Spring til indhold

Erhvervsskoler: Ny rapport om mobning på vej

header image
billede
STsvejser.jpg

Som en del af et øget fokus på erhvervsskoler har DCUM i løbet af foråret undersøgt hvordan mobning kommer til udtryk på de danske erhvervskoler. Gennem 1342 besvarede spørgeskemaer, suppleret af fokusgruppe- og enkeltinterviews, har vi dannet et overblik over elevernes oplevelser af mobning. Undersøgelsens resultater er netop nu ved at blive samlet til en rapport som udgives i efteråret 2018.

Men inden da vil vi gerne løfte sløret for et par pointer:

Mobning er ikke et ukendt fænomen på erhvervsskolerne.

At skolerne har et ansvar for at reagere på mobbesituationer, er eleverne ikke i tvivl om, men kun de færreste har kendskab til hvor og hvordan de kan få hjælp hvis situationen opstår.

Rapporten skal på sigt danne grobund for et praksisorienteret værktøj som lærerene på erhvervsskolerne kan bruge til at reflektere over mobning.

Vi glæder os til at dele rapporten og værktøjerne med jer!

Sproget som en del af mobning på erhvervsskoler har DCUM tidligere behandlet i artiklen: Mobning på erhvervsskoler: "Det er gas – du ka ta' det!"

læs artiklen her

Skabelon til antimobbestrategi

læs mere