Undervisningsmiljø og demokrati følges ad

Centerleder for Dansk Center for Undervisningsmiljø, Ole Juhl, beskriver i denne artikel undervisningsmiljølovens krav til skoler og uddannelsessteder. Vigtigheden af at inddrage elever og studerende i arbejdet med undervisningsmiljøet er også en del af udviklingen og dannelsen af demokratiske medborgere.

Undervisningsmiljølovens betydning
For fem år siden fik alle elever og studerende i Danmark ret til indflydelse på deres eget undervisningsmiljø. Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle offentlige og private uddannelsesinstitutioner udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst hvert tredje år. Eleverne og de studerende er sikret ret til at blive inddraget i arbejdet.

En anden lovgivning, arbejdsmiljøloven, har i mange år sikret alle ansatte en række rettigheder, men uddannelsesstedernes primære og største målgruppe har aldrig haft de samme rettigheder. I 2001 sikrede et folketingsflertal, at der blev taget et første skridt til at ændre dén situation.

Mange kritiserer undervisningsmiljøloven for ikke at være vidtgående nok, og den bliver derfor kaldt for ”signallov” eller ”hensigtserklæring”. Måske ikke helt rimelige betegnelser, når man tænker på, hvilken massiv modstand der hidtil har været imod, at elever og studerende overhovedet skulle have lovmæssige rettigheder og pligter på undervisningsmiljøområdet.

Der er fire hovedårsager til, at undervisningsmiljøloven er en vigtig og gavnlig lov:

• Undervisningsmiljøloven, UML, er en selvstændig lov og ikke blot et appendiks til anden lovgivning
• Skoler og uddannelsessteder er forpligtet til at udarbejde en skriftlig og offentlig tilgængelig UMV
• Elever og studerende har ret til at blive inddraget i arbejdet med UMV’en fra start til slut
• Elever og studerende har ret til at vælge to repræsentanter til hver sikkerhedsgruppe, der er dannet på uddannelsesstedet i henhold til lov om arbejdsmiljø.

Kortlægning ikke nok
DCUM blev etableret i april 2002, og har følgende opgaver:

• DCUM er etableret som en statslig institution, der har til formål at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø i Danmark
• DCUM skal yde vejledning og rådgivning til elever og studerende samt uddannelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljøspørgsmål
• DCUM skal hjælpe skoler og uddannelsesinstitutioner i deres arbejde med at udvikle og forbedre undervisningsmiljøet.

Hos DCUM oplevede vi i de første par år, at det var vores opgave at oplyse uddannelsesinstitutionerne om, at der overhovedet eksisterede en lov på undervisningsmiljøområdet. I dag oplever vi, at der ikke er ret mange skoleledere, om overhovedet nogen, der vil hævde, at de aldrig har hørt om loven.

Desværre kan vi alligevel konstatere på DCUM, at begrebet ”en undervisningsmiljøvurdering” ofte ikke lever op til undervisningsmiljølovens krav :

• En kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø
• En beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer
• En handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses
• Forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Det er vores erfaring, at mange skoler og uddannelsessteder betragter en kortlægning af undervisningsmiljøets fysiske, æstetiske og psykiske tilstand som tilstrækkelig for at opfylde kravene til en UMV. Men det er det bestemt ikke, hvis der skal være et udviklingsperspektiv i arbejdet med undervisningsmiljøet. Så skal UMV’en udvikle sig til en slags kogebog for, hvornår og hvordan uddannelsesstedet kommer videre med at udbedre fejl og mangler i det eksisterende undervisningsmiljø. Hvem er ansvarlig for, at der faktisk sker en udvikling af undervisningsmiljøet i de tre år, der oftest går mellem undervisningsmiljøvurderingerne?

Det fysiske undervisningsmiljø vejer tungt
I efteråret gennemførte DCUM projektet ”Spot på UMV”, der gav en række interessante resultater. Generelt blev det tydeligt, at de skoler og uddannelsessteder, der har lagt deres undervisningsmiljøvur-dering på nettet (som de skal), gør en del ud af at forholde sig til de fysiske rammer. Til gengæld fylder den psykiske trivsel og den æstetiske oplevelse for elever og studerende ikke ret meget. Og i de fleste tilfælde er det umuligt at se, om og hvordan eleverne/de studerende har været inddraget i arbejdet med UMV’en.

Vi måtte også konstatere, at der var langt mellem de eksemplariske UMV-forløb, som kunne bruges som inspirationskilde for andre. Men vi fandt trods alt nogle gode metoder, processer og værktøjer, der er blevet brugt i hele, eller dele af, undervisningsmiljøarbejdet. Dog skal der bemærkes, at ”Spot på UMV” kun gav os et fingerpeg om UMV-kvaliteten landet over. Det er nemlig meget få skoler og uddannelsessteder, der overhovedet har lagt en undervisningsmiljøvurdering ud på deres hjemmeside, sådan som Lov om åbenhed og gennemsigtighed ellers foreskriver. Ud af cirka 4.500 mulige skoler lyk-kedes det os kun at finde nogle få hundrede undervisningsmiljøvurderinger på internettet. Og det er ærgerligt. Især hvis der er skoler eller uddannelsessteder, som har lavet en undervisningsmiljøvurdering, de har grund til at være stolte af.

Hvis du, kære læser, føler denne kritik uretfærdig, fordi I på din skole eller dit uddannelsessted har jeres UMV liggende på hjemmesiden, så del det med andre og lad UMV’en være til almindelig inspiration ved at registrere den på www.skolelisten.dk .

DCUM har oplevet, at arbejdet med undervisningsmiljøet lykkes bedst dér, hvor skolen aktivt inddrager elever og de studerende. Hvis der er en ægte vilje fra ledelsens side til at inddrage eleverne eller de studerende i kortlægningen af undervisningsmiljøet, og ledelsen/sikkerhedsgruppen får formidlet resultaterne ud i form af opslag, intranet eller morgensamlinger, så oplever alle de involverede parter arbejdet med ”at gøre en god skole endnu bedre” som givende og udviklende. For mig at se er der ikke en modsætning mellem et godt undervisningsmiljø og et højt fagligt niveau i undervisningen; der er en klar sammenhæng!

Demokrati i praksis
Et godt undervisningsmiljø og demokrati følges ad. En skole med en demokratisk adfærd er også en skole, som sikrer eleverne og de studerende indflydelse på undervisningsmiljøet og sikrer, at eleverne føler sig respekterede og ligeværdige. Men langt fra alle skoler inddrager eleverne i det lovpligtige arbejde med undervisningsmiljøet. Det står i skærende kontrast til skolens formål med at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.

Medtænker skolen ikke eleverne i deres forbedringer og på den måde giver eleverne mulighed for at blive en del af en demokratisk proces, så er skolen ikke med til at opfostre fremtidens demokratiske medborgere og handlekraftige aktører. Eleverne skal være aktive medspillere og ligeværdige parter, og deres holdninger og synspunkter skal respekteres – også når de ikke lige passer ind i vanetænkningen på skolen. Arbejdet med undervisningsmiljøet er en enestående mulighed for at præsentere elever og studerende for demokrati i praksis.

I samfundsfag og andre fag kan eleverne lære om, hvordan folkestyret fungerer og høre om demokrati i teorien. Men hvis de bliver involveret i arbejdet med undervisningsmiljøet, vil de i praksis opleve, at de kan opnå forbedringer gennem demokratiske processer, at deres mening og viden tæller - og at demokrati ikke altid betyder, at man får sin vilje.

Elever og studerende vil demokratiet
Det er alligevel ikke kun for at lære eleverne om demokratiske processer, at det er vigtigt at inddrage dem i arbejdet med undervisningsmiljøet. Det er også vigtigt, fordi eleverne er eksperter på området. Det er dem, der kender elevtoiletterne bedst, ved, om der er et problem med mobning, og kender mest til, hvordan den enkelte lærers undervisning fungerer. Hvis man virkelig vil have et undervisningsmiljø, som eleverne kalder godt, skal man selvfølgelig lytte til eleverne selv.

Elevernes ønsker og krav handler ofte om det psykiske undervisningsmiljø. De vil have en mobbefri skole med tryghed, sammenhold, medbestemmelse, ro i klassen, respekt for hinanden, og en god omgangstone. Elever og studerende vil faktisk have mere fokus på mange af de værdier, som vi som samfund og skole også synes er grundlæggende for et demokrati. Lytter vi til eleverne og de studerende, efterspørger de hjælp til at højne demokratiet på skolen. Undervisningsministeriet spurgte i august 2005, om eleverne eller de studerende på de enkelte uddannelsesinstitutioner havde benyttet sig af deres ret til at vælge repræsentanter, der skal varetage deres interesser i relation til undervisningsmiljøet. Så mange svarede ja på spørgsmålet:

• 62,9 procent af grundskolerne
• 83,5 procent af gymnasierne og hf-kurserne
• 65,2 procent af erhvervsskolerne.

Tallene peger i den rigtige retning. Mit indtryk er alligevel, at der på flere skoler er et skel mellem at vælge elevrepræsentanter og give dem reel og solid medinddragelse i det konkrete undervisningsmiljøarbejde – fra start til slut!