Undervisningsmiljøer på ungdomsuddannelser - Elevernes trivsel, læring, sundhed og sikkerhed

Et godt undervisningsmiljø og demokrati følges ad. En skole med en demokratisk adfærd er også en skole, som sikrer eleverne og de studerende indflydelse på undervisningsmiljøet og sikrer, at eleverne føler sig inkluderet, respekterede og ligeværdige.

Men ikke alle skoler inddrager eleverne i det lovpligtige arbejde med undervisningsmiljøet. Det står i skærende kontrast til, at det (også) er skolens formål at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.

Hvis skolen ikke medtænker eleverne i skolens udvikling og giver dem mulighed for at blive en del af en demokratisk proces, så er skolen ikke med til at opfostre fremtidens demokratiske medborgere og gøre dem til handlekraftige aktører i deres eget liv og i samfundslivet. Eleverne skal være aktive medspillere og ligeværdige parter i skolens sociale liv, og deres holdninger og synspunkter skal respekteres – også når de ikke lige passer ind i vanetænkningen på skolen.

Arbejdet med undervisningsmiljøet er en enestående mulighed for at præsentere elever og studerende for demokrati i praksis. En proces, hvor de kan opnå forbedringer gennem demokratiske processer, opleve at deres mening og viden tæller - og at demokrati ikke betyder, at man altid får sin vilje.

Det er eleverne, der ved om der er et problem med mobning, og de kender mest til, hvordan den enkelte lærers undervisning fungerer. Elevernes ønsker og krav handler ofte om det psykiske undervisningsmiljø. De vil have en mobbefri skole med tryghed, sammenhold, medbestemmelse, ro i klassen, respekt for hinanden og en god omgangstone. Elever og studerende vil faktisk have mere fokus på mange af de værdier, som vi som samfund og skole også synes er grundlæggende for et demokrati. Lytter vi til eleverne og de studerende, så hører vi at de efterspørger hjælp til at højne demokratiet på skolen.

Hvis man virkelig vil have et undervisningsmiljø, som eleverne kalder godt, skal man selvfølgelig lytte til eleverne selv. Undervisningsmiljøloven ligger lige til højrebenet, når elevernes medindflydelse og skolens demokratiske værdier tages alvorligt!

Det ér dokumenteret
Et godt undervisningsmiljø betyder mindre frafald! Det viste en kvantitativ analyse og dokumentation af elevernes syn på undervisningsmiljøet, og dets betydning på erhvervsuddannelserne, EUD, og social- og sundhedsuddannelserne, SOSU, som Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, offentliggjorde i 2006. Det sociale undervisningsmiljø har en direkte betydning for, om skolerne evner at fastholde eleverne i uddannelserne eller ej, men også de fysiske/æstetiske rammer har en betydning; om end den er mere indirekte.

Ikke overraskende er det faktorer som lærernes evner til at motivere eleverne fagligt og de sociale relationer til lærerne og eleverne imellem, der viser sig at have stor betydning for, om eleverne gennemfører eller falder fra uddannelserne. Det er værd at bemærke, at frafaldet blandt de ældste elever (35+) på EUD er ca. 3 gange så stort som blandt de yngste elever (15 – 19-årige). Undersøgelsen dokumenterer også, at mobning ikke kun er et fænomen i grundskolen. Mobning som medvirkende årsag til, at elever falder fra, ses særligt på SOSU-uddannelserne, men er også en faktor på EUD.

Faktorerne, der har betydning for frafaldet, forekommer naturligvis oftere hos elever, der er faldet fra end hos elever, der er i gang. Ønsker EUD- og SOSU-skolerne at mindske frafaldet, så skal de blandt andet sætte ind med forbedringer af undervisningsmiljøet på disse områder:

• Lærernes faglige dygtighed og deres motivering af eleverne.
• Trygheden i klassen/på holdet
• Forebyggelse og bekæmpelse af mobning
• Håndtering af stor aldersspredning blandt eleverne

Ovennævnte forhold – og mange flere – vil den enkelte skole selv kunne afdække og forbedre. Midlet kan blandt andet være den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV, som alle skoler løbende skal arbejde med og som kræver elevernes involvering og samarbejde med skolens ledelse og sikkerhedsorganisation.

Skolekulturen
En moderne og tidssvarende erhvervsskole overlever i høj grad på markedsvilkår, som fastsættes af eleverne. Eleverne er i konstant bevægelse; de stiller krav og har forventninger.

Skolerne er naturligvis garanter for uddannelsernes indhold og kvalitet. Vil skolerne mindske frafaldet, så er der efter DCUM’s opfattelse ingen tvivl om, at en væsentlig del af vejen frem består i at spørge eleverne om deres meninger og holdninger. Skolerne bør have føling med elevernes oplevelse af
uddannelsernes vilkår og den konkrete skolekultur, som er deres hverdag.

Det frugtbare krydsfelt for en positiv skoleudvikling opstår dér, hvor uddannelsernes indhold og kvalitet i størst mulig grad formidles i en kontekst, der af de fleste elever opleves relevant og tidssvarende i den brogede ungdomskultur her i begyndelsen af det 21. århundrede.

Elevernes synspunkter skal inddrages for, at de politiske målsætninger (som også er skolernes og de fleste elevers målsætning) om et uddannelsessystem stort set uden frafald skal lykkes.

Det kan for skolerne måske synes besværligt, at eleverne i høj grad skal være med til at sætte dagsordenen for undervisningens kontekst, men det er umuligt uden!

Hvordan opleves undervisningsmiljøet?
I 2007 offentliggjorde DCUM en kvalitativ undersøgelse (empirisk baseret) ud fra aktørernes subjektive opfattelse af, hvad undervisningsmiljø er og hvordan det påvirker elevernes trivsel, læring, sundhed og sikkerhed. Undersøgelsen omfattede 14 skoler fordelt på 2 almene gymnasier, 2 tekniske gymnasier, 2 handelsgymnasier, 2 social- og sundhedsskoler, 2 tekniske skoler, 2 produktionsskoler og 2 handelsskoler.

Der er en overraskende lighed i udsagnene om undervisningsmiljøet fra aktørerne på de forskellige ungdomsuddannelser. Uddannelserne har naturligvis forskelligt fokus og sammensætning og forskellige elevgrundlag som udgangspunkt, men alligevel er der på tværs af uddannelserne stor enighed om, hvilke faktorer i undervisningsmiljøet, der fremmer og hæmmer elevernes trivsel, læring, sundhed og sikkerhed. Der kan således ikke herske tvivl om, at det centrale i undervisningsmiljøet er dets påvirkning på elevernes trivsel og læring, uanset hvilken ungdomsuddannelse, der er tale om.

Den kvalitative undersøgelse viser også, at elevernes opfattelse af undervisningsmiljøet er bredere og mere rummelig end lærernes og ledernes opfattelse af undervisningsmiljøet. Nedenfor er elevernes perspektiv og lærernes/ledelsens perspektiver anført i hovedtræk.

Det mener eleverne
At have det godt med kammerater og lærere og at lære noget er overordnet det vigtigste for eleverne, og de to forhold – trivsel og læring – spiller sammen og påvirker hinanden. Hvis eleverne trives, oplever de også at kunne lære noget, mens mange elever også nævner det at lære noget som en forudsætning for at trives. Eleverne siger samstemmende, at det sociale er vigtigere end de fysiske rammer.

Venskaber og gode relationer i skolen er vigtige for eleverne, fordi de har nogle at snakke med i pauserne og kan arbejde godt sammen med flere forskellige i undervisningen. Når de har venner, og der er en god stemning, har de lyst til at komme i skole og lyst til at deltage i undervisningen og lære noget. Når eleverne går i en god klasse med en god omgangstone, er de ikke er bange for at sige noget, og der er fokus på undervisningen og ikke på problemer. En god omgangstone forebygger mobning og gør det nemmere at håndtere eventuelle problemer, mener både lærere og elever.

Det er meget vigtigt for eleverne, at de føler sig set af lærerne. Dette at ’blive set’ handler dels om, at lærerne viser interesse for eleven som person, dels at lærerne hjælper eleverne med det faglige både i og uden for undervisningen.
Eleverne lægger meget mærke til, om lærerne er engagerede, kan lide at undervise og kan lide eleverne. Den gode undervisning består af en lærer, der er dygtig til sit fag og kan formidle det på en spændende måde, så eleverne får passende udfordringer.

Desuden er varierede arbejdsformer vigtig for elevernes motivation; klasseundervisning skal afveksles med gruppearbejde eller praktisk arbejde, hvor eleverne oplever at være mere aktive. Ro og mulighed for at arbejde uforstyrret – alene eller i gruppe er meget vigtigt. Mange elever fremhæver arbejdsro både i klassen og i fællesarealer som afgørende for deres læring.

De fysiske rammer bliver især vigtige, når noget ikke fungerer. Især nævnes problemer med udluftning og regulering af temperaturen, hvilket kan give koncentrationsproblemer. Gamle bygninger eller dårlig vedligeholdelsesstandard synes ikke at være et problem, men eleverne bemærker omvendt, når en skole er flot. Nogle gange som ’for flot’, i betydningen upersonlig, nærmest klinisk. En del elever synes, at der bliver gjort for lidt rent på toiletterne. Skoler med værksteder og laboratorier har de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, og eleverne oplever at blive tilstrækkeligt informeret. Nogle skoler har dog ikke en handleplan ved brand, mens der på andre skoler hænger instruktioner i fællesarealerne.

Det mener lærerne og lederne
Lærerne og lederne vægter i højere grad end eleverne de fysiske rammer. Det fysisk/æstetiske og det sociale opfattes som to ligeværdige ’ben’ på undervisningsmiljøet. På nybyggede og nyrenoverede skoler og skoler med en ny tilbygning nævnes gruppearbejdspladser og flotte fællesarealer som vigtige aspekter af undervisningsmiljøet. Dels fordi skolen giver optimale rammer for elevaktiverende arbejdsformer som gruppe- og projektarbejde, og dels fordi signalværdien forventes at motivere eleverne til at passe godt på skolen og værdsætte den uddannelse, de er i gang med. Desuden giver optimale fysiske rammer overskud til at fokusere på det sociale og det faglige. Andre skoler profilerer sig på stemning og traditioner, men alle nævner vedligeholdelsen som et vigtigt signal.

Mange skoler gør en del ud af at skabe et ungdomsmiljø. Det kommer fysisk til udtryk i fx elevrum og udendørsfaciliteter, hvor eleverne kan hygge sig eller være fysisk aktive i pauserne. Nogle skoler satser på frivillige aktiviteter efter skoletid som et vigtigt element i deres fastholdelsesstrategi, mens andre mener, at fagligheden og uddannelsens anvendelighed er nok til at tiltrække og fastholde elever. Lærerne og ledelserne har stor opmærksomhed på fravær og frafald, og eleverne søges fastholdt gennem tæt kontakt samt sociale og faglige tiltag.
På mange skoler opleves et stigende fokus på relationen mellem læreren og den enkelte elev. En del af dette er indeholdt i kontaktlærerfunktionen, men også udover dette er lærerne bevidste om elevernes forventning om at ’blive set’ og ønsker generelt at imødekomme det.

Skolerne har ikke mange problemer med mobning, men der er fokus på omgangstonen mellem eleverne, som i nogle klasser kan være hård. Lærere og ledere tænker i højere grad end eleverne på ansvarlighed og demokrati i forbindelse med det psykiske undervisningsmiljø, og dette søges styrket gennem inddragelse af elever i beslutninger og gennem aktiviteter på tværs af klasser og årgange.

Opsummering og perspektivering
I kort form kan man sige, at ungdomsuddannelsernes opgave tidligere var at undervise de unge i et givent fagligt stof til at besidde bestemte kvalifikationer, der kunne fungere på et relativt stabilt arbejdsmarked eller i studier.

Nu ses uddannelse som læring, hvor den unge, ud over faglige kvalifikationer, også bibringes kompetencer, der sætter ham/ hende i stand til selvstændigt at kunne lære mere, at kunne omstille sig og at kunne indgå i nye sammenhænge. Altså en mere aktiverende, inddragende og selvstændiggørende læringsproces, hvortil der kræves både almene, faglige, sociale og personlige kompetencer.

Undervisningen må derfor i højere grad varieres og tilpasses den enkelte i mere individuelle forløb eller ved hjælp af undervisningsdifferentiering. Elevplaner, gennemførelsesvejledning, kontaktlærerordning, elevcoach og andre krav og tiltag spiller sammen med ønsket om stærke faglige miljøer, nysgerrighed og fornyelse, progression i læringen, selvstændighed, ansvarlighed og demokratisk deltagelse. Målet er fastholdelse af den unge i den enkelte uddannelse for at forhindre frafald og for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Uddannelse for unge er mange ting og spiller sammen med hele den unges person og livsstil. Undervisning er ikke kun bøger, tavle, værksteder, lærere, praksis og teori, men også sociale kompetencer som fx samarbejdsevner, omstillingsparathed, dialog osv. Undervisning og undervisningsmiljø indeholder dermed også elevernes personlige og alsidige udvikling og andre, mere almene kompetencer.

Den tætte sammenhæng, der især for eleverne synes at være mellem trivsel og læring, peger på at imødekomme de unge voksne, således at de på ungdomsuddannelser møder respekt og anerkendelse, får ansvar, medindflydelse og deltager i dialog om uddannelsen og læringen.

Dette overordnede syn på uddannelse og undervisning af de unge kan sammenstilles med nogle af de krav, som afspejles i de nye tiltag og reformer af ungdomsuddannelserne.

Kilder:

• Undervisning i demokrati, Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 7, 2006
• Analyse af frafald på erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne, DCUM 2006
• Undervisningsmiljøer på ungdomsuddannelser, DCUM 2007