt, at opleve ro, at føle klarhed, at være påskønnet, at få kontakt, at have plads, at høre til, at være med, at få forståelse, at opleve retfærdighed osv.

Rollespil
Læreren og/eller eleverne formulerer en situation, som eleverne i grupper på 2-4 personer skal spille. Ud fra situationsbeskrivelsen får to af eleverne tildelt en rolle hver. Eksempelvis kan to piger være uenige om, hvem der skal synge eller danse, eller hvor de skal lege. En eller to elever tager tid og observerer, hvornår der tales girafsprog eller ulvesprog. Til sidst taler alle i gruppen sammen om, hvordan det var at lave rollespillet, og hvordan giraf- og ulvesproget virkede på dem og den rolle, de spillede.

Andre øvelser i girafsprog kan findes i Goddag, giraf af Janne Hejgaard (Landtryk, 2000) Målgruppen er heri 0.-7. klassetrin. 


Afsluttende vurdering


Fordele ved metoden

Konflikter hindres i at eskalere, hvis blot den ene part kan Girafsprog. Eksempel: En mor skælder sin datter ud, fordi hun kommer flere timer senere end aftalt. Datteren, som har lært girafsprog, lytter til, hvad moderen siger og læser følelsen og behovet. Datteren siger: ”Er du vred, fordi du var bange for, at der var sket mig noget?” Moderens følelser bliver således anerkendt af datteren, der følger op med at love at give besked en anden gang.

Forhold man skal være særligt opmærksom på ved brug af metoden

Det vigtigste element i Girafsprog og ikke-voldelig kommunikation er at koble teknikken med holdningen/værdierne bag: En ulv er en giraf i forklædning! Der er altid følelser og behov bag ethvert udsagn. Det gælder om at lytte og finde ind til disse. Med ulve- og girafsprog har man valget mellem at optrappe eller nedtrappe konflikten. Lytter man med girafører og holder sig på egen banehalvdel, dvs. undlader at vurdere og beskylde, vil man kommunikere ikke-voldeligt.

Girafsprog er ”et must” i undervisningsforløb om konflikthåndtering og mægling.

Eventuelle eller potentielle ulemper og/eller begrænsninger ved metoden

Metoden må ikke blive for firkantet eller mekanisk. Det kan gøre modellen utroværdig. Det er mere principperne i girafsprog, der er vigtige, end dét at følge kommunikationsmodellen slavisk.


 

Læs mere og find inspiration til arbejdet med konflikthåndtering på jeres skole

læs mere