Spring til indhold

Klage over håndtering af mobning


Her følger en kort beskrivelse af et klageforløb. I punkterne nedenunder kan du læse mere detaljeret om de enkelte dele af arbejdet.

Når en elev eller en forældremyndighedsindehaver har klaget, skal klagen førstebehandles af skolebestyrelsen.

Behandlingen vil føre til en afgørelse om medhold, delvist medhold eller ikke medhold.

Afgørelsen skal sendes til den elev eller forældremyndighedsindehaver, der har klaget. 

Hvis den elev eller forældremyndighedsindehaver, der har klaget, erklærer sig tilfredse med resultatet inden 20 dage, tilrettes planerne, og arbejdet fortsætter på skolen.

Hvis de ikke erklærer sig tilfredse med resultatet (eller ikke svarer inden 20 dage), skal sagen med alt relevant materiale sendes til andenbehandling i Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

Se et grafisk overblik over denne proces her:

Klageinstansen partshører den elev eller forældremyndighedsindehaver, der har klaget. Derefter vurderer klageinstansen, om det giver mening at tilbyde mediering.

Klageinstansen behandler klagesagen og træffer endelig afgørelse. Hvis parterne har takket ja til mediering, kommer klageinstansens afgørelse først, når medieringsforløbet er afsluttet.

Afgørelsen sendes til den elev eller forældremyndighedsindehaver, der har klaget, og til skolebestyrelsen.

Skolen og den elev eller forældremyndighedsindehaver, der har klaget, skal arbejde videre med situationen ud fra de anvisninger, som følger med klageinstansens afgørelse.

 

  • Hvem kan klage?

    Alle skolens elever, som er berørt af situationen, kan klage. Det betyder, at det ikke kun er elever, som man kunne kalde ”offeret”, der kan klage.

    Hvis en elev er undergivet forældremyndighed, kan forældremyndighedsindehaveren også indgive klagen. Her skal skolen inddrage eleven efter dennes alder og modenhed.

    Elever, som ikke er myndige, kan klage alene, afhængig af deres alder og modenhed.

    Skolelederen har pligt til at hjælpe eleven med klage og klageproces, hvis det er nødvendigt.

    Forældremyndighedsindehaveren skal holdes orienteret.

  • Hvad kan der klages over?

    Hvis forældre eller elever mener, at der ikke bliver gjort tilstrækkeligt for at håndtere eller forebygge mobning eller lignende situationer på uddannelsesstedet, kan de klage.

    Reglerne gælder både for mobning eller lignende, som foregår mellem elever og for mobning eller lignende som foregår mellem underviser og elev/elevgruppe. Hvis der er tale om mobning eller lignende mellem underviser og elev/elevgruppe bør skolen desuden overveje lærerens retsstilling. Læs mere i afsnittet om klagebehandlerens opgaver.

    Eleven eller dennes forældremyndighedsindehaver kan klage over alle elementer af skolens håndtering og over antimobbestrategien. Der kan f.eks. være tale om klager over disse situationer:

    • Hvis uddannelsesstedet ikke har en antimobbestrategi (herunder en strategi for håndtering af digital mobning), eller hvis den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til formålet. (Skabelon til antimobbestrategi kan hentes her).
    • Hvis skolen har vurderet, at der ikke er tale om mobning eller lignende, men eleven eller dennes forældremyndighedsindehaver ikke er enige i dette.
    • Hvis uddannelsesstedet ikke har gennemført de midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at gribe ind over for mobningen frem til iværksættelse af handlingsplanen.
    • Hvis uddannelsesstedet ikke har udarbejdet eller gennemført den vedtagne handlingsplan på baggrund af en henvendelse om mobning, eller at handlingsplanen ikke er tilstrækkelig til at løse problemet. (Skabelon til handlingsplan kan hentes her).
    • Hvis uddannelsesstedet ikke har informeret de berørte elever/forældre om, hvilke tiltag de har planlagt.

     

  • Hvordan kan eleven klage?

    Eleven kan klage til skolen eller direkte til Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

    Hvis der klages direkte til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, sender klageinstansen straks sagen ud til skolens bestyrelse, som har ansvaret for, at klagen bliver behandlet i første omgang.

    Eleven skal beskrive, hvad der klages over, og klagen skal desuden begrundes. Hvis eleven klager mundtligt, vil ungdomsuddannelser oftest være forpligtet til at tage notat herom i kraft af notatpligten i >link< offentlighedslovens § 13. Det vil afhænge af, om skolen er omfattet af offentlighedslovens kapitel 1 om lovens anvendelsesområde.

  • Uddannelsesstedets modtagelse af klagen

    Enhver medarbejder på uddannelsesstedet kan modtage en klage over skolens beslutninger i forhold til mobning eller vurderingen heraf, og derfor er det vigtigt, at du instruerer personalet i, hvordan de skal forholde sig til klagen.

    Hvis uddannelsesstedet modtager en klage, bør du som skoleleder kvittere for modtagelsen og informere om den videre proces. Dette kan enten gøres mundtligt eller skriftligt. Eventuelle forældremyndighedsindehavere skal også modtage en kvittering.

    Du skal dernæst sørge for, at klagen bliver videregivet til klagebehandling sammen med al dokumentation for forløbet indtil klagen.

  • Hvem skal behandle klagen?

    Lovgivningen siger, at det er ”den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet”, der vurderer klagen. Som udgangspunkt behandles klager over mobning af skolebestyrelsen.

    Skolebestyrelsen kan efter almindelige regler have mulighed for at delegere selve opgaven til andre, f.eks. til dig som skoleleder, men beholder selv ansvaret.

    Den person, som skolebestyrelsen har udpeget til at behandle klagesager, kaldes i det følgende ”klagebehandler”. Klagebehandleren skal følge nedenstående vejledning, som lægger sig op ad loven og bekendtgørelsen om klagebehandling. Klagebehandleren skal endvidere sørge for, at klagen bliver håndteret korrekt ift. forvaltningslovens regler, fordi det fremgår af bekendtgørelsen, at forvaltningsloven finder anvendelse, uanset om skolen er selvejende eller offentlig.

    Skolebestyrelsen kan desuden have vedtaget, at den vil holdes orienteret om håndteringen af sagen eller på anden vis være inddraget. Det skal klagebehandleren i så fald naturligvis også forholde sig til.

    Hvis det ikke er dig, der er udpeget som klagebehandler, kan du springe afsnittet om klagebehandlerens opgaver over.

  • Klagebehandlerens opgaver

    Hvis det ikke er dig, der er udpeget til at være klagebehandler, kan du springe over dette afsnit. 

    Når klagesagen er tilstrækkeligt oplyst, og forældre og elev (alt efter alder og modenhed) er blevet inddraget, skal klagebehandleren beslutte, om klager skal have medhold, delvist medhold eller ikke medhold. Find hjælp til vurderingen i værktøjet ’Vurdering af klage’. Hvis klagen vedrører mobning eller lignende i forholdet mellem underviser og elev/elevgruppe skal skolen være opmærksom på, at der kan handles i 2 parallelle spor

    1. For det første vil lærerens synspunkt og observationer naturligt indgå som oplysninger til sagen. Læreren kan ofte indgå i en eventuel handlingsplan og i arbejdet med relationen eller den pædagogiske praksis.
    1. For det andet vil skolen i visse tilfælde også have behov for at indlede personalemæssige skridt, så som f.eks. en advarsel, og denne sag skal holdes adskilt fra sagen om mobning eller lignende. Dvs. at læreren i disse tilfælde skal behandles efter de regler, skolen normalt skal følge i personalesager.

    Hvis klagen ikke er berettiget, skal den afvises. Det kan f.eks. være, at den mangler aktualitet, fordi eleven ikke længere går på skolen på klagetidspunktet, eller hvis mobningen er ophørt af andre årsager. Klagen skal f.eks. også afvises, hvis den er indgivet af en anden forælder end forældremyndighedsindehaver.

    Hvis klagebehandleren vil give fuldt eller delvist medhold, skal afgørelsen indeholde en redegørelse for de indsatser, som skolen skal iværksætte for at rette op på problemerne, samt en konkret plan for iværksættelsen.

    I de tilfælde, hvor klagebehandleren ikke giver klager fuldt medhold, skal afgørelsen begrundes med konkrete observationer og fakta. Det fremgår af <link> ’forvaltningslovens §§ 22-24’.

    Resultatet af klagevurderingen skal sendes til klager senest 20 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget på skolen. Hvis klager er elev, skal afgørelsen også sendes til eventuelle forældremyndighedsindehaver(e).

    Hvis klager mundtligt eller skriftlig erklærer sig enig i vurderingen inden 20 kalenderdage, betragtes klagen som bortfaldet. 

    Hvis klagen ikke er bortfaldet (herunder hvis klager slet ikke svarer), skal klagebehandler via dcum.dk indsende klagen og en række skrivelser som dokumentation. Se mere på <link> Bemærk, at denne betragtning også gælder for afvisninger.

    Klagebehandler må gerne rykke for svar, hvis klager ikke selv giver besked.

  • Hvis klagebehandleren giver medhold i klagen

    Medhold betyder, at klagebehandleren giver eleven/forældrene ret i samtlige af deres klagepunkter.

    Derefter skal skolen iværksætte de skridt, som klagebehandleren har skrevet i afgørelsen til klager. 

    Initiativerne skal også sættes i værk, selv om klager ikke erklærer sig tilfreds, og sagen derfor skal indsendes til DCUM.

  • Hvis klagebehandler giver delvist medhold i klagen

    Delvist medhold betyder, at klagebehandleren kun giver eleven/forældrene ret i dele af deres klagepunkter.

    Derefter skal skolen iværksætte de skridt, som klagebehandleren har skrevet i afgørelsen til klager.

    Initiativerne skal også sættes i værk, selv om klager ikke erklærer sig tilfreds, og sagen derfor skal indsendes til DCUM.

  • Hvis klagebehandler ikke giver medhold i klagen

    Ikke medhold betyder, at klagebehandleren ikke giver eleven/forældrene ret i deres klagepunkter, men derimod mener, at skolen har fulgt lovens handlepligter.

    I de situationer skal uddannelsesstedet ikke imødekomme klagers ønsker, men i stedet løse sagen på den måde, som uddannelsesstedet har planlagt inden klagen.

    Hvis klagebehandleren kommer frem til, at skolen ikke har tilsidesat reglerne i undervisningsmiljøloven, skal skolen alligevel håndtere situationen, men ikke efter proceduren i undervisningsmiljøloven.

  • Mediering

    Den Nationale Klageinstans mod Mobning vil i visse sager tilbyde, at skolen og klager kan indgå i et fælles medieringsforløb, mens klagesagen behandles af klageinstansen.

    Medieringsforløbet vil som udgangspunkt blive tilbudt i sager, hvor skole og elev/forældre er kørt fast i samarbejdet, og derfor kan have svært ved at arbejde videre med situationen på skolen, uanset hvilken afgørelse Den Nationale Klageinstans mod Mobning kommer frem til.

    Mediering iværksættes kun, hvis begge parter accepterer tilbuddet. Hvis man ikke ønsker den tilbudte mediering, får det ikke negativ betydning for den sag, som behandles i klageinstansen.

    Tilbuddet fremsendes til skolens bestyrelse.

    Medieringen kan sættes i værk, kort tid efter at sagen er modtaget i klageinstansen, og er derfor en mulighed for at løse hurtigt op for samarbejdet.

    Når medieringsforløbet er afsluttet, færdiggøres klagebehandlingen i Den Nationale Klageinstans mod Mobning, hvis klager ikke har trukket klagen tilbage.

    Den faktiske gennemførelse af et medieringsforløb varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Du kan læse mere om indholdet i et medieringsforløb på STUKs hjemmeside.

  • Afgørelse i klageinstansen

    Klageinstansen vurderer sagen og konkluderer, om skolebestyrelsen har truffet en rigtig afgørelse.

    Hvis klageinstansen finder, at skolen ikke har overholdt lovens handlingspligter, kan afgørelsen suppleres med et påbud om at overholde lovens handlepligter.

    Den Nationale Klageinstans mod Mobning fastsætter en rimelig frist for efterlevelse af et eventuelt påbud.

    Påbuddet vil ofte kræve, at uddannelsesstedet dokumenterer indsatsen af hensyn til klageinstansens opfølgning, så det er vigtigt, at du i så fald er opmærksom på at dokumentere denne proces.

    Normalt udstedes der ikke påbud med en frist på under 14 dage.

  • Sanktioner

    Hvis en ungdomsuddannelse ikke har efterlevet et påbud fra klageinstansen, kan Undervisningsministeren efter anmodning fra klageinstansen tilbageholde tilskud. Beløbet vil blive fastsat under hensyn til skolens økonomi.

    Tilbageholdelsen af tilskud kan vare, indtil påbuddet er efterlevet. I nogle tilfælde kan tilskuddet helt bortfalde.