Termometeret
Termometeret er et gratis, elektronisk spørgeskema til kortlægning af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.
Målgruppen for Termometeret er alle elever og studerende på landets skoler og uddannelsesinstitutioner
Foregår over internettet
Med Termometeret foregår alle dele af spørgeskema-undersøgelsen over internettet – lige fra opsætning af den enkelte undersøgelse, over elevernes/de studerendes besvarelser, til den automatiske sammentælling og visning af resultaterne.
Termometeret findes i forskellige variationer til grundskole og ungdoms-/voksenuddannelsesområdet.
Prøv Termometeret
Har du lyst til at prøve, hvordan Termometeret virker, inden du går i gang med en rigtig Termometer-undersøgelse, kan du besøge Termometerets test-rum.
I test-rummet kan du få en forsmag på, hvordan
Termometeret er skruet sammen, og hvordan de forskellige spørgeskemaer ser ud.
Termometeret tilbyder to talende spørgeskemaer, hvor spørgsmålene læses højt. De talende spørgeskemaer er målrettet henholdsvis SFO’en og indskolingen (0.-3. klasse).
Kan sammensættes frit
Termometeret kan anvendes af undersøgelsesansvarlige, lærere/undervisere og respondenter uden forudgående træning eller uddannelse. Den undersøgelsesansvarlige kan frit sammensætte et spørgeskema ud fra de overordnede emner (med tilhørende spørgsmål), som han eller hun finder relevante for netop jeres elever/studerende.
Termometerets fleksible opbygning giver desuden mulighed for, at I om ønsket kan kortlægge enkelte elementer af undervisningsmiljøet for hele skolen eller i udvalgte klasser/hold eller på udvalgte klassetrin/årgange.

En pjece om spørgeskemaværktøjet Termometeret.