Udemiljø

PrintSend til en ven

Velfungerende udearealer er vigtige for elevernes trivsel og læring. Det er blandt andet i frikvartererne, at eleverne skal have frisk luft samt mulighed for aktivitet og bevægelse.

Integrere udeområder i undervisningen
Ved planlægning af skolens eller uddannelsesstedets udearealer bør man være opmærksom på mulighederne for at integrere udeområderne i undervisningen. I grundskolen er det også vigtigt at se på, hvilke legemuligheder uderummet kan tilbyde:

  • Tænk både i leg og læring når skolens udearealer skal renoveres.
  • Indbyd skolens brugere  - elever og lærere til ideudveksling om hvordan man kan inddrage skolens udemiljø i undervisningen.
  • Lav et fælles projekt for lærere, forældre og elever hvor man forskønner skolegården.

Udfordre de motoriske grundformer
Når man indretter udemiljøet skal man tænker op at det skal kunne udfordre de motoriske grundformer ved at krybe, gå, løbe, hoppe, balancere, rulle, hænge, svinge frem og tilbage, klatre, slå, sparke, gribe, fange, tage imod, grave, øse og danse. Samtidig skal miljøet være så mangfoldigt og rigt, at barnet slipper for at vente eller kæmpe for at få lov til at lege.

  • Lav smukke malerier på asfalten – for eksempel figurer som inspirerer til leg
  • Lav et udendørs spil som for eksempel skakspil
  • Del skolegården ind i mindre enheder med hver deres funktion i forhold til forskellige former for leg/hygge.

En del af skolekulturen
En skolekultur, der inddrager skolens udearealer i dagligdagen, kan for eksempel skabes ved at:

  • Uddanne legeambassadører blandt eleverne i de forskellige klasser.
  • Lave ”Ugens Leg” – lad en klasse stå for hver uge eller evt. gårdvagten.
  • Lade skolens elever fremstille materialer f.eks. skakbrikker, drager etc. i andre fag som kan bruges til at lege med udenfor.
  • Diskutere på skolen om der bør  være fast udeordning i nogle frikvarterer.
  • Flytte hjemkundskab udenfor og lave mad over bål

Se også

Senest opdateret 20-08-2010