Udblik

Uddrag fra Plats för Kunskap om arbejdet med det fysiske miljø i børnehaver og skoler i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Storbritannien.

Skolemiljøet er et af de vigtigste miljøer i Sverige. Her tilbringer ca. 1,5 mio. børn ca. en tredjedel af deres tid. Grundskolens 9 år er omfattet af skolepligt, men alligevel findes der i den svenske lovgivning ingen nationale retningslinjer med det sigte at garantere kvalitet i forhold til skolens byggede miljø eller at fremhæve det fysiske rums betydning for læringen.

Andre foregangslande på dette område er Danmark, som i 2001 indførte nye love om børns og unges miljøer i lovgivningen Undervisningsmiljøloven. Finland, hvor børns skolemiljø er reguleret af lovgivningen, og hvor Utbildningsstyrelsen satser på, at bevillingen firedobles for at kunne fokusere på netop disse spørgsmål. Norge vil i perioden 2009-2014 foretage en stor, national investering med fokus på indlæringsmiljøet som resultat af en udvidelse af lovgivningen inden for skoleloven, som blev vedtaget i 2003. I Storbritannien har man i det omfattende projekt BSF – Building schools for the future – satset stort på at bevare skolemiljøerne og forbedre de eksisterende skolelokaler inden for det rådgivende organ: Commission for Architecture and the Built Environment (CABE).

Udblik til disse lande omfatter en kort beskrivelse af lovgivningen inden for området børns skolemiljøer samt beskrivelser af nationale eller lokale organisationer i disse lande.

SVERIGE
Sveriges rigsdag besluttede i 1998 at indføre "æstetikparagraffer" i lovgivningen for det byggede miljø, og i 2004 udnævnte regeringen Rådet för Arkitektur Form och Design (RAFD), der var en komite under kulturdepartementet. Rådet skulle i løbet af fire år beskæftige sig med de spørgsmål, som blev taget op i beslutningen fra 1998, samt undersøge det offentlige indendørs og udendørs miljø for unge. Fra 2008 skulle opgaven overgå til den eksisterende myndighed. RAFD konstaterer i sin rapport “Vår tids skola – hur ska den byggas” (”Vor tids skole, hvordan skal den bygges”, red.) fra 2008, at der mangler en myndighed med overgribende ansvar for skolens fysiske miljø. Ansvaret er i stedet spredt ud imellem ca. ti forskellige myndigheder. Et par eksempler: Kommunerne er skolernes ansvarlige myndigheder, Skolverket er ansvarlig for undervisningsspørgsmål, Myndigheten för skolutveckling har til opgave at støtte udviklingen af aktiviteter med henblik på at sikre national ligeværdighed. Når det gælder arbejdsmiljø, har Arbetsmiljöverket ansvaret for, at arbejdsmiljøloven bliver fulgt, Socialstyrelsen analyserer og forebygger helbredsrisici i miljøet, og Räddningsverket er ansvarlig for brandsikkerheden, mens Boverket har tilsynspligt i forhold til bestemmelserne i plan- og byggelovgivningen. Der mangler en instans, som holder opsyn med skolens miljø som en helhed.

RAFD konstaterer også, at vi i Sverige er gode til at evaluere og vurdere målbare kvaliteter, men at der mangler formuleringer i myndighedernes retningslinjer for arbejdet på skoler og førskoler, som beskæftiger sig med de ikke-målbare kvaliteter i skolemiljøet, det oplevede miljø, som ligger til grund for selvværd, trivsel, udvikling, tryghed, stimulans og så videre. I skoleloven og læreplanerne nævnes det fysiske miljø kun i korte sætninger, der holder sig til generelle formuleringer. I skoleloven står der: "Lokalerne skal være egnede til formålet". I grundskoleforordningen står skrevet, at miljøet skal fungere som en plads, hvor eleven bliver mødt af ”respekt for sin person og sit arbejde". Loven giver ingen retningslinjer, og stiller ikke minimumskrav til, hvordan skolen bør være udformet for at støtte læringsprocessen optimalt.
I foråret 2008 afleverede RAFD en rapport til regeringen med rådgivning om, hvordan det fortsatte arbejde med skolemiljøspørgsmål bør føres. Blandt andet indeholdt rapporten et forslag om at skabe et centrum for arkitektur, form, design og skabelse af det fælles miljø, og at det svenske Arkitekturmuseet, skulle danne rammerne om dette centrum.

DANMARK
I Danmark opstod der i 90’erne en bevægelse blandt elev- og studenterorganisationer under parolen ”Nu er det nok!” De stillede krav om medindflydelse i de beslutninger, som vedrører skolens fysiske miljø. Senere, sammen med et af de danske ungdomsparlamenter i begyndelsen af det nye årtusinde, foreslog de unge en lov for elever og studerende vedrørende skolens undervisningsmiljø. Spørgsmålet blev taget op af den daværende undervisningsminister, som lagde det til grund for et lovforslag. Og halvvandet år senere gik loven, som omfatter elever, igennem. I dag kan den ses som det første skridt på vejen mod at give elever fulde rettigheder til indflydelse på skolens fysiske miljø. I 2001 kom Undervisningsmiljøloven, og i 2006 Børnemiljøloven, som omfatter dagtilbud. Den danske lovgivning på dette område er altså samlet og benævner miljøet som en helhed med betoning på det fysiske, psykiske og æstetiske miljø.
I dag føres der en ny debat om, hvorvidt der burde skabes mulighed for, at en særlig myndighed fører tilsyn og udskriver bødestraf, hvis skolerne ikke lever op til kravet om et godt skolemiljø. Den ret mangler elever og studerende i danske skoler og undervisningsinstitutioner i dag.

Dansk Center for Undervisningsmiljø
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) blev grundlagt som et resultat af undervisningsmiljølovgivningen. Det er en statslig institution, der har til opgave at medvirke til at sikre og udvikle undervisningsmiljøerne i Danmark. DCUM skal også fungere som vejledende og rådgivende instans for elever, undervisningsenheder og myndigheder vedrørende undervisningsmiljøet. Loven indeholder også forskrifter om, at ledelsen på uddannelsespladsen har ansvar for, at der gennemføres en undervisningsmiljøvurdering (UMV), ikke bare af sikkerheds- og sundhedsaspekterne, men også af de psykiske og æstetiske aspekter. UMV’en kan eksempelvis basere sig på interviews, spørgeskemaer, undervisning, temadage, diskussioner, debat og andre former, som aktivt involverer eleverne i arbejdet. DCUM arbejder på flere fronter. Dels med at kortlægge og evaluere undervisningsmiljøer rundt om i Danmark med UMV som værktøj. Dels konkret med rum. DCUM giver tips og råd om samspillet mellem farver, møbler, lys, dekorationer, planter og så videre. Atmosfæren i skolemiljøet er vigtig. DCUM rådgiver også om, hvordan man kan udnytte korridorer og gange bedre ved at gøre dem til en levende del af skolemiljøet med plads til møder, diskussioner, udstillinger og små nicher. Det påvirker det sociale klima i skolen, mener Ole Juhl, leder af DCUM.

Læs mere om DCUM i Kreativitet og viden, hvor centerleder, Ole Juhl, interviewes om sit syn på værdien af gode undervisningsmiljøer.

Dansk Arkitektur Center
Projektorganisationen Dansk Arkitektur Center (DAC) arbejder med udvikling og formidling af viden
om arkitektur, bygninger og byplanlægning. DAC finansieres for størstedelens vedkommende af Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Ud over det har de indtægter fra ministerier, fonde og sponsorer, der er koblet til specifikke projekter. Målet er at skabe bred interesse for arkitekturen og dens rolle i samfundet og at bane vej for nye idéer og udvikling inden for byggebranchen. DAC arbejder altså inden for rammen af både kultur og virksomheder.
Underafdelingen DAC – Undervisning tilbyder undervisning til skoler med blandt andet udstillinger og byvandringer. De producerer undervisningsmateriale, både i trykt form og netbaseret, og arbejder des-uden med forskellige projekter, som har til formål at undervise i og inspirere til at forstå arkitektur.

I samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemførte DAC et projekt ved navn Klasseværelset. Projektet mundede ud i en TV-serie i tre afsnit og et undervisningsmateriale. Programserien handler om, hvordan man med små midler og inden for skolens fysiske rammer kan skabe bedre indlærings- og arbejdsmiljøer på skoler. Serien blev vist i Danmark i 2007 og tog udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan kan miljøet bidrage til at styrke indlæringsprocessen? Hvad kræver det, hvis eleverne skal være med og bestemme, og hvordan skal det organiseres? I programseriens tre afsnit besøgte arkitekten Ulla Kjærvang tre skoler i Danmark og på hver skole en til to klasser, som i løbet af en uges tid skulle forandre og forvandle deres klasselokaler. Præcis som i projektet Plats för Kunskap har elevernes medvirken og den demokratiske proces stor betydning.

Undervisningsmaterialet, som blev fremstillet i forbindelse med projektet, beskæftiger sig med en række forskellige problemstillinger og øvelser som hjælp til lærere, som sammen med deres elever ønsker at undersøge formernes og arkitekturens element. Undervisningsmaterialet indeholder også praktiske råd, tips og diskussionstemaer med det formål at gøre arkitektur, form og design til en del af undervisningen samt konkrete problemstillinger vedrørende lys, farve, materiale og møbler med mere.

SKUB-projektet
Gentofte Kommune gennemførte med udgangspunkt i Undervisningsmiljøloven mellem 1998 og 2010 et omfattende projekt vedrørende om- og tilbygning af skolerne i kommunen. Projektet fik navnet SKUB, Skoleudviklings- og udbygningsprojekt i Gentofte Kommune. Kernen i SKUB var en projektgruppe, som refererede til kommunaldirektøren i Gentofte Kommune. Gruppen samarbejdede med skoleledelsen og brugerne på de enkelte skoler i kommunen, mens projektet stod på.

Projektet blev sat i gang i 1998, da Gentofte Kommune kunne konstatere, at antallet af elever i kommunen ville stige drastisk. Det var nødvendigt at udvide antallet af elevpladser, og man valgte at ombygge og udvide de 11 eksisterende skoler i stedet for at bygge nyt. Ved samme lejlighed fik man mulighed for at gennemføre en omorganisering af både aktiviteterne og de fysiske rammer for at imødegå de nye behov i undervisningen: Skolens rum skal fungere bedre til alle forskellige slags indlæringsformer. Kommunen fik en mulighed for at tænke helt nyt, og med et budget på 1,5 mia. kr. var det muligt at gennemføre store forandringer. Udgangspunktet er undervisningsdifferentiering, dvs. at børn har forskellige behov i deres læring, og at skolen skal tage udgangspunkt i børnenes forskellige måder at lære på.

Den øverste ledelse i kommunen engagerede sig i projektet, og der blev opsat modige fremtidsmål.  Samtidig var delagtigheden blandt brugerne stor, og disse to aspekter tilsammen var den sandsynlige årsag til, at SKUB-projektet blev så vellykket. SKUB-projektet har desuden tiltrukket sig stor national og international opmærksomhed.

Nu, i projektets sidste fase, kan det konstateres, at det er lykkedes kommunen at skabe plads til yderligere 2.500 elever, og at deres karakterer generelt er blevet bedre. I samme proces har man fået nye, forbedrede og mere interessante skoler. I alt er alle 11 skoler blevet bygget om og udvidet, og der er opført en helt ny skole.

Læs mere om SKUB og ombygningen af skolerne i Gentofte Kommune, Ordrup Skole, i interviewet med kunster, Rosan Bosch, i kapitlet Rummet og pædagogikken.

FINLAND
I Finland spiller Utbildningsstyrelsen (svarende til Skolverket i Sverige) en central rolle i udviklingen af uddannelsen og gennemførslen af skolepolitiske målsætninger i skoler over hele landet. Ikke mindst når det gælder læremiljøer. Dette er blevet tillagt stor betydning, og man investerer i de fysiske skolemiljøer ved at støtte og organisere forskningsprojekter, publicere anvisninger og guider, tilbyde rådgivning og arrangere undervisning inden for emnet det byggede miljø.

I rapporten “Vår tids skola – hur ska den byggas?” udgivet af RAFD, fortæller Reino Tapaninen, ledende arkitekt på Utbildningsstyrelsen, at der frem til 1993 herskede strenge normer for skolebyggeri i Finland. Ansvaret blev herefter decentraliseret og ligger i dag på lokalt niveau. Skolebyggeriet styres i stedet af den såkaldte almene bygningslov. I loven om grundlæggende uddannelse fra 1998 findes der kun en enkelt paragraf, som omhandler skolens fysiske miljø, og det er i ret vage formuleringer, forklarer Tapaninen. Den siger, at ”Den, som deltager i undervisning, har ret til et trygt studiemiljø”.

Planlægningen af skolelokaler baserer sig på § 2 i forordningen om grundlæggende uddannelse. Når det gælder undervisningsgrupper og gruppestørrelse, konstateres følgende:
Undervisningsgrupperne dannes med udgangspunkt i klassetrinene. Hvis formålstjenstlige undervisningsarrangementer kræver det, kan elever på forskellige klassetrin samt elever i forskole og elever, der deltager i videregående kurser, dog undervises i samme undervisningsgruppe eller tilbydes undervisning sammen med en anden skoles eller læreanstalts elever. Uddannelsesorganisatoren træffer beslutning om dannelsen af undervisningsgrupper i den undervisning, som forbereder til den grundlæggende undervisning. Læreanstalterne har mere frihed end før til at bestemme deres pladsbehov med udgangspunkt i egne læreplaner og mål, men Utbildningsstyrelsen har opsat normer for dimensioneringen af arealet, hvor mange kvadratmeter pr. elev en læreanstalt skal stille til rådighed. Alt mellem 6-30 kvadratmeter pr. elev er normalt, alt efter hvor mange elever, læreanstalten huser - jo lavere antal elever, desto flere kvadratmeter pr. elev.

Den finske Utbildningsstyrelse har produceret en række håndbøger til kommuner og læreanstalter. Publikationen “En sund och trygg skolbyggnad” blev udgivet i 2005, og den er tænkt til brug ved planlægning og kvalitetsbedømmelse af læremiljøer i grundskolen. Forfatteren er Kaisa Nuikkinen. At denne håndbog er blevet produceret, er et af mange tegn på, at skolens fysiske miljø er blevet et vigtigt nationalt spørgsmål i Finland. I bogen præsenteres - ud over anvisninger og kriterier for byggerier - også nye indfaldsvinkler for, hvordan man bestemmer kvaliteten på skolebyggeriet. Bogen indeholder fakta om beslutninger på alle niveauer, fra parlamentet og ned til de enkelte skoler og hjælp til kommunerne i forhold til at øge kvaliteten i miljøerne. Den retter sig mod brugere på forskellige niveauer, med forskellige indfaldsvinkler: beslutningstagere, planlæggere, forældre og brugere. Håndbogen giver i første række råd om nyopførelser, men den indeholder også tips og råd om renovering og ombygning af eksisterende skoler. Kajsa Nuikkinen mener også, at skolens fysiske miljø bør blive evalueret med jævne mellemrum, hvis det skal kunne forbedres, men en evaluering forudsætter, at der er noget at måle op imod. Det er grunden til, at kriterierne for et sundt og sikkert skolemiljø er så vigtige.

Utbildningsstyrelsen og ledende arkitekt på Styrelsen, Reino Tapaninen, efterlyser konkrete værktøjer til at måle og evaluere kvaliteten på skolebygninger, når det gælder studiemiljø, ombygninger og opførsel af nye bygninger og bygningsdele. Reino Tapaninen henviser til Utbildningsministeriets arbejdsgruppe, som i 2001 fik til opgave at definere, hvilke kriterier, der er nødvendige for at nå målet om en skolebygning af høj kvalitet. Gruppen foreslog, at man skulle ligestille bestemmelserne om sikkerheden i børns og unges studiemiljø, inklusive overvågningen af denne, så bestemmelserne befinder sig på samme niveau, som de bestemmelser om arbejdsbeskyttelse, som i dag gælder for voksne. De foreslog også, at man skulle firedoble statens årlige støtte til om- og nybygning af skoler til 150 mio. euro.

En anden bog fra Utbildningsstyrelsen fra 2009 bærer titlen ”Lokaler, inventarier och utrustning lämpliga inom den grundläggande utbildningen för personer med rörelse- och funktionshinder” (”Lokaler, inventar og udstyr i de grundlæggende uddannelser med tilpasning til personer med motoriske og bevægelsesmæssige vanskeligheder og personer med fysisk eller psykisk handicap” red.) af Heli Anttalainen og Reino Tapaninen (red.). Formålet med bogen er at give information om, hvad man bør have med i overvejelserne, når man opfører skolebygninger til grundskolen, så de også egner sig til elever med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller handicap.
Utbildningsstyrelsen har udgivet flere håndbøger, der sætter fokus på planlægning, indretning og miljø. Blandt disse findes også en bog om, hvordan man planlægger udformningen af male- og formningslokaler, og hvordan man renoverer skolebygninger, der har problemer med indeklimaet. Publikationerne kan downloades på www.oph.fi.

NORGE
I den norske skolelov, Opplæringslova, blev der i 2003 tilføjet et kapitel om retten til et godt fysisk og psykosocialt læremiljø (kap. 9). Kapitlet indeholder blandt andet følgende regel:
Alle elever i grundskolen og den videregående skole har ret til et godt fysisk og psykosocialt miljø, som fremmer sundheden, trivslen og læringen. Eleverne skal engageres i både planlægningen og gennemførslen af det systematiske arbejde for sundhed, miljø og tryghed i skolen. Elevrådet kan udvælge skolemiljørepræsentanter til at varetage elevernes interesse over for skole og myndigheder i forhold til skolemiljøet. Skolemiljørepræsentanterne deltager i planlægningen og gennemførslen af det systematiske sundheds-, miljø- og tryghedsarbejde i skolen i det omfang, det berører elevernes skolemiljø. Eleverne kan deltage i møder med op til to skolemiljørepræ-sentanter i arbejdsmiljøudvalget eller andre samarbejdsorganer, hvor der er oprettet sådanne på skolen iht. arbejdsmiljølovens kapitel 7, når udvalget behandler spørgsmål, som berører elevernes skolemiljø. Skolemiljørepræsentanterne har ret til den oplæring og fritagelse fra de lektion¬er, som er påkrævet, for at de kan varetage opgaverne.

Kapitlet om elevernes skolemiljø viser vigtigheden af, at eleverne selv deltager aktivt i udformningen af og tilsynet med deres eget miljø, men det giver ingen konkrete regler for udformningen af det fysiske skolemiljø. Der er derimod tydelige mål og regler vedrørende det psykosociale miljø.

I Kommunehelsetjenesteloven suppleres Opplæringslova med mere konkrete regler om skolemiljøet. Her betones sundhedsaspekterne i første linje: indeklima og luftkvalitet, mulighed for både aktivitet og hvile, lyd- og lysforholdene, hygiejnen og adgang til drikkevand med mere. Når det gælder udformning og indretning af lokalerne, findes der ingen konkrete regler, ud over at rummene skal passe til deres formål og være hygiejniske.

Utdanningsdirektoratet har konstateret, at det ikke er alle elever, der får deres rettigheder tilgodeset, når det gælder indlæringsmiljø, med henvisning til Opplæringslova, og vil derfor sætte midler ind på området i perioden 2009-2014. Som en del af den øgede indsats blev der i 2009 opslået projektmidler til udviklingsarbejde i læringsmiljøerne. Andre indsatsområder omfatter vejledning til kommuner, skoler og forældre/elever. Der er også udgivet en brochure til elever og forældre, som giver en detaljeret beskrivelse af, hvad kapitel 9 i Opplæringslova indebærer, hvilke rettigheder man har, og hvordan man går til værks, hvis man ønsker at anmelde manglende overholdelse af loven. I 2010 gennemførte Utdanningsdirektoratet også et nationalt tilsyn med elevernes miljø.

Netværket for miljølære er et nationalt netværk, som har til formål at fremme samarbejdet mellem skoler, miljøforvaltning, forskningsinstitutioner og frivillige organisationer. Det er målsætningen, at man inden for netværket skal kunne informere, yde hjælp og støtte og dele erfaringer med blandt andet skolemiljøer.

Norsk Form
Norsk Form er en privat stiftelse, som blev oprettet på initiativ af Kulturdepartementet i 1992. Målgruppen er fagfolk, myndigheder, skoler og andre uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og offentligheden. Stiftelsen har fået midler fra Hälsa- och omsorgsdepartementet til at etablere et tværvidenskabeligt netværk inden for pleje- og omsorgssektoren. Pengene skal også bruges til at starte et pilotprojekt med henblik på at øge indsigten i sammenhængen mellem vores sundhed og det omgivende miljø. I forlængelse heraf skal der gennemføres forskellige typer samarbejde med brancheorganisationer på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

Norsk Form vil have design og arkitektur med på skoleskemaet. I en tid, hvor design oftest forbindes med vekslende ideer, skiftende mode og magasiner om boligindretning, ønsker Norsk Form at gå dybere ned i temaet og tilbyde skoleklasser lærerige og kreative pædagogiske oplæg med fokus på design og arkitektur i et samfundsperspektiv.

Læs mere om arbejdsmetoderne og de pædagogiske teorier, som Norsk Form benytter sig af, i interviewet med Alf Howlid, arkitekt og senior adviser på Norsk Form, i kapitlet Sprog og værktøj.

STORBRITANNIEN
I Storbritannien findes der en stærk tradition for at undersøge og analysere det offentlige byggeri. I mere end 80 år har britiske regeringer fået uvildig rådgivning og forslag om vigtige, nye bygningsprojekter og arealer. The Royal Fine Art Commission (RFAC), som blev stiftet i 1924, har haft stor indflydelse på offentlig arkitektur og de¬sign gennem det 20. århundrede. I 1999 blev RFAC erstattet af et uvildigt, rådgivende organ: Commission for Architecture and the Built Environment (CABE). CABE fungerede i årene 1999 til 2011 som rådgiver for regeringen angående arkitektur og design i bymiljøet og på offentlige pladser.

Commission for Architecture and the Built Environment
Et projekt, som CABE gennemførte, var en evaluering af 52 skoler, som alle var bygget eller var blevet renoveret efter 2002. For mere end halvdelen af skolernes vedkommende lød den endelige vurdering på "dårlig" eller "middelmådig". En af konklusionerne var, at kvaliteten af det offentlige indkøb og den nationale styring påvirker det endelige resultat. Ved at give støtte til opdraggiver tidligt i processen - eksempelvis fra CABE - opnåede man et meget bedre resultat. Efter denne indledende fase er kvaliteten af skolernes fysiske rammer blevet forbedret.

CABE har også studeret og sammenlignet skoler, der er blevet bygget af samme hold arkitekter. Resultatet viser, at arkitektens kompetence har en betydelig indvirkning på det endelige resultat. Valget af arkitekt er med andre ord vigtigt. CABE kom også frem til, at entreprenøren spiller en vigtig rolle i sammenhængen, men at denne aktør dog ikke har lige så stor betydning for det færdige resultat som arkitekten. Fra opdraggivers side gælder det om at vide, hvad man vil have, understreger Mairi Johnson på CABE:

Den, som vil have en fin skole, får sandsynligvis også sit ønske opfyldt, og den, som leder efter noget middelmådigt, får en middelmådig skole.

I januar 2011 blev CABE tvunget til at lukke, da den offentlige støtte blev flyttet til andre indsatsområder inden for det kulturelle område. CABE havde påbegyndt en omfattende forbedring af skolemiljøerne i hele landet i projektet Building Schools for the Future, som skulle omfatte ca. 3.500 skoler. Af disse skulle omkring halvdelen udgøres af nyopførelser og resten af om- eller tilbygninger. I 2010 blev det besluttet, at også dette projekt skulle indstilles af omkostningsmæssige årsager, hvilket indebærer, at ca. 700 skoler ikke vil blive renoveret eller bygget om. Projektet har været udsat for megen kritik i Storbritannien. Man havde lagt for stor vægt på at skabe konkurrence mellem forskellige entreprenører og for lidt vægt på at skabe en dialogisk proces med brugerne, lød en af indvendingerne.  Efter CABE er der ikke oprettet noget nyt organ med det formål at overvåge det byggede miljø. I samarbejde med regeringen fortsætter CABE derfor med at prøve at finde en måde, som kan sikre eksistensen af den type ekspertise. For nærværende forbliver CABE i rollen som regeringens lovfæstede rådgiver inden for arkitektur, byplanlægning og det offentlige rum.

CABE’s arbejde og forskning er bevaret i de britiske nationale arkiver. Blandt andet kan man finde en rapport, som blev udarbejdet i 2002 af the Bartlett School of Planning, University College London, med finansiering fra CABE. Rapporten, “The value of good design”, er en sammenstilling af internationale forskningsresultater, som viser, at investeringer i godt design skaber økonomisk og social værdi. Det specifikke resultat for undervisningsmiljøer viser ikke overraskende, at investeringer i design og de fysiske rammer skaber bedre studieresultater hos eleverne.

Nogle eksempler på forskningsresultaterne:
Et studie ved Georgetown University i Washington DC viste, at bortset fra andre vari-able, som økonomisk og social status, steg elevernes karakterer med 10,9 %, hvis det fysiske miljø på en skole blev forbedret fra "dårligt" til "udmærket" i forhold til studiets særlige kriterier.
En række amerikanske undersøgelser af forholdet mellem elevernes præstationer, adfærd og de fysiske rammer fandt, at resultaterne for de overordnede tests af de grundlæggende færdigheder (CTBS) blandt elever i alderen 16-–17 i godt udformede gymnasiebygninger i North Dakota var mellem 1 og 11 % højere end i dårligt udformede gymnasiebygninger.

En doktorafhandling fra University of Georgia viser, at yngre gymnasieelever i nyrenoverede skoler udviser en mere positiv indstilling til skolen, end elever i ældre, slidte bygninger, og at elever i klasselokaler med mest dagslys havde karakterer, som lå 7–18 % højere sammenlignet med dem, der sad i lokaler med mindst dagslys.

The British Council for School Environments
I 2006 blev The British Council for School Environments (BCSE), grundlagt, en pædagogisk velgørenheds- og medlemsorganisation, som består af skoler, lokale myndigheder og virksomheder. BCSE har siden grundlæggelsen haft et hurtigt voksende antal medlemmer, som alle er involverede i at konstruere, bygge eller omforme skoler. Målet og visionen er at skabe gode læremiljøer - først og fremmest i Storbritannien, men også i resten af verden.

Ty Goddard, leder af BCSE, kalder skolebygningen for den tredje lærer, en tanke, som er nært beslægtet med Reggio Emilia-pædagogikken: Familien er den første, læreren den anden, men bygningen er selve støttefunktionen. Goddard blev interviewet i en artikel i Sunday Times i 2006. Hans mening er tydelig:

At skabe ordentlige skoler er en ting, men det er ikke nok ­ skolerne skal være smukke, inspirerende pladser til læring.

En dårlig bygning skaber forhindringer, en god bygning - forudsat at den er egnet til undervisning og læring og er grundigt gennemtænkt - kan være en katalysator for forandring og for at få unge mennesker til at finde motivationen.

BCSE er et forum for udveksling, dialog og opinionsdannelse for alle med interesse i læremiljøer. Organisationen driver egen forskning med henblik på at udvikle byggeriet og med det formål at analysere udviklingen og stimulere til nytænkning inden for design, udvikling og konstruktion af skolebygninger i Storbritannien. BCSE publicerer guide¬bøger om "det bedst mulige byggeri" med sammenfatninger af forskningssituationen, så informa¬tionen kan nå ud til offentligheden.

Udblik er bragt i Norrmo, Neta m.fl Plats för Kunskap, Mint AB, Malmö 2012

Plats för Kundskap

Projektet Plats för Kunskap er et samarbejde mellem Mint AB og Form/Designcenter i Malmø
Projektleder: Helene Mohlin og Birgitta Ramdell
Redaktør: Annika Michelsen
Forfattere: Neta Norrmo, Stefan Persson, Helene Mohlin, Birgitta Ramdell og Annika Michelsen
Art Director: Christel Brost
Grafisk form og original: Tove Svensson
Udgivet af Mint AB, Malmö 2012
Projektet er finansieret af Allmänna Arvsfonden og Malmö Stad
Tryk af bogen er finansieret af Malmö Förskönings- och Planteringsförening.

Oversættelse fra svensk til dansk

Scandinavian Language Service I/S