Når der bygges nye arbejdspladser, skoler og uddannelsesinstitutioner er det ejeren af bygningen – bygherren – som er ansvarlig for, at byggeloven overholdes. Hvis bygherren bliver opmærksom på noget ulovligt i forbindelse med byggeriet, skal den gribe ind med mindre det ulovlige er af ganske underordnet betydning.
Når elever og studerende arbejder med praktisk arbejde, der kaldes ”øvelser af arbejdsmæssig karakter”, gælder arbejdsmiljøloven for dem. Det kalder man ”arbejdsmiljølovens udvidede område”.
Der findes ingen lovkrav vedrørende garderobeplads til opbevaring af elevers og studerendes overtøj. I AT-vejledning A.1.13 om velfærdsforanstaltninger på faste arbejdspladser står der, at "Gangtøj og arbejdstøj skal kunne opbevares forsvarligt".
I Undervisningsmiljøloven stilles der krav til, at undervisningsmiljøet skal være med til at sikre elevernes udvikling og læring, og dermed stiller det også indirekte krav til skolens indretning. God indretning er med til at støtte op om den udvikling og læring der finder sted på skolen/Uddannelsesstedet.
Med DCUM's nye klasserumsberegner kan elever og studerende tjekke, om deres klasselokale er stort nok i forhold til antallet af elever/studerende og lærere. Du skal kende lokalets størrelse og antallet af personer i lokalet for at kunne bruge beregneren.
Det kan have fysiske konsekvenser f.eks. i form af mavesmerter og urinvejsproblemer, hvis man ikke regelmæssigt kommer på toilettet. Hvis skolens toiletter er i en så dårlig stand, at eleverne ikke med rimelighed kan forventes at benytte dem f.eks. pga. dårlig hygiejne, kan det være en mulighed at rette henvendelse til den kommunale sundhedstjeneste/embedslægefunktionen.
I medierne de sidste par dage har der været indslag omkring antallet af elever i klasserne. Som udgangspunkt er jeg ikke hverken for eller imod store eller små klasser. Et vigtigt element i debatten omkring antallet af elever i klasserne er, hvilken form for undervisning der er tale om, samt om et specifikt klasselokale er projekteret så, det kan rumme alle eleverne.
I Lov om undervisningsmiljø står der, at elever og studerende har ret til et godt undervisningsmiljø, så undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Føler vi os tilpasse i de rum, vi færdes i, bliver vi mere motiverede for at lære. Kedelige rum er til gengæld uinspirerende. Og mørke rum kan gøre os trætte og triste.
Her kan du se en række eksempler, der viser forskellige løsninger, på indretning af gruppe- og individuelle arbejdspladser. Ofte vil stederne også blive brugt i pauser og frikvarter.
Når skoler bygger om og bygger nyt materialiseres ideer om, hvad fremtidens skole og elever skal være. Den aktuelle arkitektur og det tilhørende interiør tager højde for en mere kompleks forståelse af børns læring. Men der mangler en evaluering af, hvordan rummene virker i skolehverdagen, og der mangler bud på lærerens rolle og klasseledelse i det differentierede læringslandskab – i en skole med et komplekst krydsfelt af krav, forventninger og ideer om hvad skolen skal, aktuelt og i fremtiden.
Ifølge branchearbejdsmiljørådets vejledninger er offentlige arbejdsgivere forpligtede til at købe udstyr, der opfylder anerkendte normer og standarder.
I Undervisningsmiljøloven står der at ”elever og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner skal fremme deltagernes mulighed for udvikling og læring”. På den måde stilles indirekte krav til pladsforholdene.
I Bygningsreglementet af 2008 står der i kap. 6.5.2. at ”vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i arbejdsrummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås".
Velfungerende udearealer er vigtige for elevernes trivsel og læring. Det er blandt andet i frikvartererne, at eleverne skal have frisk luft samt mulighed for aktivitet og bevægelse.
En lille bog om æstetikoplevelse med udgangspunkt i oplevelsen af Nærum Gymnasium.
Når skoler bygger om og bygger nyt materialiseres ideer om, hvad fremtidens skole og elever skal være. Den aktuelle arkitektur og det tilhørende interiør tager højde for en mere kompleks forståelse af børns læring. Men der mangler en evaluering af, hvordan rummene virker i skolehverdagen, og der mangler bud på lærerens rolle og klasseledelse i det differentierede læringslandskab – i en skole med et komplekst krydsfelt af krav, forventninger og ideer om hvad skolen skal, aktuelt og i fremtiden.