Spring til indhold

Fakta og info om klageinstansen

  • Hvad er klageinstansen?

    Pr. 1.8.2017 er der kommet nye regler for skolers og uddannelsessteders forebyggelse og håndtering af mobning. Formålet med loven er, at skoler/uddannelsessteder målrettet tager hånd om problemer med mobning, både ved at have en forebyggende indsats, samt ved at håndtere situationer, når der konstateres problemer med mobning.

    Hvis elever eller forældre oplever, at skolen/uddannelsesstedet ikke tilstrækkeligt forebygger og håndterer mobning, har de med de nye regler mulighed for at klage. Dertil er den nationale Klageinstans mod Mobning blevet oprettet.

    Klageinstansen mod Mobning er oprettet som en del af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som har stor erfaring med at vejlede og rådgive uddannelsessteder om trivsel og mobning, og som kan trække på viden herom i konkrete sager. Klageinstansen vil drage nytte af DCUMs nuværende aktiviteter og mangeårige erfaring på området og vil således understøtte skolernes trivselsarbejde og hjælpe skolerne med at blive bedre til at håndtere mobning.

    Formålet med oprettelse af klageinstansen er, at problematiske situationer løses lokalt og elever og forældre hjælpes i sager om mobning, hvor uddannelsesstedet ikke griber ind. Klageinstansen vurderer en indsendt sag og returnerer den til skolens øverst ansvarlige med eventuelle påbud om at handle samt anbefalinger til håndtering af situationen, hvis dette er muligt. Fastsættelse af sanktioner vil være sidste udvej til at løse problematiske situationer og bruges normalt kun, hvor en skole modsætter sig påbud.

    Uddannelsesstedernes lokale strategier og forebyggende arbejde er således et forsat vigtigt led i kampen mod mobning. Håbet er, at en samlet indsats på sigt vil være med til at mindske mobning og sikre elevernes trivsel og læring.

  • Hvad siger loven?

    Ifølge Undervisningsmiljøloven kan en elev eller hans/hendes forældre klage, hvis skolen eller uddannelsesstedet ikke gør tilstrækkeligt for at forhindre mobning generelt eller for at standse konkrete mobbesituationer på uddannelsesstedet.

    Det kan fx være hvis uddannelsesstedet ikke har en antimobbestrategi, eller hvis uddannelsesstedet ikke laver en handlingsplan for at standse mobning hvis det foregår.

    Klagen indsendes til uddannelsesstedet, og hvis uddannelsesstedet ikke giver medhold i klagen, sendes den videre til Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

     Se undervisningsmiljøloven her

  • Brug for hjælp?

    Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

    Den Nationale Klageinstans Mod Mobning
    Dansk Center for Undervisningsmiljø
    Blommevej 40
    8930 Randers NØ

    klageinstans@dcum.dk

    Åbningstider (telefon +45 72 26 54 00)

    mandag 9-12

    tirsdag 9-12

    onsdag 9-12

    torsdag 12-17

    fredag 9-12


Her finder du værktøjer og skabeloner til arbejdet med mobning på ungdomsuddannelser

Skabelon til værdiregelsæt og antimobbestrategi

vælg

Skabelon til handlingsplan

vælg

Elevklageskema til skolen

vælg

Hvornår er det mobning?

vælg

5 råd til skolen

vælg

5 råd til kommunalbestyrelsen

vælg