Undervisningsmiljøet skal ses med elevernes øjne

Vi kender det alle sammen fra vores arbejde: Hvordan er arbejdspladsens indretning? Føler vi os trygge og godt tilpas på vores arbejde? Er der snak og sladder i krogene?

Kan vi holde pauser i fred og ro og nyde vores mad i ordentlige omgivelser? Hvordan har vi det med vores chef og vores kollegaer? Bliver vores arbejde værdsat?

Skal undervisningsmiljøet være ringere end dit arbejdsmiljø?
Disse forhold, og mange flere, har en stor og som regel afgørende betydning for, hvordan vi trives og føler os tilpas på vores arbejde. Det samme gælder for eleverne, når de er i skolens undervisningsmiljø.

Fokus på undervisningsmiljøet
Hvem kender skolens elevtoiletter bedst? Hvem ved mest om, hvordan lærernes undervisning fungerer? Hvem har den største viden om mobning på skolen? Svaret er naturligvis eleverne. Eleverne kan give et mere ærligt og nuanceret billede af skolens undervisningsmiljø end den som ledelse og lærere har. Men de fleste skoler inddrager ikke eleverne i det lovpligtige arbejde med undervisningsmiljøet.

Hvis elevindflydelse og elevdemokrati i skolen skal være mere end pæne ord i de voksnes mund, så skal der ske noget! Skolen skal være rummelig og have plads til alle: de lige og de skæve, de kloge og de mindre kloge, de rapkæftede og de stille eksistenser, de tykke og de tynde. Eleverne skal være aktive medspillere, hvis skolen skal udvikle et godt undervisningsmiljø som eleverne synes er i orden og som de vil lægge navn til.

Arbejdet med undervisningsmiljø er demokrati i praksis
Hvis ikke eleverne inkluderes i bestræbelserne for at udvikle skolen og inddrages i de demokratiske processer på et helt lavpraktisk plan, så får vi ikke udviklet fremtidens demokratiske medborgere, der også er handlekraftige aktører i deres eget liv. Eleverne skal være aktive medspillere og ligeværdige parter, og deres holdninger og synspunkter skal respekteres - også når de ikke passer ind i de voksnes ofte vanemæssige tænkning og traditionelle forestillinger om, hvad en god skole er og kan udvikles til at blive.
Arbejdet med undervisningsmiljøet er en enestående mulighed for at præsentere eleverne for demokrati i praksis. En proces, hvor de kan opnå forandringer og forbedringer gennem demokratiske processer, opleve at deres mening og viden tæller - og også opleve, at demokrati ikke betyder, at man altid får sin vilje.

Lovens krav
Undervisningsmiljøloven kræver, at alle offentlige og private skoler og uddannelsesinstitutioner udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, UMV, mindst hvert tredje år. Eleverne er sikret ret til at blive inddraget i arbejdet.

En anden lovgivning, arbejdsmiljøloven, har i mange år sikret alle ansatte en række rettigheder, men uddannelsesstedernes primære og største målgruppe har aldrig haft de samme rettigheder. Med undervisningsmiljøloven sikrede et folketingsflertal, at der blev taget et første skridt til at ændre den situation.

Undervisningsmiljøloven stiller en række krav til den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV:

• En kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø
• En beskrivelse af, hvordan status er (på baggrund af kortlægningens resultater) En vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemers omfang og vigtighed
• En handlingsplan, hvoraf det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses
• UMV’en skal være skriftlig
• UMV’en skal være offentlig tilgængelig og ligge på skolens hjemmeside

Eleverne har ret til at deltage
Eleverne har fået ret til at deltage i arbejdet i sikkerhedsorganisationen, på lige fod med skolens ledelse og sikkerhedsrepræsentant. Den udviklingsorienterede skole sikrer, at alle eleverne høres og får medindflydelse på udviklingen af rummeligheden og undervisningsmiljøet, så elevernes faglige og personlige udvikling og læring sikres i fremtiden, for fremtiden.

Traditionelt fokuserer vi oftest på "elever med særlige behov" og ikke på "hindringer for læring og deltagelse for alle", som er en anderledes positiv og fællesskabsorienteret måde at anskue emnet på. Det er på tide at skifte briller! Skolen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det er folkeskolens formål. Det opnås ikke uden at have og udvise respekt for elevernes synspunkter, holdninger og værdier!

Hvordan står det så til?
Når vi på DCUM spørger eleverne om centrale forhold af betydning for undervisningsmiljøet, så får vi en række tankevækkende svar. Der tegner sig et nuanceret og alsidigt billede af, hvordan eleverne oplever deres undervisningsmiljø.

På nogle områder, fx mobning, sprog og omgangstone, tryghed i klassen/skolen, støj og uro, pladsforhold, klasselokalers indretning, toiletforhold, rengøring og udluftning er der plads til store forbedringer. På andre områder, som fx generel tilfredshed, tillid til klasselæreren, helbred og generelt velbefindende, tegner elevernes oplevelser og holdninger et mere positivt billede – dog stadig med god plads til at gøre det endnu bedre. Lad mig give nogle eksempler:

Generelle forhold

• 92 % af eleverne i 4.-10 klasse føler sig trygge i klassen
• 75 % er glade for deres lærere
• 88 % af indskolingseleverne er glade for deres klasse
• 83 % af indskolingseleverne har det godt med deres lærere
• 16 % af eleverne i 4.-10. klasse føler sig ofte trætte og uoplagte
• 8 % af eleverne i 4.-10. klasse føler sig ensomme det meste af tiden i skolen

Klassen og kammeraterne

• 21 % af eleverne i 4.-10. klasse taler grimt til hinanden i klassen
• 6 % føler sig altid eller for det meste uden for kammeratskabet i klassen
• 60 % af indskolingseleverne synes, at der nogle gange eller tit tales grimt til hinanden i klassen
• 94 % af indskolingseleverne mener, at de har gode venner i deres klasse

Mobning

• 17 % af eleverne i 4.-10. klasse angiver, at de er blevet mobbet inden for de sidste to måneder
• 16 % af eleverne i 4.-10. klasse svarer, at de inden for de sidste to måneder har oplevet at føle sig mobbet af en lærer
• 52 % af indskolingseleverne oplever drilleri, der gør dem kede af det

Klasselæreren

• Hver 4. elev i 4.-10. klasse er usikker på, hvorvidt han eller hun kan få hjælp hos klasselæreren, hvis eleven har brug for det
• 9 % af indskolingseleverne er i tvivl om, hvorvidt de kan få hjælp hos deres klasselærer, hvis de har brug for det

Timerne og undervisningen

• 28 % af eleverne i 4.-10. klasse ofte keder sig i timerne
• 22 % keder sig sjældent eller aldrig
• 24 % af eleverne i 4.-10 klasse mener, at der kun sjældent eller aldrig er den nødvendige ro i klassen
• 62 % af indskolingseleverne keder sig nogle gange eller tit i timerne

Lokaler, indretning, æstetik og udearealer

• 49 % af eleverne i 4.-10. klasse synes ikke, at toiletforholdene på skolen er i orden 
• 20 % af eleverne i 4.-10. klasse synes ikke, at klasselokalet, pladsforholdene og indretningen af klassen er i orden
• 60 % af indskolingseleverne svarer, at toiletterne på skolen ikke er i orden

Stof til eftertanke
Det kan for mig at se kun vække undren, at vi som samfund, på mange af landets skoler, tilbyder eleverne fysiske, æstetiske og psykiske vilkår, som de færreste voksne ville finde sig i på deres egen arbejdsplads. Det kan også kun undre, at vi helt åbenlyst har en række skoler i landet, hvis standard er langt ringere end den man finder på andre uddannelsesinstitutioner som fx tekniske skoler, handelsskole og gymnasier m.v.
Hvorfor skal alle børn i landet ikke have gode og trygge forhold på deres skole, så undervisningsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt i orden på alle områder? Bliver dét først vigtigt, når eleverne skal fortsætte på en ungdomsuddannelse?

Jeg tror desværre ikke, at egentlige gennembrud, der sikrer et godt undervisningsmiljø for alle elever, vil ske før alle kommuner, bestyrelser og skoler tager emnet alvorligt og gør det til en del af skolens Mission, Vision og Strategi for trivslen og fagligheden. God trivsel og høj faglighed er hinandens forudsætninger!

I en tid med små årgange og et frit skolevalg bør vi kunne gøre et godt undervisningsmiljø til et konkurrenceparameter, der bliver taget alvorligt af politikerne og forældrene.

Se også

• Undervisningsmiljø > Undersøgelser > Elevernes syn på undervisningsmiljøet i grundskolen