Med en antimobbestrategi kan skolen og uddannelsesstedet sikre en organiseret og handlingsorienteret indsats for social trivsel og modvirkning af mobning blandt elever og studerende.
AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. AKT sætter fokus på sociale processer omkring elevers trivsel i skolen – primært i grundskolen. Det kan fx være elever, der i skolen har en adfærd, som giver problemer i kontakten med andre elever og voksne, og som derved påvirker deres egen og andres trivsel.
Lov om undervisningsmiljø fastslår, at elever og studerende har ret til et godt undervisningsmiljø, så undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.